Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Undervisningsmateriale

Peter Hald er tilbage med 169 kemiske eksperimenter

FK4 2017 10 1
Peter Hald er tilbage med en opfølger til bogen ShowKemi fra 2005. Heri var der 95 spektakulære eksperimenter og demonstrationsforsøg. Den nye bog, som er planlagt til at udkomme i november, indeholder næsten dobbelt så mange eksperimenter.

fysik*kemi bringer eksklusivt et af de 169 eksperimenter på de næste sider. Der bringes flere smugkig på eksperimenter i blad 5.

Peter Hald indleder sig kommende bog med:
KEMIFORSØGENES PÆDAGOGISKE ASPEKTER
Den amerikanske kemiprofessor Ralph A. Burns lavede læringseksperimenter med kemistuderende og beskrev sine resultater i „Information Impact and Factors Affecting Recall“ fra 1985. Han fandt ud af, at eleverne huskede mest fra de første fem minutter af undervisningen. Derefter huskede de rimeligt godt, men 18-20 minutter inde i undervisningen skete der et markant dyk i, hvor meget de kunne huske bagefter. Et demonstrationsforsøg er derfor godt til at bryde en 45 minutters lektion op i to. Fem minutter brugt midt i lektionen øger indlæringen i de sidste 20 minutter.

Det er vigtigt at afpasse forsøgene efter tilskuerne. Et godt niveau udfordrer modtagerne, uden at de får følelsen af, at der bliver talt hen over hovedet på dem. Det kan dog være rigtigt svært, hvis du har et blandet publikum. En måde at håndtere det på er ved at lave forsøg, der er visuelt flotte, samtidig med at du forklarer den dybere teori. En anden måde at bruge demonstrationsforsøg på er ved at samle flere af dem i en demonstrationsforelæsning. Traditionen med naturvidenskabelige forelæsninger går helt tilbage til den moderne naturvidenskabs barndom, hvor naturforskere optrådte med eksperimenter for kendte, kongelige og den brede offentlighed. Demonstrationsforsøgene var væsentlige i denne sammenhæng, da de klart viste, at det ikke bare var noget, som forelæseren påstod. Der er heller ingen tvivl om, at spektakulære forsøg øgede publikumsinteressen markant. Traditionen er blevet holdt i hævd ved, at mange undervisere på landets universiteter har holdt „juleforelæsninger“, og da Kemishow ved Aarhus Universitet startede i 1998, var det tydeligt, at demonstrationsforelæsningen stadig kunne fange et publikum.
Hvis du laver forsøgene som en hel demonstrationsforelæsning (et kemishow), skal du starte med at lave en plan for, hvad du vil opnå. Et overordnet tema for showet er et godt udgangspunkt for planen. Start med et forsøg, der kan fange tilskuernes opmærksomhed. Jeg har lavet demonstrationsforsøg i 20 år, og de fleste af dem er indledt med „Velkomstdrinken“, fordi den var lidt ulækker, eller en ildkugle lavet med en ballon med butan, fordi intet påkalder sig opmærksomhed som en ildkugle. Regn med cirka fem minutter til hvert forsøg, men vær opmærksom på, at jo mere information du formidler sammen med forsøgene, jo længere tid tager de. Hold øje med uret, og hav fleksibilitet i tidsplanen ved at have forberedt et par ekstra forsøg. De kan så ubemærket glide ud, medmindre tiden tillader at gennemføre dem.
Afslut med et spektakulært forsøg. For eksempel „Skumpølsen“ eller en acetyleneksplosion. Bruger du acetyleneksplosionen, kan du bygge op til finalen med de tre acetyleneksplosioner med stigende voldsom – hed. En anden mulighed er „Whoosh-bottle“, som er fremragende til at give en veldefineret finale. Er du allerede nysgerrig, kan du heldigvis finde vejledninger til alle de omtalte forsøg her i bogen.
Husk, at synlighed og faglighed er vigtigt. Vær opmærksom på at lave forsøgene i en størrelse og på en måde, så alle kan se, hvad der foregår. Fortæl samtidig, hvad der sker, og hvad man ser. Tal højt, klart og roligt og brug mikrofon, hvis det er muligt. Ofte vil et kamera og en videoprojektor kunne øge synligheden meget. „Flydende oxygen er paramagnetisk“ er et lille forsøg, men kameraet gør det muligt at komme helt tæt på og projicere det op på lærredet, så mange kan se det samtidigt.
Du skal også altid huske, at du laver demonstrationsforsøgene for tilskuerne, ikke for dig selv. Hvis du forsøger at overgå dig selv, kommer du hurtigt derud, hvor deltagernes læringsudbytte ikke bliver bedre, men risikoen for uheld til gengæld øges markant.
At lave forsøget større og vildere, end det var sidste gang, gør heller ikke forsøget bedre for tilskuerne, som jo ser det for første gang.

FK4 2017 10 2

FK4 2017 10 3

FK4 2017 10 4

FK4 2017 10 5

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.