Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: quantifier does not follow a repeatable item at offset 1 in /var/www/fysik-kemi.dk/public_html/wp-includes/class-wp.php on line 238

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/fysik-kemi.dk/public_html/wp-includes/class-wp.php:238) in /var/www/fysik-kemi.dk/public_html/wp-content/plugins/paid-memberships-pro/adminpages/reports/logins.php on line 444
Astronautens dilemmaer – Danmarks Naturfagslærerforening
Danmarks Naturfagslærerforening

Astronautens dilemmaer

I uge 39 vil man kunne følge en række af de udfordringer Astronauten oplever i rummet og andre fænomener at undre sig over på dette link.

Først står der et dilemma som eleverne skal forholde sig til. Der vil under dilemmaet være en tegning, som man kan bruge som inspirationskilde eller ignorere. Under billedet er der plads til, at man som lærer kan tilføje note(r), som forældrene kan forholde sig til, eller få hjælp til at starte snakken. Det kan f.eks. være “I dag er der fokus på at bruge følgende
fagbegreb(er): Hvad ville der ske hvis det foregik på månen?” Der er ikke lavet en facitliste til spørgsmålene, da det gerne skulle lede op til en naturfaglig diskussion, som kan bringe mange  forskellige dilemmaer og spørgsmål i spil. Evaluering af lektierne Det er vigtig at evaluering af hjemmeopgaven foregår som en klassediskussion, hvor der kan komme flere interessante spørgsmål i spil, når eleverne genfortæller det, de er kommet frem til. Det kan også foregå som løbende evaluering, med de elever som ikke får sagt det de gerne vil i undervisningen.

DilemmaKlassetrin
1Mellemtrin
2Indskoling
3Indskoling
4mellemtrin
5udskoling
6udskoling
7Udskoling / mellemtrin /indskoling
8Mellemtrin /indskoling
9Indskolingen
10Indskolingen/mellemtrin
11Udskoling
12Udskoling
13Udskoling
14Mellemtrin // udskoling
15Udskolingen
16Udskolingen

Astronautens dilemma #1

Hvad ville der ske, hvis en astronaut spiste en sprød cookie?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Som astronaut må ikke krumme da det går i elektronikken og i luftfiltrene.

Astronautens dilemma #2

Hvad ville en astronaut oppe på ISS nyde mest en flødeskumskage eller en mariekiks?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Astronauter kan ikke smage særligt godt pga. mængden af væske i hovedet fordi der ikke er nogen tyngdekraft.

Astronautens dilemma #3

Hvordan tror du en astronaut på ISS taler?  

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Spyttet i munden falder ikke ned – astronauter er tit tilstoppet.

Astronautens dilemma #4

Hvis en astronaut kunne spytte ud af vinduet på ISS, hvor hurtigt ville spyttet så flyve?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Astronautens dilemma #5

Astronauter får større hoveder i rummet, hvorfor tror du det sker?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Med omkring 78.000 km/t, lige så hurtigt som ISS bevæger sig.

Astronautens dilemma #5

Astronauter får større hoveder i rummet, hvorfor tror du det sker?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Væsken i hovedet fylder mere, når trykket fra den omkring liggende atmosfære på ISS og tyngdekraften ikke trykker på hovedt.

Astronautens dilemma #6

Hvorfor tror du, at astronauter vokser i rummet? og er der så et maks. antal dage man må være derude?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Tyngdekraften trykker ikke så meget sammen på rygraden, og dermed udvider den sig lidt.

Astronautens dilemma #7

Hvorfor er det nemmere at støvsuge på månen end på jorden?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Alt støvet er statisk elektrisk og sætter sig fast til alt der går forbi. Det er et stort problem for de elektrisk kredsløb og rumdragter

Astronautens dilemma #8

Tror du at nogle af de astronauter der har været på månen har kørt ræs i en månebil?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Ja under Apollo 14 missionen. Find evt. billeder af det på google, så kan man se sporende efter Apollo 13, 14 og 15. Hvor det er tydeligt at sporende på mission 14 er mere brugt, og lidt mere over det hele.

Astronautens dilemma #9

Hvordan virker et toilettet i rummet, hvor afføringen ikke bliver liggende nede i kummen?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Der er sug i toilettet., Så de sidder helt tæt med kummen.

Astronautens dilemma #10

Hvordan vasker astronauter deres vasketøj?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Det gør de ikke, de smider det ud af en sluse også brænder det op som stjerneskud i atmosfæren.

Astronautens dilemma #11

Hvorfor må astronauter ikke være farveblind på rød/grøn?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Hjernevasket til rød – alt rødt betyder fare på en rumstation.

Astronautens dilemma #12

Hvorfor går Andreas Mogensen analoge ur langsommere på ISS end på jorden?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Jo højere hastighed du bevæger dig med i et svagere tyngdefelt, jo langsommere går tiden.

Astronautens dilemma #13

Hvordan kan det være at man ser sig selv bagfra, hvis man kigger lige ud med en god kikkert på periferi af et sorthul? 

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Lige på kanten af et sorthul trækkes lyset hverken ind i hullet eller kan slippe væk, så det den bevæger sig bare rundt og rundt.

Astronautens dilemma #14

Man siger man kan hoppe højere på Månen og Mars, da de ikke har den samme tyngdekraft, hvorfor har de ikke det?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Tyngdekraften er afhængig af vægten, og månen og mars er ikke lige så tunge som jorden og derfor kan man hoppe højere.

Astronautens dilemma #15

Hvorfor kan man ringe Australien men ikke til ISS?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Vores telefon masters forstærkere er ikke stærke nok til at sende informationerne fra vores telefoner ud i rummet. De er meget bedre på kortere afstand og gennem elnettet. Fakta. ISS ligger i en afstand af ca. 330-435km oppe og der omkring 14000 km til Australien

Astronautens dilemma #16

Hvorfor kan man se ISS hele døgnet fra Congo i Afrika, men ikke fra Danmark?

   Tænk selv.

Snak med en eller flere om det.

Til læreren

Sigtelinjen fra congo følger banen fra ISS hele vejen rundt om jorden.