Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Af Susanne Hjortlund, AstraFK03 2018 9 1

Testoteket tilbyder en række værktøjer til de klassiske forsøg, så eleverne gradvist lærer at arbejde undersøgende.

De fleste lærere har et helt kartotek af klassiske forsøg, lige til at benytte i undervisningen, kopiere og dele ud til klassen. Hvordan kan de genbruges, så eleverne kommer til at arbejde undersøgende – så man går fra forsøg til naturvidenskabelig undersøgelse?

Det er der blevet arbejdet med i Testoteket, som er en online samling af forsøg – her har Astras konsulenter udvidet forsøgene, så det undersøgende arbejde kommer i spil.

 

Der er to ting, du kan bruge Testoteket til ift. undersøgende arbejde:

1.    Stilladsering :
Betyder at arrangere og tilrettelægge ens undervisning, ex. i forhold hvilket niveau ens elever er på, og hvor stor en grad af frihed eleverne skal have, når de laver eksperimenter.
Når du som underviser skal stilladsere din undervisning og fx arbejde med forsøg, er det vigtigt at forholde sig til hvert trin i forsøget. I hvert trin forholder du dig til frihedsgraderne i trinnet:. Skal det tilgås struktureret, guidet eller åbent? Testoteket har udviklet et redskab, du kan bruge til at stilladsere din undervisning og arbejde med forskellige frihedsgrader.
2.    Variable: Eleverne kan forholde sig til forskellige variable i forsøget. Hvad vil de ændre, skrue op eller ned for? I vejledningerne til de mere end 200 forsøg, eleverne kan finde på testoteket.dk, er der nævnt eksempler på variable.

FK03 2018 9 2 
 Ikonerne er klikbare og giver hver især hjælp til, hvordan man kan arbejde struktureret, guidet og åbent. Fra øverst og med uret:  Naturfagligt  spørgsmål,  hypotese, design, undersøg, analysér, konkludér.

Fold forsøgene ud – stilladsér undervisningen

Til et klassisk forsøg, hvor hypotesen er, at metal kan lede elektrisk strøm, får eleverne normalt et udvalgt af metaller, hvor de tester ledningsevnen.

Ved hjælp af Testotekets værktøjer kan forsøget foldes ud. På siden ‘Frihedsgrader i forsøg’ får man hjælp til at arbejde struktureret, guidet og åbent ved at klikke på de forskellige ikoner.

Et eksempel kan være hypotesen: metal kan lede elektrisk strøm. Her kan undersøgelsen gå på ledningsevne, og det er op til læreren at vurdere, hvor meget forsøget skal åbnes.

“Når man eksempelvis skal arbejde med design, skal man som lærer overveje, hvilken metode, der skal anvendes, hvordan forsøgsopstillingen skal være, og hvilke materialer der skal bruges. Hvilke parametre der skal varieres, og hvilke der er konstante. Og endelig hvilken rækkefølge, forsøget skal udføres i,” forklarer projektleder Lene Christensen, som står bag udviklingen af værktøjerne.

“Alt det skal man ikke åbne op med det samme – det kan eleverne ikke overskue. Man tager det bid for bid og vælger et trin i forsøget ad gangen. Fx kan man vælge at åbne materialer og bede eleverne finde fem ting, de vil måle ledningsevnen på. En anden måde at åbne designtrinnet op på, kan være at give dem materialerne til forsøget, men lade dem selv finde ud af at sætte tingene sammen for at få det til at fungere.”

Næste gang, eleverne skal lave sådan noget, kan man udvide udfordringen og åbne flere trin op. På den måde klæder man gradvist eleverne på til at arbejde med naturvidenskabelig undersøgelse.

“Man skal ikke have dårlig samvittighed over, at man i starten arbejder med, at fem trin er struktureret, og kun ét trin er guidet eller åbent. Det skal ske i gradvis proces, hvor man går fra at være lærer til at være guide, og til sidst er man mere en sparringspartner i forhold til at lave en rigtig naturvidenskabelig undersøgelse. Det er det, eleverne lærer mest af, og også det, der gør, at de synes det er sjovt,” understreger Lene Christensen.

“Hvis man gradvist indfører frihedsgrader i forsøgene lige fra 1. klasse, så eleverne bliver trygge ved den metode, så er de vant til at lave naturvidenskabelige undersøgelser og klædt på til udskolingen, hvor de selv skal designe naturvidenskabelige undersøgelser.”

På testoteket.dk finder du et redskab, du kan benytte, når du vil implementere frihedsgrader i forsøget og stilladsere din undervisning: Implementér frihedsgrader i undervisningen.


FK03 2018 9 3

 


Fra bageopskrift til naturvidenskabelig undersøgelse

Frihedsgrader er et redskab til læreren – en måde at stilladsere undervisningen på, så eleverne bid for bid kan gå fra bageopskriftforsøg til naturvidenskabelige undersøgelser.

Variable er et redskab, der er målrettet eleverne, når de selv skal designe naturvidenskabelige undersøgelser. De første gange, eleverne skal arbejde med variable, starter læreren med at udfylde undersøgelsesskemaet sammen med eleverne, og efterhånden som eleverne lærer metoden at kende, kan de selv udfylde skemaet og foreslå variable i de forskellige trin af forsøget.

På testoteket.dk finder du ligeledes redskabet ‘Undersøg med variable’, som I kan benytte, når eleverne selv skal komme med forslag til, hvilke variable de vil arbejde med i forbindelse med et konkret forsøg.

Luk op for bæredygtig energi

Et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge Testoteket i udskolingen er, hvis eleven fx har trukket spørgsmål til fælles prøve om bæredygtig energiforsyning i fremtiden. Her vil rigtig mange gerne arbejde med bioethanol og arbejde med variable, fx forsøgsopstilling, temperaturer og materialevalg – hvad tester vi? Her fungerer læreren som guide til at spore dem ind i den naturvidenskabelige undersøgelse. Det er vigtigt, at læreren viser, at eleverne kun skal arbejde med en variabel ad gangen.

På testoteket.dk finder eleverne en række af forsøg som er gode at tage udgangspunkt i i forbindelse med planlægningen af deres oplæg til Fælles Prøve. På forsiden finder de en indgang til de forsøg, der er relevante for de seks fællesfaglige fokusområder. I vejledningerne til forsøgene kan de finde inspiration til, hvilke variable de kan arbejde med, ligesom de kan benytte det før omtalte redskab og udvikle deres helt egne variable.

Værktøjer præsenteret på Big Bang-konferencen

På Big Bang-konferencen var der rift om pladserne, da Testotekets værktøjer blev præsenteret. Lærerne fik for en kort stund lejlighed til at være i elevernes sko, da de blev kastet ud i et forsøg med magnetisme og paramagnetisme.

En af deltagerne var Mette Hansen, som underviser udskolingsklasserne i fysik/kemi og biologi på St. Magleby Skole:

“Det var interessant, at man kan bruge tomater og modellervoks til at måle dia- og paramagnetisme – det anede jeg ikke, at man kunne! Jeg var med for at få gode ideer til at arbejde undersøgende med frihedsgrader, fra kun forsøg til at arbejde naturvidenskabeligt. Det har været meget inspirerende – og dejligt med hands on, at det ikke kun er fortælling, men noget man kan gå tilbage og bruge. Og det er godt at få ideer til fælles prøve, hvor elevene jo skal arbejde med højere frihedsgrader. Her er materialet dejlig konkret, det er bare at tage det og bruge det.”

Diamagnetisme og paramagnetisme.
Søren Storm og Kasper Bethelsen viser i videoen eksempler på dia- og paramagnetisme.
Forsøget kræver en kraftig neodymium-magnet.
Bruges dyreblod kan det skaffes på et slagteri eller hos en dyrehandel.
På Testotekets hjemmeside https://testoteket.dk/tildinundervisning/er-blod-magnetisk kan forklaringen på fænomenet læses, og der er vist, hvordan man kan arbejde med frihedsgrader og variable i forsøget.


{embed:youtube:p6YoljeyD4w}


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.