Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik Fællesfaglige fokusområder

Uddybende spørgsmål til naturfagsprøven

Af Lotte Thorup, folkeskolelærer, naturfagsvejleder og beskikket censor. 

Et indlæg der sikkert kan føre til debat om, hvad der egentlig er det nye i naturfagsprøvens vurderingsgrundlag, og hvordan de uddybende spørgsmål kan give et bedre grundlag for karakterfastsættelse.

Mit mål med denne artikel er ikke at starte en debat om, hvordan prøverne afholdes, eller værdien af den obligatoriske naturfagsprøve (selvom det sikkert tydeligt skinner igennem, at jeg er vældig begejstret for naturfagsprøven), men give konkrete eksempler på hvordan de uddybende spørgsmål kan se ud og bruges. Derfor finder jeg det væsentligt at beskrive i hvilken sammenhæng, jeg ser de uddybende spørgsmål.

I Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi – 9. klasse står der på s. 18:
Bedømmelse

-Eleverne prøvess, i hvor høj grad de
Udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling.
-Kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere faglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver
-Kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller
-Kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling
-Kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi
-Kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling

Tidligere blev eleverne prøvet i

– viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold
– at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske   forsøg
– at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og forsøg
– at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske arbejde
– at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr
– at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed

 

EMU.dk kan man læse om naturvidenskabens anvendelse af SOLO -taksonomi  fra det kendte til det ukendte og fra præstrukturel tænkning til abstrakt tænkning. Ved sammenligning af nuværende og tidligere prøvevejledninger, vil jeg påstå, at eleverne skal arbejde på et højere taksonomisk niveau, være mere reflekterende end tidligere og kunne generalisere ud fra deres egne og andres analyser.

Jeg håber, at det er tydeligt med udsnit fra prøvevejledningerne, at vi skal vurdere eleverne på flere kompetencer end tidligere, og at vurderingen er på et højere taksonomisk niveau. Det er i hvert fald med baggrund i dette, at mine forslag til uddybende spørgsmål skal læses.

Læreren/lærernes forberedelse in – den prøven

Uddybende spørgsmål
Når eleverne har afleveret, og læreren/lærerne har godkendt elevernes naturfaglige problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål, udarbejder læreren/lærerne et antal for eleverne ukendte uddybende spørgsmål. De uddybende spørgsmål formuleres i forhold til elevernes naturfaglige problemstilling og indenfor opgivelserne af det lodtrukne fællesfaglige fokusområde.

De uddybende spørgsmål skal anvendes under prøven til at synliggøre omfanget af elevernes naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster med mindre, at det i prøveforløbet bliver aktuelt at stille andre uddybende spørgsmål.

De uddybende spørgsmål kan med fordel formuleres med udgangspunkt i et konkret materiale, fx en model, en graf, et datasæt, et argument eller en anderledes, men sammenlignelig kontekst i forhold til elevernes problemstilling. Problemstillingen kan fx anskues fra en anden synsvinkel, blive undersøgt på en anden måde eller belyst med en anderledes model.

Mine egne elever skal naturligvis helst fremstå som elever der kan, på forskellige niveauer, arbejde med alle kompetencer, og kan anvende dem til at belyse deres egen problemstilling.
Samme forventning har jeg til eksaminator, når jeg kommer ud som beskikket censor.

Derfor er de uddybende spørgsmål , min mulighed for at kunne vurdere eleverne på det bedst mulige grundlag i forhold til det, som eleverne skal prøves i – kompetencerne.

Eleverne har tit meget på hjerte, og vi kunne let subjektivt vurdere, at eleverne nok ikke behersker anvendelsesperspektivet   under modelleringskompetencen, fordi de ikke selv fik den vinkel ind i deres prøveforløb.

Naturfagsprøven er en ny prøve, ikke bare en fysik/kemi-prøve nu med flere fag og uddybende spørgsmål. Eleverne prøves i andre sider af fagene end tidligere, og derfor er de uddybende spørgsmål elevernes sikkerhed for, at vi som eksaminatorer og censorer får vurderet deres præstation så objektivt som muligt.

Eksempler på uddybende spørgsmål

Eksempler på uddybende spørgsmål, inddelt efter kompetencer.
De uddybende spørgsmål, skal selvfølgelig ses i sammenhæng med det opgivne pensum, elevernes problemstilling og den enkelte gruppes faglige niveau.

Modelleringskompetence

FK5 2017 2 5
1.
– I fortæller om cellers deling. K, kan I forklare kønscelledelingen?.
– Kan der være andre måder at formere sig på end ved kønscelledeling?
– Prøv at vurdere modellen. Hvad kan modellen bruges til, hvad kan den ikke?
– Kræver det en særlig forforståelse, naturfaglig viden, at kunne bruge modellen  ?.

Eleverne kan fortælle om cellekernen, om DNA, og at modellen kun viser et genpar, at den ikke viser hvordan tentrådene opstår eller hvordan overkrydsningen sker. De kan vurdere hvilken naturfaglig viden – her biologisk – det kræver for at kunne forstå modellen. De får mulighed for at vise at de kan vurdere modellens anvendelighed og begrænsning- som det beskrives i fase 3 under modelleringskompetencen.

FK5 2017 2 7
2.
I fortæller om alternative energiformer. K, kan I forklare nedenstående model, hvor er der forskelle og ligheder i forhold til jeres valgte energiformer?

FK5 2017 2 2
3.
I fortæller en del om befolkningen i USA. K, kan I sammenligne med befolkningspyramiden for Cambodia fra 2005, forklare ligheder og forskelle og måske noget om befolkningspyramider generelt  ?

FK5 2017 2 4
Undersøgelseskompetence

–    Kunne I udføre en undersøgelse, der viser, hvordan vi fremstiller elektricitet?
Opgaven kunne suppleres med en model af f.eks. en generator, afhængig af elevernes eget initiativ efter første spørgsmål.
–    Hvordan ville I lave en undersøgelse, der viser noget om planters CO2 – optagelse om natten, og , hvilket udstyr vil I bruge?
–    Tegningen viser en undersøgelse.
–    Hvad kunne man undersøge med denne opstilling?
I må meget gerne opstille forsøget og forklare undervejs, hvad I gør.

FK5 2017 2 3
Opstillingen viser et neutralisationsforsøg.

Hvilke forholdsregler ville I tage, og hvordan vil I udføre forsøget?
Hvad kan I ellers fortælle om opstillingen?

 

 

Perspektiveringskompetence
-Hvilke muligheder kan I se som løsning på FN´s verdensmål nr. 11?

–  Kan genteknologi være en løsning på verdensmål nr . 2 ?
–  Hvilke dilemmaer kan I se, i forhold til Verdensmål nr. 2?
o  Hvordan ser I verdens stigende befolkningstal ind i denne sammenhæng?
o  Har klimaproblematikken betydning?

–   Hvordan skal Danmarks energiforsyning se ud i fremtiden, med udgangspunkt i verdensmål nr. 7?

Kommunikationskompetence

Her kunne spørgsmålene være

–  Kan I forklare forskellene på vedvarende og fossile brændsler?

Hvordan ville I forklare det til andre end os? Kunne I inddrage andet materiale, fx undersøgelser eller modeller?
–   Hvordan vil I forklare biodiversitet?
–    Hvad er ioniserende Kan I forklare, hvad ioniserende stråling  er?

 

{embed:youtube:fJGP3VL5wpI}

    

Hvilken problematik tager filmen fat på?
    Hvad syntes I om filmens kommunikationsværdi ?
–    Det kunne også være eksempler fra aviser, populær videnskab, børnebøger, TV-avisen og lignende.

 

FK5 2017 2 6

Måske er det her vi er mest på hjemmebane, da det er typisk er den slags spørgsmål, der opstår undervejs i prøveforløbet, når eleverne nævner fagbegreber men glemmer at forklare. Eller når nogle af førnævnte kompetencespørgsmål bliver stillet, og vi samtidig vurderer på, hvordan eleverne formidler deres svar.

Mange af spørgsmålene vil åbne op for at flere kompetencer bliver belyst. Man kunne komme omkring undersøgelseskompetencen under perspektiveringsspørgsmålet til verdensmål nr. 11.
Hvordan ville I lave en undersøgelse, der kunne viser, hvordan vi kan fremstille elektricitetenergi ?.

Endelig kunne jeg forestille mig et spørgsmål til den helt særlige gruppe:.

Hvorfor er der projekteret klimatiltag de anviste steder på kortet over Ry.

 
http://kort.skanderborg.dk/spatialmap

Eleverne har tit meget på hjerte, og vi kunne let subjektivt vurdere,r at eleverne nok ikke behersker anvendelsesperspektivet   under modelleringskompetencen, fordi de ikke selv fik den vinkel ind i deres prøveforløb.

Naturfagsprøven er en ny prøve, ikke bare en fysik/kemi-prøve nu med flere fag og uddybende spørgsmål. E, eleverne prøves i andre sider af fagene end tidligere, og derfor er de uddybende spørgsmål elevernes sikkerhed for, at vi som eksaminatorer og censorer får vurderet deres præstation så objektivt som muligt.

FK5 2017 2 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.