Af Lotte Thorup, folkeskolelærer, naturfagsvejleder og beskikket censor.
Et indlæg der sikkert kan føre til debat om, hvad der egentlig er det nye i naturfagsprøvens vurderingsgrundlag, og hvordan de uddybende spørgsmål kan give et bedre grundlag for karakterfastsættelse.
Mit mål med denne artikel er ikke at starte en debat om, hvordan prøverne afholdes, eller værdien af den obligatoriske naturfagsprøve (selvom det sikkert tydeligt skinner igennem, at jeg er vældig begejstret for naturfagsprøven), men give konkrete eksempler på hvordan de uddybende spørgsmål kan se ud og bruges. Derfor finder jeg det væsentligt at beskrive i hvilken sammenhæng, jeg ser de uddybende spørgsmål.
I Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi – 9. klasse står der på s. 18:
Bedømmelse
-Eleverne prøvess, i hvor høj grad de
Udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling.
-Kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere faglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver
-Kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller
-Kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling
-Kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi
-Kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling
Tidligere blev eleverne prøvet i
– viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold
– at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske forsøg
– at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og forsøg
– at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske arbejde
– at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr
– at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed