Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik Fællesfaglige fokusområder Natur/Teknologi

Teknologi er mere end smartphones og 3D-proteser

Af: Casper Lohman Jensen, digital redaktør på Clio Onlines naturfagsredaktion.
FK01 2017 2 1

Teknologi spiller en vigtig rolle for menneskers sundhed og levevilkår, men der er store geografiske forskelle på, hvordan vi ser på teknologien. I et nyt fællesfagligt forløb går vi et par skridt tilbage i udviklingen og præsenterer eleverne for en helt anden verden.

 

Det er tirsdag eftermiddag i fysiklokalet på en ganske almindelig skole i Danmark. Fysiklæreren varmer eleverne op til et forløb om teknologi ved at slynge spørgsmålet ”Hvad forstår I ved teknologi” ud i lokalet. ”Smartphones”, ”virtual reality” og ”droner” er blandt de svar, der kommer tilbage fra lokalet.
På samme tid udspiller et lignende scenarie sig mange kilometer sydpå i en fiktiv afrikansk landsby. Svarene er bare anderledes. ”Rent drikkevand”, ”medicin” og ”adgang til fødevarer” er blandt de svar, læreren får tilbage her.

Teknologien har stor betydning for mennesker

Et af de seks fællesfaglige fokusområder i naturfag hedder ”Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår”. Hvis man som naturfagslærer laver en hurtig brainstorm over den beskrivelse, falder man nemt i den samme forståelseshorisont som de danske elever. Det første, man kommer til at tænke på, er kræftforskning, kikkertoperationer, GMO og andre højteknologiske områder. Men teknologi har betydning for mennesker på mange andre områder.
I et nyt fællesfagligt forløb mellem fysik/kemi, geografi og biologi hos Clio Online bryder vi elevernes forestillinger om teknologi og går et par skridt tilbage i udviklingen. For hvad nytter 3D-printede proteser, specialdesignet medicin og højhastighedsinternet, hvis vi ikke har adgang til sæbe og rent vand?

Hjælp landsbyen

I det nye fællesfaglige forløb ”Hjælp landsbyen” tager vi udgangspunkt i en fiktiv afrikansk landsby. Her står beboerne med en række udfordringer, der ligger milevidt fra danske skoleelevers hverdag. De er underernærede pga. mangel på fødevarer, de har ikke adgang til rent vand og sanitet, og de har ingen elektricitet.
Det er store udfordringer, der massivt påvirker menneskers sundhed og levevilkår. Men de færreste skoleelever i Danmark er klar over, at disse udfordringer kan løses med relativt simple lavtekniske løsninger. I forløbet præsenterer vi dem for teknologier og udfordringer, der har ændret vores samfund i så høj grad, at vi slet ikke tænker på dem som teknologier længere. Teknologier, der i mange år har været med til at sikre den høje levestandard, vi nyder i den vestlige verden.

FK01 2017 2 3Et tredelt forløb

Hjælp landsbyen består ligesom alle Clio Onlines fællesfaglige forløb af tre dele. Til at starte med får eleverne et kort kursus i nogle af de udfordringer, den afrikanske landsby står med. Gennem videoer, tekster og små forsøg bliver eleverne præsenteret for problemstillinger som under- og fejlernæring samt mangel på rent vand og sanitet med perspektiver fra både fysik/kemi, geografi og biologi.
Hvad sker der med kroppen, når man ikke får nok at spise? Hvordan kan man med genteknologi udvikle planter, der kan tåle ugunstige dyrkningsforhold og stadig give et højt udbytte? Hvordan har forskere bremset dannelsen af giftige cyanogene glukosider i rodfrugten kassava, som de er stærkt afhængige af i de fattige lande syd for Sahara? Og hvordan kan man simpelt og billigt udnytte naturen til at skabe elektricitet? Det tænker danske skoleelever sjældent over, når de sætter deres smartphone i opladeren.

Selvvalgte problemstillinger

Når eleverne er blevet klogere på landsbyens udfordringer og mulighederne for at afhjælpe dem med teknologi, skal de arbejde med deres egne problemstillinger om landsbyen. De skal bruge deres faglighed til at få mere viden om én teknologi, der kan skabe et bedre liv for landsbyboerne. Det handler om at sikre elektricitet, rent vand og selvforsørgelse og samtidig undgå hungersnød og sygdom som følge af dårlig hygiejne.
Forløbet tager eleverne i hånden og giver dem en inspirationsmappe, der guider dem rundt i Clio Onlines univers, så de ikke står helt på bar bund og skal finde tekster og forsøg til deres selvstændige arbejde. I det selvstændige arbejde får eleverne særligt mulighed for at vise kompetencerne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Kompetencer, der er i fokus i den fællesfaglige prøve. Arbejdet med problemstillinger slutter med, at eleverne præsenterer deres løsninger for hinanden. Forhåbentlig får de skabt et bedre liv for beboerne i vores fiktive landsby.

FK01 2017 2 2Hvad ville de gøre til prøven?

Den fællesfaglige naturfagsprøve har stadig ikke ret lang tid på bagen, og det er en god idé at have prøven i tankerne igennem alt arbejdet med naturfag i udskolingen. Hjælp landsbyen slutter derfor med en evalueringsdel. Her bliver eleverne bedt om at overveje, hvordan de ville arbejde med emnet til prøven. Fx skal de komme med forslag til en ny problemstilling og arbejdsspørgsmål til den. På den måde slutter forløbet ikke her, men peger frem mod den fællesfaglige prøve.
Jeg håber, at både naturfagslærere og elever vil finde forløbet lærerigt og tankevækkende. Forhåbentlig vil det åbne elevernes øjne for, at teknologi har meget større betydning for menneskers liv end underholdningsprodukter som smartphones og streamingtjenester.

Der kan oprettes prøveabonnement så forløbet kan Forløbet kan prøves gratis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.