Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Undervisningsmateriale

Højdepunkter indenfor rumfart og astronomi i 2017

Af: Carsten Skovgård Andersen, Stjernekammeret, Bellahøj Skole

FK01 2017 1ASIM

Andreas Mogensen optog gennem rumstationens vinduer gode fotos af kæmpelyn, der slog 80 km op fra tordenskyerne. Disse lyn kaldes også Røde Feer og Blue Jets.

Fra Jorden ser vi normalt kun de lyn, der er mellem tordenskyerne eller under tordenskyerne. Men forskere fra DTU-Space har siden år 2000 på Observatorie Midi Pyrénees studeret kæmpelyn, der fra tordenskyer slår opad i ionosfæren. Det er et vigtigt forskningsprojekt, fordi det er meget muligt at disse kæmpelyn påvirker Jordens klima.

DTU Space har af ESA – European Space Agency – fået til opgave at lede bygningen at et instrument, der fra Rumstationen kan observere disse kæmpelyn samt røntgenstråling omkring Jorden. Dette instrument kaldes ASIM – Atmosphere-Space Interactions Monitor. Det er planlagt, at ASIM skal opsendes til Den internationale Rumstation i 2017. læs mere om ASIM

 

ASIM har 2 kameraer og 2 fotometre til optagelse af synligt lys – desuden en røntgen- og gamma detektor. DTU Space leder det videnskabelige projekt og udviklingen af nogle af instrumenterne. Også universiteterne i Bergen og Valencia bidrager til udviklingen af instrumenterne. Det danske firma Terma leder bygningen af instrumenterne og platformen.

ASIM er dansk rumforsknings største projekt siden Ørsted satellitten.

JUNO

JUNO missionen skal i 2017 fortsætte målingerne af planeten Jupiters atmosfære og magnetfelt. Den kredser i en meget aflang bane, hvor den kommer tæt på Jupiters atmosfære hvert 53. jorddøgn. Når den er tæt på atmosfæren kan den foretage målinger af på den. Problemer med en styreraket forhindrer JUNO i at blive styret ned i en lavere bane, hvor den ville kunne måle atmosfæren oftere. Undersøgelserne går derfor langsommere end planlagt, men målingerne er gode. Forskerne vil derfor snart kunne fortælle meget mere om forholdene på Jupiter. Måske vil dette medføre ændringer i teorierne for Solsystemets dannelse.

{embed:youtube:v1OuUsGGlmY}

JUNO er en NASA-mission. Men DTU Space har leveret stjernekameraet, der måler satellittens placering i rummet ved at måle baggrundsstjernernes positioner. Udfordringen på JUNO er, at stjernekameraet sidder ved siden af magnetometeret, der ikke må blive forstyrret af elektronisk støj fra stjernekameraet. Desuden er det en udfordring, at der omkring Jupiter findes bælter med meget kraftig stråling . DTU Space får med sin deltagelse i missionen adgang til alle de nye og spændende data.
Professor John Leif Jørgensen fra DTU undrer sig over JUNO billede af Jupiters nordpol, der er blevet fotograferet for første gang. Jupiters nordpol er meget mere blå end man forventede, og man har opdaget en sekskantet struktur. Dette sætter spørgsmålstegn ved, om de røde bånd måske slet ikke er bånd men i virkeligheden snarere er cylinderformede klimabælter. Forskerne leder efter vand, men har endnu ikke fundet det. Det er spændende, hvad de kommende målinger vil vise. Hvor meget skal teorierne om Solsystemets dannelse ændres?
Her kan man læse mere om JUNO

FK01 2017 3 1CASSINI-sammenstød 15/9 2017.

Efter mere end tyve års rejse afsluttes Cassini-missionen i 2017. Cassini har landsat modulet Huygens på Saturns måne Titan – bl.a. med deltagelse af det danske firma Terma. Der er taget fotos af søer af methan på 180 ˚C undergrund af vand-is på Titan. Cassini har taget billeder af nordlys på Saturn og billeder af ringsystemet. Den har fotograferet geysere på Saturnmånen Enceladus.
I 2017 skal Cassini flyve tæt fordi ringsystemet. Det er risikabelt, fordi den kan blive ramt. Derfor er denne opgave lagt til sidst i missionen. Derefter bliver Cassini styret ned i Saturn, hvor den vil gå til grunde. Dens reaktor vil derved blive spredt så meget, at der ikke vil være nogen forurening af betydning. Men på vej ned i Saturn håber man på at få data om Saturns øverste lag.
Sammenstødet er planlagt til den 15. september 2017. Inden da vil Cassini´s styreraketter være løbet næsten tør for brændstof. Derfor vil det være fornuftigt at afslutte missionen på den måde.

FK01 2017 4Transport til Rumstationen.

I 2018 udløber NASA´s aftale med Rusland om at bruge Soyuz til at sende astronauter til og fra Rumstationen.
Firmaet SpaceX arbejder på at producere en afløser for Soyuz. En Falcon 9 raket fra Space X er eksploderet på Jorden. Men Space X arbejder videre og planlægger at sende et rumskib ved navn Dragon 2 – uden bemanding – op til rumstationen i efteråret 2017. Det ubemandede rumskib skal sendes tilbage til Jorden. Det er planen at Dragon 2 i sommeren 2018 skal bruges til bemandede flyvninger til og fra Rumstationen.

Firmaet Boeing arbejder samtidigt med et andet rumskib, der skal hedde CST-100 Starliner.

Store Raketter

SpaceX arbejder også på en stor raket ved navn Falcom Heavy. Efter planen skal den til sommer løfte 50 ton op i kredsløb i en lav bane. NASA planlægger at overgå dette næste år ved at opsende sin SLS-raket med en løfteevne på 70 ton.

Kinas rumstation

Kina har sin egen rumstation Tiangong 2 i kredsløb 370 km over Jorden. Den er ikke længere bemandet. I år vil Kina opsende et ubemandet modul med brændstof til Tiangong 2. Det skal bl.a. bruges til hæve banen. Det er vigtigt for Kina at træne dette, når man året efter vil begynde at samle en ny stor rumstation ved navn Tianhe i kredsløb om Jorden.

Både ISS og den kinesiske rumstation bremses lidt af den yderst tynde luft. Det er en af årsagerne til at astronauter i rumstationerne ikke er helt vægtløse, men kun næsten vægtløse – man kalder derfor vægtløshed for mikrogravitation. Astronauter driver yderst langsomt fremad i rumstationen på grund af den yderst svage opbremsning. Derved kommer Rumstationen med tiden nærmere Jorden. Man rebooster så med jævne mellemrum ved at tænde en raket, som derved sørger for at hæve banen. Under reboostningen er astronauterne ikke vægtløse, men de driver bagud.

Kina vil hente 2 kg af Månen

I 1976 hentede Sovjetunionen månesten ved en ubemandet mission. Tidligere hentede NASA 270 kg månesten ved 6 bemandede missioner.
I 2017 vil Kina hente 2 kg månesten ved en ubemandet mission. Et modul skal kredse om Månen og sende en lander ned, som skal opsamle stenene og returnere til månekredsløbet. Derefter bringes det ud af månekredsløbet og sendes tilbage til landing på Jorden.

FK01 2017 5 1Exoplaneter

I december 2017 skal satellitten TESS opsendes – Transiting Exoplanet Survey Satellite. Det er en lille satellit på 350 kg, der skal kredse om Jorden i en aflang bane. TESS skal finde exoplaneter med formørkelsesmetoden ved at observere en halv million stjerner. Blandt andre skal TESS undersøge 1000 nære dværgstjerner. Der er jo allerede fundet en planet ved den nærmeste dværgstjerne Proxima Centauri. Aarhus Universitet deltager i TESS.
Her kan hentes modeller til 3Dprint og en papirmodel af TESS

I 2018 opsendes James Web teleskopet. Dette store teleskop vil kunne undersøge de stjerner nærmere som TESS har vist, at der er interessante exoplaneter omkring. James Webb teleskopet vil få et spejl med en diameter på 6,5 meter.

Små satellitter

Private firmaer er ved at gå over til at bruge mange små satellitter til overvågning og kommunikation.
Fx vil SpaceX opsende mere end 4000 små satellitter, der hver vejer 386 kg til baner i 1000 til 1300 km over Jorden.
Firmaet OneWeb vil opsende 648 små satellitter.

Radio Teleskoper.

Kina har opført verdens største radioteleskop – FAST med en diameter på 500 meter.
Sydafrika og Australien vil opføre radioteleskoper – Square Kilometre Array, SKA – der skal virke sammen og vil få 50 gange større følsomhed end nutidens bedste radioteleskoper.

{embed:youtube:mpViVEO-ymc}

 

Solformørkelser i 2017

Den 21. august 2017 vil man kunne se en total solformørkelse i USA i en smal stribe fra Oregon til South Carolina.
I Europa vil ingen solformørkelser eller måneformørkelser være synlige i 2017. Den 10. februar vil Månen gå ind i den lyse del af Jordens skygge. Man vil ikke lægge mærke til det. Men to uger senere vil man kunne se en solformørkelse i dele af Sydamerika og Afrika.

Se ISS

Det er en stor oplevelse at se Rumstationen. Her kan du finde ud af, hvornår du kan se den

FK01 2017 7 1Stjerneskud

Her kan man se hvornår på året der er udsigt til mange stjerneskud

Himlen netop nu

Hvis du downloader planetarieprogrammet Stellarium kan du se, hvilke stjerner og planeter du kan observere. Her kan du downloade programmet

Her kan du se månedens aktuelle stjernehimmel:   Link:1       link:2
Her i begyndelsen af året 2017 ses Venus og Mars om aftenen.
Jupiter ses om morgenen og om natten, men den står 2 timer tidligere op for hver måned der går. Til foråret kan Jupiter observeres allerede om aftenen. I en lille kikkert vil man kunne se Jupiters 4 største måner.
Der er meget spændende at se på vinterhimlen med en lille kikkert fx Andromeda Galaksen, Dobbelthoben i Perseus, Pleiaderne, Oriontågen, Hyaderne, Presepe, samt Månen og planeterne og meget mere.
Læs mere her: Link:1   Link:2

HVIS DER ER PLADS KAN DER LAVES EN FAKTABOKS MED NEDENSTÅENDE LINK TIL BIOFILM. DU ER VELKOMMEN TIL AT FINDE FILMPLAKATER VIA LINKENE.

Biograffilm om rummet med premiere i 2017

Hidden Figures

NASAs menneskelige computere. Premiere 26. januar 2017

Operation Avalanche

Undercover mission hos NASA. Premiere 23. februar 2017

Life

På en rumstation finder man liv fra en Mars-jordprøve. Premiere 23. marts 2017

Valerian and the City of a Thousand Planets

Rumeventyr af Luc Besson baseret på tegneserien ” Linda og Valentin” Premiere 03. august 2017

Geostorm

Superstorm og konspirationer. Premiere 26. oktober 2017

God Particle

Fanget i en alternativ virkelighed. Premiere 30. november 2017

Star Wars: Episode VIII

Eventyret fortsætter…Premiere 14. december 2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.