Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik

Progressionstræet – et redskab til naturfagsteamet på skolen

Af Ulla Hjøllund Linderoth, naturfagskonsulent i Silkeborg Kommune og Naturfagskonsulenten ApS

Mange lærere i naturfagene oplever, at sammenhængene fagene imellem kunne være bedre, end det er tilfældet. Behovet for sammenhæng på tværs af fagene i 7.-9.klasse er blevet mere udtalt efter indførsel af fællesprøven i naturfag. Også overgangen fra natur/teknologi i geografi, biologi og fysik/kemi har mange steder brug for et serviceeftersyn for at skabe rammer for den bedst mulige læring hos eleverne.

De seneste år er det blevet normen at organisere skolens lærere i teams, som omfatter lærere i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Med fokus på elevens trivsel og læring giver dette langt hen ad vejen rigtig god mening. Som faglærer kan der dog nemt være faglige og læringsmæssige elementer, man mister ved denne konstruktion, og i sidste ende er det et tab for eleven. Hvis ikke der tales sammen på langs af trinnene, fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling, er man som lærer usikker på undervisningens tilrettelæggelse. Mange skoler og fagteams har overleveringer, hvor natur/teknologilærerne sender årsplaner til udskolingslærerne for på denne måde at orientere om især emnemæssigt indhold. Dette afhjælper helt sikkert nogle af de frustrationer blandt lærere og elever, som ellers ville kunne opstå, hvis man som uvidende lærer fysik/kemi arbejder med magnetisme på samme måde, som eleverne arbejdede med det på 6.klassetrin.

 

FK4 2017 1 5
OPSAMLING PÅ FORDELE VED ARBEJDET MED PROGRESSIONSTRÆET

– Naturfagenes sammenhæng fra indskoling, til mellemtrin og videre til udskoling bliver tydeligere
– De enkelte fags lærere har en større indsigt i de øvrige naturfag og får et mere entydigt fagsprog
– Man undgår unødvendige gentagelser men kan trække på indhold og metoder fra hinanden
– Elevernes læring styrkes i kraft af større sammenhængskraft

 

Læringsforudsætninger er centralte


Med et konstruktivistisk læringssyn i baghovedet er det centralt, at naturfagsundervisningen i grundskolen bygger oven på det, eleven allerede ved. At afdække elevernes forhåndsviden og bruge denne viden til tilrettelæggelse af undervisningen, er nødvendigt for at skabe gode læringsforudsætninger. Der er naturligvis indlejret en lang række udfordringer i dette, for at afdække hvad den enkelte i en klasse på 28 elever ved, er en nærmest umulig opgave. Til gengæld er det ikke umuligt at snakke sammen i naturfagsteamet og etablere en sammenhængende undervisning på langs og på tværs af naturfagene i skolen, men det er tidskrævende! Lykkes det at skabe en progression i naturfagene og bygge videre på det, der allerede er arbejdet med, vil alle, både elever og lærere, blive løftet. At snakke sammen på lærerniveau giver naturligvis ikke et indgående kendskab til den enkelte elevs læringsforudsætninger, men det et godt udgangspunkt for videre læring.

FK4 2017 1 2

Hvad er et progressionstræ?

Progressionstræet er et enkelt redskab, som blev udviklet i forbindelse med en række hæfter til brug i fagteamet med en fælles overskrift ”Professionel Udvikling af Fagteams (PRUF-hæfter). Se link til sidst i denne artikel.
Træet er enkelt og lige til at gå til. Hensigten med progressionstræet er at få naturfagslærere på langs og på tværs af klasser til at arbejde sammen. Her bliver det naturligt, at natur/teknologilærere på mellemtrin afstemmer indhold og arbejdsformer med udskolingens lærere i geografi, biologi og fysik/kemi. Overgangen i natur/teknologi mellem indskoling og mellemtrin vil også blive italesat. Progressionstræet gør i sig selv ikke noget, som ikke før har kunnet lade sig gøre, men med progressionstræet kan arbejdet med sammenhæng og overgange i naturfagsundervisningen blive mere håndgribelig.
Progressionstræet er bygget op således, at natur/teknologi i indskolingen findes ved træets rod, natur/teknologi på mellemtrin ved træets stamme, i kronen findes geografi, fysik/kemi og biologi, mens fællesfagligt fokusområde findes øverst i kronen. Det fællesfaglige kan udelades, hvis ikke temaet er relevant for denne del.
Arbejdet med progressionstræet fungerer bedst, hvis det printes ud i A2, alternativt A3, og suppleres med en stak post-it´s, gerne i flere farver. Afsættets tages i et konkret tema. Det kan være vand, som ifølge Fælles Mål indgår i alle fag og på alle trin. Fagteamets opgave bliver nu at gennemse Fælles Mål for de færdigheds- og vidensområder, der er relevante i arbejdet med vand. Arbejdes efter færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål, kan disse printes, klippes ud og sættes ind på progressionstræet på de pågældende trin. På post-it´s skrives de centrale fagbegreber indenfor vand på de enkelte trin, undersøgende arbejde, som er relateret til vand, skrives på post-it´s (eventuelt i en anden farve), og det samme gøres for modeller og perspektiveringselementer for at få alle kompetencer i spil. Det er uundgåeligt, at der undervejs i arbejdet opstår diskussioner om, hvordan og hvor de forskellige elementer er relevante at lægge. Det kan være, at fagteamet opdager overlap, som enten kan være gavnlige eller omvendt uhensigtsmæssige, og som giver anledning til ændringer i praksis.


UDFORDRINGER OMKRING SAMARBEJDE

Det kan lyde enkelt at tage fat på arbejdet med progressionstræet. Man skal dog ikke underkende,
at det er tidskrævende at skabe en sammenhængende naturfagsundervisning både på langs og på
tværs af skolens naturfag. Fagteamet kan have svært ved at mødes, og fra ledelsens side er det ofte
mødetid til de største fag som dansk og matematik, der prioriteres. At udfylde progressionstræet for
eksempelvis et af de fællesfaglige fokusområder vil have en varighed på mindst et par timer.
Først herefter skal den enkeltes undervisningsplan laves.

GODE RÅD TIL DET FORESTÅENDE ARBEJDE

Ønsker I som fagteam at skabe en større sammenhæng i naturfagene, fx med progressionstræet,er det centralt at have følgende råd for øje:
– Få ledelsen til at afsætte tid til fagteammøder
– Tro på at arbejdet giver pote: De faglige og didaktiske diskussioner gør jer klogere på egneog andres fag
– Start i det små med et centralt fællesfagligt område, som er relevant for alle på 1.-9. klassetrin
– Tænk arbejdet som en flerårig proces: At udarbejde 2-3 progressionstræer årligt, får jer i måli løbet af nogle år
– Se arbejdet som en del af jeres egen forberedelse

Progressionstræ og fælles naturfagsprøveFK4 2017 1 3

Den fælles naturfagsprøve gør ligeledes arbejdet med progressionstræet aktuelt. Det overordnede tema kunne tages i et af de fællesfaglige fokusområder, fx Teknologiens betydning for sundhed og levevilkår. Sundhed og teknologi er områder, som man på forskellig vis beskæftiger sig med i indskolingen og mellemtrin, før man  ledes frem mod det fællesfaglige fokusområde.
Spørgsmålene i fagteamet kan vende flere veje: Hvad arbejdes der med i natur/teknologi indenfor teknologi, og hvorledes kan udskolingens naturfag bruge dette som afsæt? Hvordan indgår teknologi i det aktuelle fællesfaglige fokusområde og i fysik/kemi, biologi og geografi, og hvordan kan natur/teknologi lede frem mod dette? Overordnet set handler arbejdet om at skabe en sammenhængende naturfagsundervisning, og at eleverne oplever fagenes ligheder og forskelle. Når der i fysik/kemi arbejdes med madkemi og næringsstoffernes opbygning, skabes der sammenhæng til biologiundervisningens fokus på fordøjelse, energiomsætning og fedme. Dette perspektiveres ud til WHO´s definitions om sundhed med et fokus på sundhed andre steder på Jorden i geografi. Arbejdes der med sammenhæng kan den enkelte faglærer profitere ved hinandens arbejde, og eleverne vil opleve de enkelte fags ligheder og forskelle.

Fokus på metode

I arbejdet med progressionstræet kan man således have et tema som fx et af de fællesfaglige fokusområder som omdrejningspunkt. En anden tilgang kan være at tage afsæt i en af de naturfaglige kompetencer. Her er i Fælles Mål tænkt en progression ind, men hvorledes denne udmøntes er en drøftelse i fagteamet værd. Har man i naturfagsteamet et fælles indsatsområde, kan man i fællesskab arbejde med, hvorledes man kan skabe en progression inden for denne.

FK4 2017 1 1
 

Illustration: I arbejdet med progressionstræet, kan man vælge at arbejde med en af de naturfaglige kompetencer, eksempelvis undersøgelseskompetencen

Fokus kunne yderligere lægges på IBSE (Inquiry Based Science Education), som er en særlig undersøgende tilgang til naturfagene. Det viste træ tager afsæt i det indholdsmæssige, men hvor tiltagen  tilgangen er en åben og undersøgende metode. For at eleverne i udskolingen skal forstå begrebet massefylde densitet, er der en række trin, som kan være med til at lette forståelsen. At have fokus på, hvorledes massefylde gennem en IBSE-tilgang kræver drøftelser i fagtemaet.  
De sidste tre afsnit laves som tre faktabokse – de to links kan indsættes i en fjerde faktaboks
Opsamling på fordele ved arbejdet med progressionstræet (Alternativt som boks ”Fordele ved ..”)
–    Naturfagenes sammenhæng fra indskoling, til mellemtrin og videre til udskoling bliver tydeligere
–    De enkelte fags lærere har en større indsigt i de øvrige naturfag og får et mere entydigt fagsprog
–    Man undgår unødvendige gentagelser men kan trække på indhold og metoder fra hinanden
–    Elevernes læring styrkes i kraft af større sammenhængskraft
Udfordringer omkring samarbejde
Det kan lyde enkelt at tage fat på arbejdet med progressionstræet. Man skal dog ikke underkende, at det er tidskrævende at skabe en sammenhængende naturfagsundervisning både på langs og på tværs af skolens naturfag. Fagteamet kan have svært ved at mødes, og fra ledelsens side er det ofte mødetid til de største fag som dansk og matematik, der prioriteres. At udfylde progressionstræet for eksempelvis et af de fællesfaglige fokusområder vil have en varighed på mindst et par timer. Først herefter skal den enkeltes undervisningsplan laves.
Gode råd til det forestående arbejde
Ønsker I som fagteam at skabe en større sammenhæng i naturfagene, fx med progressionstræet, er det centralt at have følgende råd for øje:
–    Få ledelsen til at afsætte tid til fagteammøder
–    Tro på at arbejdet giver pote: De faglige og didaktiske diskussioner gør jer klogere på egne og andres fag
–    Start i det små med et centralt fællesfagligt område, som er relevant for alle på 1.-9.klassetrin
–    Tænk arbejdet som en flerårig proces: At udarbejde 2-3 progressionstræer årligt, får jer i mål i løbet af nogle år
–    Se arbejdet som en del af din egen forberedelse

Læs om arbejdet med progression i fagteamet
Progressionstræet kan downloades her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.