Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Natur/Teknologi Undervisningsmateriale

Nye kravlenisser til alle

Illustrator Thomas Clausen har kreeret nye kravlenisser af berømte videnskabsmænd.

Udskriv forsiden på karton og …klip ud.
fysik•kemi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Isaac Newton (England, 1682 – 1727):

Den mest betydningsfulde mand i den videnskabelige revolution op gennem 1600- og 1700-tallet. Hans love om bevægelse og gravitation er grundlæggende for den klassiske fysik, der forklarer vores omverden, som vi umiddelbart opfatter den. Med Newtons love kunne man forudsige legemers bevægelser, og hans matematiske og logiske tilgang til verden skabte en sammenhængende og almengyldig måde at opfatte fysikken omkring os på.
Newton så også, at det hvide lys indeholder alle regnbuens farver, og inden for matematik grundlagde han differentialregningen. Isaac Newtons hovedværk ”Naturfilosofiens matematiske principper” er blandt verdenshistoriens vigtigste og mest banebrydende naturvidenskabelige bøger.

 


FK5 2017 10 1


Antoine Lavoisier (Frankrig, 1743 – 1794):

Man anser i høj grad Antoine Lavoisier som manden, der gør alkymien til en videnskab. Han går for at være den moderne kemis grundlægger.
Med Lavoisier blev der udviklet en ny grundstofforståelse, der gjorde op med forestillingen om, at verden er bygget op af elementerne ild, vand, jord og luft. Han påviste bl. a., at atmosfærisk luft består af nitrogen og oxygen, at vand kan dannes af hydrogen og oxygen og deles til disse gasser igen, og at en forbrænding er en kemisk reaktion med oxygen. Han kom til erkendelsen, at mængden og arten af grundstoffer ikke ændredes ved en kemisk reaktion.
Lavoisier skabte sig selv mange fjender både i sit professionelle virke som videnskabsmand, men også fordi hans familie var velhavende og derfor havde købt sig en adelig titel, hvilket ikke var populært under Den franske Revolution. Han blev henrettet ved halshugning i 1794.


FK5 2017 10 2


Archimedes (Grækenland, 287 – 212 f. kr.):

Archimedes er én af de store tænkere fra den gamle Grækenland. Han var dygtig til både matematik, astronomi, fysik og som opfinder. De fleste af hans opfindelser til krig er gået tabt, men Archimedes´ uendelige skrue – et vandløfteapparat og taljen kender man til og bruger den dag i dag.
Det skulle ifølge legenden være, da Archimedes en dag satte sig i badekarret, at han formulerede en af de første naturlove. Archimedes´ lov siger, at når et legeme nedsænkes i en væske, taber det ligeså meget i vægt, som den fortrængte væske vejer. Vi bruger loven, når vi f.eks. designer skibe og ubåde.


FK5 2017 10 3


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.