Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Natur/Teknologi Undervisningsmateriale

Natur/teknologi – mit bud på en forsøgskanon

Af Troels Gollander

FK3 2017 9 1
De mest enkle forsøg og aktiviteter er ofte de mest lærerige. Det har mange års undervisning i fysik/kemi, geografi og natur/teknik lært mig. Mere avancerede forsøg drukner ofte i alt det praktiske og i jagten på komplicerede materialer, hvor eleverne, og undertiden også os lærere, mister overblikket.
Hele formålet med forsøg og aktiviteter er jo, at eleverne bliver en lille smule klogere og giver dem appetit på endnu mere. Men hvilke enkle og lærerrige forsøg og aktiviteter er så de absolut bedste? Kan der mon udarbejdes en slags natur/teknologi-forsøgskanon? Det er måske lidt pjattet. Men nu har jeg gjort et forsøg, og her er min Top 10 over gode forsøg og elevaktiviteter til natur/teknologi. 

 

FK3 2017 9 41)    Dag/nat og årstider

Det kræver kun en globus, en lampe og et mørkt lokale at sætte gang i denne klassiske aktivitet og en samtale om de helt store spørgsmål. Hvordan bevæger Jorden og Solen sig i forhold til hinanden? Hvorfor har vi årstider? Hvorfor har de ”omvendte årstider” syd for ækvator? Hvorfor er der ingen årstider ved ækvator? Hvorfor har vi dag og nat? Hvilken vej drejer Jorden rundt om sig selv? Aktiviteten sætter altid gang i endnu flere spørgsmål: Hvordan er det nu med Månen, planeterne, stjernerne osv.?

 

FK3 2017 9 32)    Lyset i glasset

Dette forsøg er også blevet en klassiker – og ikke uden grund. To tændte fyrfadslys placeres på bordet. Hvad sker der, når et lille glas sættes over det ene lys? Hvad sker der, når et lidt større glas sættes over det andet fyrfadslys? Det kan næsten ikke blive mere enkelt. De fleste elever kender godt svaret på det obligatoriske natur/teknologi spørgsmål: Hvad sker der mon, når…? Men det gør ikke noget, da det giver god selvtillid at blive bekræftet i en hypotese. Forsøget kan udvides med et stopur og et stykke papir, hvorpå der kan tegnes en graf. Hvilken sammenhæng er der mellem glassets størrelse og tiden? Der er flere andre sjove og lærerige versioner af dette forsøg om luften omkring os. Ja, det kan endda give anledning til at tale om selve livet på Jorden.  

3)    Vand, is og opvarmning

Livet på Jorden er afhængig af luften, men også af vand og den rette temperatur, så forsøg med vand, is og opvarmning skal naturligvis også have en plads i en forsøgskanon. Samtidig giver det mulighed for, at eleverne benytter et termometer og opdager, at vores temperaturskala er bygget op omkring vands koge- og frysepunkt. Ja, nu ved jeg godt, at der er mange forsøg med vand, is og opvarmning, så det er lidt ”snyd” at samle dem alle under ét kanonpunkt. Men start fx med en brainstorm i klassen: Hvad sker der, når vi opvarmer vand? Hvad sker der, når vi fryser vand? Hvad sker der, når vi kommer isterninger i vand? Gå derefter i gang med de ”tilhørende” forsøg, der kan give svar på de mange spørgsmål. Måske vil både elever og lærere blive forundret over nogle af forsøgsresultaterne.

4)    Sortering

Rodekassen bør være en kanoniseret del af natur/teknologi-lokalet. Lad den første sortering være helt ”fri”. Hvordan synes eleverne, at roderiet bør sorteres? Måske mener de, at det skal være efter bløde/hårde eller pæne/grimme eller noget helt tredje. Læg i bunker og skriv i skemaer. Tal derefter om andre sorteringsmuligheder. Hvordan sorterer man efter vægt? Efter størrelse eller rumfang? Efter flyde eller ikke-flyde? Efter magnetisk tiltrækkende eller ikke-magnetisk tiltrækkende? Efter elektrisk ledende?

5)    Spiring

Hvad har planterne brug for? Et par skåle, vat og karsefrø og man er i gang med at finde svar på spørgsmålet? Placér en skål med karsefrø et mørkt sted, et koldt sted, et meget varmt sted osv. Vand rigeligt, vand ikke, vand med beskidt vand eller med sukkervand, saltvand, eddike og opvaskemiddel. Mulighederne er mange. Udvid evt. med pralbønner, lukkede skotøjsæsker, hvor spirerne skal søge efter lys osv.

6)    Vandets kredsløb

Solens betydning for liv og klima på Jorden kan ikke undervurderes. Det er også Solens varme, der sender Jordens vand i et konstant kredsløb. Det kan forholdsvis let vises som et modelforsøg i et akvarium eller i et stort syltetøjsglas. Giver mulighed for at tale om vigtige begreber som fordampning og fortætning – og kredsløb i det hele taget. Placér evt. lidt vat med karsefrø i akvariet, og lad det fortættede vand ramme her.

7)    Dine sanser

Det er igen lidt snyd, for der er jo masser af gode forsøg omkring sanser. Ja, der er vel mindst 10 gode og lærerige forsøg omkring hver af menneskets fem sanser. Forsøgene viser, at vores sanser er helt fantastiske – men vi kan også snyde dem. Pladsen her tillader ikke at nævne relevante forsøg, men de er at finde i alle gode materialer til faget.

8)    På jagt efter smådyr

Pak net, ketsjere og syltetøjsglas og gå på jagt efter smådyr i naturen. Det er opskriften på et par spændende og uforudsigelige timer. Det kan næsten ikke gå galt. Tag nogle af smådyrene med hjem på skolen og se nærmere på dem under lup og mikroskop. Hold nogle af dyrene i fangenskab i en kort periode og se nærmere på deres levevis. Bænkebiderne på en foliebakke, der gøres kold i den ene ende og lidt varmere i den anden, er altid et hit. Har lys/skygge en betydning? Har fugtigheden en betydning? Forsøget kan let være den første introduktion til en samtale om levested for planter, dyr og mennesker.

9)    Fotosyntesen

Hvis man en dag skulle udarbejde en kanon over vigtigste processer og kredsløb, ville fotosyntesen vel nok ende øverst på listen. Tænk, at planterne (populært sagt) er i stand til at fremstille deres egen føde ved hjælp af lidt sollys, lidt vand og lidt luft. Det er da helt fantastisk. De ”udånder” endda oxygen til omgivelserne som en slags ”affaldsstof” i forbindelse med processen – og tak for det. Forsøget udføres med lidt vandpest, tre reagensgas, tre propper og CO2-indikator. Et reagensglas kun med CO2-indikator og prop, et andet reagensglas med CO2-indikator, vandpest og prop og et tredje reagensglas som det andet, men også med stanniol omkring. Så er det bare at vente et par dage og se, hvad der sker. I løbet af den tid kan man i klassen ivrigt diskutere, hvad mon der sker!   

FK3 2017 9 2
10)    På jagt i et atlas

Mit sidste bud på Top 10 er ”bare” en aktivitet, men den skal alligevel med i min kanon til faget natur/teknologi. Jeg har nemlig altid været meget glad for at bladre i atlasser. Med digitale kort savner man hele den taktile dimension, som er så vigtig i en undervisningsmæssig sammenhæng. Start eventuelt med Anders And-tricket, hvor eleverne slår op på verdenskortet, lukker øjnene og sætter en finger et tilfældigt sted. Hvor er man mon landet? Er det på land eller ude midt i havet? Er der koldt eller varmt? Hvilket land er det? Når eleverne kommer i 5.-6. klasse, er det en sjov øvelse at lade dem trække flest mulige oplysninger om et land ud af et atlas. De vil blive overrasket over, hvor mange informationer det er, når de har lært at bruge temakortene. Men start med det lette: Hvor ligger landet? Hvad hedder hovedstaden? Hvad hedder nabolandene? Den største flod? Er der adgang til havet osv.? Udvid senere med sprog, religion, mindretal, vulkanisme osv.  

Ja, det var mit helt personlige bud på en forsøgskanon til natur/teknologi. Redaktionen af bladet hører garanteret gerne fra dig, hvis du har 10 helt andre bud på denne kanon.

Troels Gollander, der har arbejdet som lærer på den samme folkeskole i over 25 år, er i dag fagbogsforfatter på fuld tid. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.