Af Jonas Jensen
Fællefaglig arbejde i naturfagene kan forveksles med parallel undervisning i de tre fag, der indgår.
Derfor er der udfordringer og muligheder, der skal tages op, hvis elevernes udbytte skal svare til de forventninger, som politikere og forskere har til undervisningen.Jonas Jensen vandt 2. prisen ved lærerprofession.dk’s konkurrence for bachelorprojekter. Hele opgaven kan læses her…….
I maj 2015 vedtog man ved lov L181 en fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Dermed var fællesprøve i naturfagene er realitet. Ifølge lovforslaget var målet, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og måske lidt tunge vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige tankegange og metoder, som giver dem indsigt i at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går på tværs af fagene.”
Internationalt er det ikke ualmindeligt, at fysik/kemi, biologi og geografi er integreret i ét samlet fag og derfor, selvfølgelig, afsluttes med en fælles prøve. Sammenlignet med disse lande, står man derimod i Danmark med gennemførelsen af loven fra 2015 med en ganske unik situation, hvor de ellers helt adskilte fag nu skal prøves med en fælles prøve, baseret på kun periodevise fællesfaglige forløb. Dertil kommer muligheden for en skriftlig udtræksprøve, som kun knytter sig til et af de tre fag, og som ikke har en fællesfaglig interesse.
Sådan foregår det i praksis
Hvordan bliver mulighederne i loven så udnyttet? Ikke alle steder lige godt. I alt fald tyder de undersøgelser, som jeg har foretaget i forbindelse med mit bachelorprojekt, at nogle lærere tror, at de arbejder fællesfagligt i naturfagene, når de faktisk arbejder parallelt i de tre fag, der udgør naturfagene, og undersøgelserne viser også, at det er muligt at identificere flere forskellige udfordringer og muligheder i forbindelse med det faglige samspil.