Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik Fællesfaglige fokusområder Natur/Teknologi

Når FÆLLESFAGLIGundervisning er noget helt andet

Af Jonas Jensen

FK5 2017 1 2
Fællefaglig arbejde i naturfagene kan forveksles med parallel undervisning i de tre fag, der indgår.

Derfor er der udfordringer og muligheder, der skal tages op, hvis elevernes udbytte skal svare til de forventninger, som politikere og forskere har til undervisningen.Jonas Jensen vandt 2. prisen ved lærerprofession.dk’s konkurrence for bachelorprojekter. Hele opgaven kan læses her…….

I maj 2015 vedtog man ved lov L181 en fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og  geografi. Dermed  var fællesprøve i naturfagene er realitet. Ifølge lovforslaget var målet, at eleverne skal opleve, at naturfag ikke blot er adskilte og måske lidt tunge vidensfag, men derimod fag, der giver eleverne nogle grundlæggende naturvidenskabelige tankegange og metoder, som giver dem indsigt i at belyse forskellige naturfaglige problemstillinger, der går på tværs af fagene.”

Internationalt  er  det  ikke  ualmindeligt, at fysik/kemi, biologi og geografi er integreret i ét samlet fag og derfor, selvfølgelig, afsluttes med en fælles prøve. Sammenlignet med disse lande, står man derimod i Danmark med gennemførelsen af loven fra 2015 med en ganske unik situation, hvor de ellers helt adskilte fag nu skal prøves med en fælles prøve, baseret på kun periodevise fællesfaglige forløb. Dertil kommer muligheden for en skriftlig udtræksprøve, som kun knytter sig til et af de tre fag, og som ikke har en fællesfaglig interesse.

Sådan foregår det i praksis

Hvordan bliver mulighederne i loven så udnyttet? Ikke alle steder lige godt. I alt fald tyder de undersøgelser, som jeg har foretaget i forbindelse med mit bachelorprojekt, at nogle lærere tror, at de arbejder fællesfagligt i naturfagene, når de faktisk arbejder parallelt i de tre fag, der udgør naturfagene, og undersøgelserne viser også, at det er muligt at identificere flere forskellige udfordringer og muligheder i forbindelse med det faglige samspil.

 

En af de væsentligste udfordringer knytter sig til manglende forståelse for, hvad fællesfaglig undervisning er og til misforholdet mellem, hvad man tror man gør, og hvad man rent faktisk gør.

Det er en helt grundlæggende udfordring, som har konsekvenser for hele den fællesfaglige tanke – ikke mindst for oplevelsen af sammenhæng mellem fagene.

For at kunne drage nytte af de fordele som fællesfagligheden byder på, er det ifølge forskere som Martha M. Hurley og Søren Harnov Klausen helt afgørende, at den undervisning, der finder sted, rent faktisk er fællesfaglig. Således kan man altså ikke argumentere for øget udbytte eller øget sammenhængsforståelse i fællesfaglige forløb, hvis det kun er flerfaglig undervisning, der er i spil.

Mine undersøgelser indikerer desuden, at flere forhold vedrørende indholdsområder og stoftrængsel medfører en del frustrationer hos lærerne, som føler, at noget af fagligheden forsvinder med det fællesfaglige. Nogle af disse frustrationer kan uden tvivl kædes sammen med lærernes fagidentitet og selfefficacy.

Udfordringer flere steder

I forhold til oplevelsen af sammenhæng, har jeg kunnet registrere, at det i et elevperspektiv ikke altid er tydeligt. Eleverne kan ikke altid se sammenhængen mellem
de  områder  som  det  enkelte  naturfag  
bidrager med til et fællesfagligt forløb. Derfor skal denne sammenhæng tydeliggøres eller simpelthen være mere tydelig ved bedre sammenhængende forløb. Ligeledes er der eksempler på, at ikke alle elever håndterer autonomi lige godt. Eleverne i et fællesfagligt forløb skal selv finde på problemstillinger, produkter, forsøg etc, og således bliver der meget  selvstændigt arbejde. Den høje grad af frihed som denne arbejdsform fører med sig, håndteres ikke lige godt af alle elever. Nogle vil derfor have behov for mere styring i deres arbejde. Dette afspejles i deres udbytte, som ikke var lige stort. Styring af elevaktive processer og de udfordringer, som ligger i vejledning, var heller ikke uden udfordringer. For at midler som logbog og selvevaluering skal kunne  støtte  elevernes  læring,  kræves det, at alle er klar over, hvordan de skal anvendes. Det er langt fra tilfældet.

Til trods for mulighed for elevernes medbestemmelse og differentiering  af problemstillinger, finder lærerne i min undersøgelse også udfordringer i forbindelse med presset på bestemte fag og lærere, og uenigheder i teamet om, hvilken retning eleverne skal sendes i.

At forholde sig til elevernes faglige forudsætninger er helt afgørende for deres udbytte. Dette gør sig gældende i al undervisning, og det vil derfor også være et vigtigt aspekt i et fællesfagligt forløb. Måske stiller netop den  fællesfaglige  tilgang, som her er projektorienteret, endnu større krav til lærerens refleksioner over elevernes udgangspunkt samt egen rolle som vejleder.

Det er vigtigt at være klar over, at jo mere frit elevernes arbejde er, jo vigtigere er det at være opmærksom på behovet for  stilladsering  og  støtte, samt at forholde sig til, hvilke frihedsgrader eleverne skal arbejde under.

FK 2017 1 1

Hvad betyder prøver?

Konsulent hos Astra Christina Frausing Binau betegner indførslen af den fælles prøve som en katalysator for fællesfagligheden. Fra dette perspektiv forventes det, at prøven vil have en ”backwash”-effekt på undervisningen i mere fællesfaglig retning. Det bliver derfor interessant at se, hvilken effekt de afsluttende prøver kommer til at have på de kommende års undervisning, og om det fællesfaglige kommer til at finde et mere naturligt leje, i takt med at lærernes erfaring opbygges.

Det  bliver også  spændende at se, hvordan forholdet  mellem  det monofaglige og fællesfaglige kommer til at arte sig og ikke mindst i forbindelse med kvalificeringen til den fælles prøve og den monofaglige udtræksprøve.

Interessant er også at se hvordan nyuddannede lærere, som under uddannelsen har arbejdet med fællesfaglige fokusområder, problembaserede forløb og socio-scientific issues, kommer til at gå til opgaven. Umiddelbart skulle man forvente et mere positivt syn på det fællesfaglige og en anden tilgang til arbejdet hermed.

I forhold til elevernes motivation for naturfagene,  er der flere forhold ved fællesfaglig undervisning som kan tillægges et motivationsmæssigt potentiale, og derfor bliver det også spændende at se, om undersøgelser om nogle år kan pege på en mere positiv holdning til naturfagene. Med indførslen af den fælles prøve og den øgede fællesfaglighed kan noget tyde på, at det er den vej, man ønsker at gå.

I rapporten ”Naturfag  i tiden” udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Center forlæring i Natur, Teknik og Sundhed (NTS-centeret) opfordres der til endnu højere grad af fællesfaglighed, og der fremsættes en anbefaling om at bringe de eksisterende naturfag i et frugtbart samspil ude på skolerne, og at man politisk skaber åbning for forsøg med et helt nyt integreret naturfag.

Denne udvikling skal blive spændende at følge.

Sådan er undersøgelsen blevet til

De bærende elementer i den empiri, der indgår i mit bachelorprojekt, knytter sig til kvalitative interviews af lærere og elever på en skole i Aarhus.

Det er en anerkendt metode til at beskrive fænomener og processer inden for områder, hvo man ønsker at afdække forståelser eller forstå, hvordan noget praktiseres.
En kvalitativ tilgang muliggør desuden en hø detaljeringsgrad og gennemsigtighed, og der tages højde for anvendelsen af sproget til konstruktion af bestemte forestillinger. Der er også tale om en høj kontekstfølsomhed.
Interviewene blev alle gennemført semistrukturerede, da hensigten var at udnytte det potentiale, som den åbne struktur giver for mere nuancerede svar.

Det kan blive udbyttet, når der er tale om en vekselvirkning mellem forberedte spørgsmål til undersøgelse af forskningsspørgsmål, og opfølgende spørgsmål foranlediget  af  respondentens  svar. Dette kræver dog at man er i stand til at udvikle på sine analysestrategier, så den nye viden kan bidrage meningsfuldt til det oprindelige forskningsspørgsmål.

Interviews af lærere og elever blev  gennemført i overvejet rækkefølge. Elevinterviews blev gennemført inden lærerinterview, så det er muligt at lade lærerne forholde sig til elevernes oplevelse af de gennemførte forløb, og dermed udfordre lærernes forestillinger  om undervisningen med elevernes oplevelser.  

Lærerprofession.dk, der er et samarbejde mellem fagbladet Folkeskolen og landets professions-
højskoler, uddeler hvert år priser til de bedste bachelor- og diplomprojekter i lærerverdenen.
Det sker på baggrund af indstillinger fra samtlige læreruddannelser og en grundig udvælgelse
foretaget af priskomiteer med deltagelse af forskere og repræsentanter fra alle dele af folkeskolen.
I 2017 blev der indstillet 55 bachelorprojekter til årets prisuddeling. Heraf blev 11 nomineret og tre
udvalgt til at modtage årets priser, der blev overrakt af uddannelsesminister Søren Pind ved en
prisfest i november.
En af de tre modtagere af priser er Jonas Jensen, der har skrevet sit bachelorprojekt som afslutning
på læreruddannelsen på VIA UC i Aarhus.
Projektet har titlen ”Udfordringer og muligheder ved fællesfaglig undervisning i naturfagene
– et udviklingsperspektiv” og fysik•kemi har bedt Jonas skrive denne artikel om sit projekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.