Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik

Metodeforvirring eller IBSE og Engineering i skøn forening?

Af Ulla Hjøllund Linderoth, www.naturfagskonsulenten.dk

Nogle vil måske opleve, at den ene strømning indenfor naturfagsundervisningen afløser den anden. I en lang periode har IBSE (Inquery Based Science Education) været svaret på spørgsmålet om, hvad der giver eleverne det bedste udbytte og største motivation af undersøgende arbejde. Senere hed det Engineering, hvor engineering-modellen blev svaret på selvsamme spørgsmål. Det er ikke underligt, hvis det er lidt svært som lærer at finde sin vej i de mange metoder, som i løbet af årene ruller over den danske naturfagsundervisning.

Hver for sig eller sammen?

Man kan spørge sig selv om, hvorvidt IBSE og Engineering blot er to betegnelser for det samme, når nu de begge tilsyneladende virker motivationsfremmende og styrker det læringsmæssige udbytte hos eleverne i en eller anden forstand. Dykker man kort ned i de to tilgange til undersøgende arbejde, vil man hurtigt finde ud af, at de er vidt forskellige. Før jeg kort ridser de to metoders anvendelsesmuligheder op, vil jeg afsløre, at jeg er fortaler for, at man i nogle tilfælde kombinerer det bedste af to verdener og får en endnu bedre tilgang til det undersøgende arbejde i naturfagene. Der vil dog samtidig være undersøgende arbejde, hvor det klart er at foretrække, at man blot holder sig til én af metoderne.

IBSE-modellens styrker

Styrken ved IBSE som undersøgende tilgang er, at der dvæles ved elevernes forforståelse. Forud for en undersøgelse, skal eleverne hver for sig overveje udfaldet eller tilgangen til undersøgelsen. Eksempelvis skal eleverne overveje forskellige stoffers evne til at lede elektricitet og skriftligt begrunde hvorfor. Det kan også være, de skal skitsere en mulig løsning for, hvordan man laver en tidsmåler og begrunde, hvordan og hvorfor den virker efter hensigten. Når eleverne har haft tid til at sidde med egne overvejelser, deler de disse i en gruppe af klassekammerater. Ved uenigheder får en elev i gruppen måske overbevist de andre om, at de har ret eller får måske modsat flyttet ved egne antagelser. At dvæle ved egen forforståelse og fastholde denne i skrift eller som model samt dele med hinanden, er en stor styrke ved IBSE-metoden.

IBSE-model

Engineering-modellens styrker

Styrken ved Engineering er helt klart den dynamiske tilgang til processen fra idé til produkt. Vel og mærke behøver produktet ikke være et fysisk produkt men kan være en skitse på papir. Modellen er hentet fra ingeniørens måde at arbejde på. I metoden skifter eleverne mellem at få idéer, bygge, hente viden og måske gå tilbage og søge flere idéer for at kvalificere det endelige produkt. Engineering-modellen er lige til at få til og enkel i sit udtryk. Måske er det medvirkende til, at den bliver brugt i mange landsdækkende koncepter i Danmark, som fx Naturfagsmaraton og Engineering Day.

Engineering-model

Eksempler på kobling af IBSE og Engineering

En kobling af de to tilgange til det undersøgende arbejde kan være ganske enkel: Fra IBSE inddrages tid til afdækning af forforståelse, plads til egen refleksion og at fastholde overvejelser på skrift. Dette skaber et fint supplement til den arbejdsmetode, Engineering-modellen lægger op til.
Skal eleverne i 4.klasse i natur/teknologi lave et insekthotel, er der mange overvejelser og meget forberedelse, der ligger forud for bygning af insekthotellet. Giv tid til, at eleverne enkeltvis kan overveje, hvilke insekter de kender, og som de kan forestille sig kunne bo i insekthotellet. Her er det vigtigt at skrive og tegne, hvad de har af forståelser og overvejelser. Dernæst deler de med hinanden og udveksler idéer. Denne indledende fase er med til at kvalificere samarbejdet omkring bygning af insekthotellet, og hvor Engineering-modellen er oplagt at anvende. Nu kan eleverne i fællesskab afsøge viden, komme med idéer til, hvordan insekthotellet skal bygges og hvilke arter, det skal kunne rumme, og de kan finjustere og videreudvikle.
Samme tilgang kan bruges, hvis eleverne i 7.klasse skal arbejde med elektricitet i boliger. Lad eleverne hver for sig overveje, hvordan huset skal forsynes: Hvordan elforsyningen skal være, hvor mange stikkontakter, huset skal have, og hvor de skal sidde. Ved først at gøre sig overvejelser hver for sig, er også de mere tilbageholdende elever efterfølgende i stand til at byde ind i gruppesammenhænge. Samtidig vil der højst sandsynligt komme flere løsninger frem, og det efterfølgende arbejde med at bygge en model af et hus med elforsyning.

1+1=3

Spørgsmålet er, om der er tale om metodeforvirring, eller om de to metoder i forening kan bidrage til en motivationsfremmende undervisning. Det er naturligvis op til den enkelte lærer at bedømme, hvorvidt en sammenblanding holder og i hvilke tilfælde. Jeg kan kun opfordre til, at se metoderne i et nyt lys og tage det bedste fra flere tilgange med det mål at skabe læringslystne og motiverede elever.


Litteratur:

https://astra.dk/naturfagsdidaktik/ibse-i-fagteamet (om IBSE i fagteamet)
https://engineerthefuture.dk/engineering-i-skolen/ (om Engineering i skolen)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.