Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Arrangementer

Indien – tur retur

Af Gunnar Cederberg, turen var støttet af midler fra Lindersdorf Rejsefond

Formålet med rejsen var især at evaluere resultatet af tidligere besøg samt hjælpe og inspirere tibetanske science-lærere i Indien til at yde en bedre og mere spændende science-undervisning. Dagligdagens ressourcer til udstyr, der kan anvendes ved den eksperimentelle del af fysik/kemi-undervisningen, er dog yderst knap  og oftest dårlig vedligeholdt.

Rejse og ophold blev delvis finansieret med egne midler samt et tilskud fra Linderdorfs rejsefond. Med på rejsen var – som ved tidligere rejser til Indien – Erland Andersen, formand for Fysik- og kemilærerforeningen i København/Sjælland. Jeg takker for det økonomiske tilskud fra fonden.

Rejseperioden var 19/9 – 30/9 2017 med direkte fly København-New Delhi, og fly Delhi/Leh.

FK02 2018 11 6Indien har siden Kinas besættelse af Tibet i 1953 modtaget mange tibetanske flygtninge. Læs f.eks. Heinrich Harrer: ”Syv år i Tibet”. Der findes specielt i den nordlige del af Indien en del tibetanske SOS-skoler, men også i Nepal, som jeg tidligere har besøgt, er der SOS-skoler. De er alle i stor udstrækning økonomisk afhængige af udenlandsk sponsorstøtte. I dag er de fleste tibetanere bosiddende i Indien efterkommere af de oprindelige ”rigtige” flygtninge, men der findes også – helt problemfrit – etniske indiske lærere på de tibetanske skoler. Hver eneste gang jeg har været i Indien, har jeg aldrig oplevet integrationsproblemer tibetanere/indere indbyrdes.

Tidligere rejser til Indien

Vi havde tidligere (i 2010) besøgt den tibetanske skole i Choglamsar (nær Leh) ved Indus-floden, som også denne gang var målet. Ladakh-området – som også kaldes Lille Tibet – ligger ca. 3500 meter over havet, så nogen dages højdetilvænning kan være nødvendig. Jeg spiste selv forebyggende højdesygetabletter. De foregående besøg i Indien på SOS-skoler var i Chauntra ikke langt fra den tibetanske eksilhovedstad Dharamsala i det nordlige Indien, (i 2002 og igen i 2004), i 2005 i Bylakuppe i det sydlige Indien, i 2006 i Gangtok (Sikkim) i det nordøstlige Indien, tæt ved Bhutan.

Besøget denne gang havde især til formål at vurdere om vort tidligere besøg i 2010 havde sat nogetn blivende spor. Det korte svar er – sagt diplomatisk – at der kun var en begrænset effekt at spore. Rigtig meget undskyldende skal det retfærdigvis dog nævnes, at vort besøg i 2010 indledtes netop den dag, hvor der den efterfølgende nat, som resultat af meget voldsomme regnskyl, havde været forfærdelige, katastrofale mudder- og stenskred, som havde jævnet mange huse fuldstændigt med jorden, og mange mennesker var omkommet! Vi var dengang (svine)heldige ved ikke selv at blive ramt (faktisk var vor værtsfamilie i huset, vi overnattede i – uden at give besked – forsvundet/flygtet i løbet af natten). Mange af de tilmeldte deltagere fra de omkringliggende skoler i bjergene nåede dengang aldrig frem grundet ulykkesdødsfald i familierne, eller fordi hele det sårbare og primitive vejnet i bjergegnene var brudt sammen.

FK02 2018 11 2
FK02 2018 11 5
FK02 2018 11 4
Billede af farlig sikringsløsning

Koncentreret svovlsyre, der skal

fortyndes i den rigtige rækkefølge!

 Bymidten i Leh med den nyanlagte gågade.

 

Leh og Choglamsar

Hovedbyen i lille-Tibet-området, Leh, var i 2010 i forfald. Derfor var det meget overraskende nu at opleve et helt rent og istandsat bycentrum fuldstændig renoveret med gågader, pæne forretninger, restauranter – og affaldsbeholdere som rent faktisk blev brugt! Så en ryd-op-mentalitet kan godt implementeres – også i Indien, blandt tibetanerne!

Science-lokalet i SOS-skolen i Choglamsar

De eksisterende science-undervisningslokaler på den tibetanske skole i Choglamsar, som absolut ikke var af høj standard, vil om et år blive erstattet af nye og mere moderne science-undervisningslokaler, som er under opførelse. Vi havde i 2010 som gave til skolen medbragt ganske meget helt nyt fysik- og kemiudstyr. Men det var lidt forstemmende at erfare, at en organisering af udstyr i apparatur-depotrummende var næsten ikke eksisterende, og meget af det tidligere som gave medbragte udstyr var enten i ilde tilstand eller var ikke-mere-eksisterende. Eksempelvis var 8-10 stk. i 2010 udleverede håndgeneratorer umulige at finde; noget forstemmende!

Angående fysik-kemi-undervisningslokalet, så var dette nu ikke mere funktionelt (det var det dog i 2010): Der var ikke adgang til vand eller gas; bunsenbrændere var i øvrigt også i 2010 støbt fast til (cement)elevbordene. En sporadisk kemikaliesamling var helt uorganiseret og med et meget tilfældigt indhold af kemikalier med yderst dårlig mærkning. Nogle farlige kemikalier, som eksempelvis koncentreret svovlsyre, opbevaredes i 5 liter glasbeholdere placeret i flamingo-emballage. og de meget store H2SO4-glasbeholdere kunne meget let havne på cementgulvet. Enhver kan forestille sig en ulykke med en stor knust koncentreret-svovlsyre-beholder, hvis indhold sprøjtede op på lærere og/eller elever. Og der var hverken nødudgang eller adgang til vand!!
 
Rystende var det også at se, at fordi sikringer åbenbart ikke mere var tilgængelige eller indkøbt, så ”klarede” man problemet ved at erstatte sikringen med en japanerledning, jf. billedet.

Gode rådFK02 2018 11 1

Vi gav efterfølgende nogle gode råd omkring indretningen af det nye science-lokale. Eksempelvis at der skal være flere udgange (flugtveje) fra fysik-kemilokalet, at der skal være vand – herunder fungerende vand-håndbruser som i tilfælde af fx svovlsyreuheld øjeblikkelig kan aktiveres. Orden, orden, orden … er en absolut nødvendighed!
Vi har et forfængeligt håb om, at vore gode råd vil blive taget ad notam! Til sammenligning kan i øvrigt nævnes, at vore første besøg i 2002 og 2004 i Chauntra dengang viste, at vore råd dengang efterfølgende var blevet taget ad notam (det kunne måske være relevant igen at tage til Chauntra og se, om vor organisations-indsats dengang stadig virker).  Og om et par år igen vende tilbage til Choglamsar for at se, om det nye science-lokale (og de afleverede gode råd) har ført til en bedre organisering af mulighederne for at udføre eksperimentelt arbejde.
Selv om hovedformålet var ved selvsyn at konstatere om tidligere indsats havde været forgæves, så var der også tid til praktisk rådgivning omkring eksperimentelt arbejde, eksempelvis elektrolyse af vand – som de lokale lærere med de hjemmebyggede elektrolyse-celler medbragt i 2010 – forsøgte at gennemføre. En hjemmelavet elektrolysecelle fremstilles let: lille plastbæger uden låg; hul i bunden som var ”udboret, dvs smeltet” med et rundt meget varmt metalrør; gummiprop med 2 huller, hvori C-elektroder var monteret. I bæger-hullet indsat prop/elektroder; jf. foto (som også kan bruges i Danmark). Der blev brugt rent vand og ingen H2/O2 blev produceret; så snart der til vandet blev tilsat lidt fortyndet svovlsyre, var der ingen problemer.

Nær toppen af Himalaya-bjergene

I weekenden hvor skolen var lukket benyttede vi os af en chartret taxa (som ikke er urimelig dyr) til via bjergpasset Kardung La 5602 meter over havet at besøge en nærliggende dal (Nubra Valley); skribenten var på toppen af passet ude at gå nogle få og langsomme skridt for hurtigt derefter at vende tilbage til taxaen. I den frodige Nubra-dal – som vist nok var en del af ”silkevejen” – besøgte vi bl.a. nogle af de mange buddistiske templer.

FK02 2018 11 3

Fremtiden

Choglamsar-projektet er værd at følge op på. I praksis betyder det, at nye udsendinge fra Danmark –  diplomatisk udtrykt – mens de er på skolen skal anvise, hvordan indretningen af fysik/kemilokalet skal udføres (der skal fra Danmark medbringes store mængder af mærkningsudstyr til både udstyr, kemikalier, hylder, skabe m.m).

Og så bør der afsættes rigtig meget tid af til afprøvning af de eksperimenter, som er omtalt i børnenes indiske skolebøger, og som de indiske/tibetanske lærere har følt sig meget usikre overfor. Det har hver gang, vi har været i Indien, været vort indtryk, at denne del af vor indsats har været meget påskønnet.

Så for de næste, der rejser til Indien – og måske til Choglamsar – vil der være nok at tage fat på. Men om efteråret bør man ikke komme senere end i midten af september, for nætterne er bidende kolde, og hvor vi boede, måtte man affinde sig med koldt vand – også i bruserne.
Erland Andersen og jeg står gerne til rådighed, også selv det kun drejer sig om gode kontante råd til de næste Indien-rejsende.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.