Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Fysik/Kemi

Forsøg med blanding af sprit og kaliumpermanganat – en rigtig dårlig ide!

Af Karina Møller og Berit Lamp Grønkjær, Ikast Nordre Skole

Denne artikel handler om et almindeligt kemiforsøg som gik grueligt galt. Fysik/kemi-læreren blev forbrændt på 13% af kroppen.

FK2 2017 1 1
En mandag i november 2016 havde jeg (Red.: Karina Møller) fysik/kemi med min 7. klasse, som så mange gange før. Der var 24 elever i klassen, så vi sad lidt klemte, fordi fysiklokalet har pladsforhold til 18 elever. Derfor var vi to voksne i fysik/kemilokalet. Heldigvis for det – ellers var jeg nok ikke i live i dag!

Forsøget

Vi skulle arbejde med stoffers evne til at indgå i kemiske reaktioner. Jeg havde planlagt at vise eleverne et meget almindeligt demonstrationsforsøg, hvor man hælder kaliumpermanganat på en mursten og tilsætter glycerol. Der skete en selvantændelse af blandingen da kaliumpermanganat oxiderer glycerolen, og temperaturen stiger ved denne kemiske reaktion mellem de to stoffer. Eleverne syntes forsøget var spændende, og de forstod lidt bedre, hvad jeg mente, når jeg har talt om kemiske reaktioner.

 

En elev udbrød efter forsøget, ”Hvad sker der, hvis det er sprit, vi blander med kaliumpermanganat?” Jeg svarede, at jeg regnede med, at reaktionen ville være ligesom det andet forsøg, men foreslog, at vi prøvede. Jeg hældte igen kaliumpermanganat op på murstenen og tilsatte et fingerbøl sprit. Et øjeblik var der fuldstændig stille.

Så brød mit ansigt i brand. Efter et kort øjeblik brændte min hals også. Jeg søgte hen til den anden lærer i lokalet, smed mig ned på gulvet og rullede rundt for at få ilden slukket. Den anden lærer reagerede heldigvis hurtigt og fik krænget sin kittel af og lagt over mig. Eleverne var på dette tidspunkt løbet ud af fysiklokalet. Nogle i panik og andre for at få fat i andre lærere, som derefter ringede 112. Imens fik læreren, som var tilstede slukket ilden. Men den genantændte på mine arme og min mave. Da ilden endelig var slukket, havde jeg 1.grads forbrændinger i hele ansigtet, 2. grads forbrændinger på halsen og skulderen samt 3. grads forbrændinger på hånden og maven. De kollegaer som kom tililende kort efter ulykken fik startet skylning med lunkent vand. Redningsfolk overtog skylningen, og da lægen ankom, fik jeg morfin. Jeg har senere fået at vide, at jeg blev skyllet i 45 minutter, samtidig med at redningsfolkene stabiliserede og klargjorde mig til transport med helikopter til Rigshospitalet. Her lå jeg en måned i isolation på brandsårsafdelingen. Under opholdet fik jeg transplanteret hud til fem forskellige steder på kroppen.

Hvad gik galt?

Sprit er letantændelig, og reagerer ganske anderledes end glycerol. Reaktionen mellem sprit og kaliumpermanganat – som jeg regnede med ville ligne reaktionen mellem glycerol og kaliumpermanganat – skete så hurtigt og eksplosionsagtigt, at blandingen fløj op på min hud og blev ved med at antænde. 

Hvad kan vi lære af ulykken?

Belært af skade vil vi anbefale at følgende ting tjekkes, og vedligeholdes i jeres fysik/kemilokaler:
Bruser: Det er vigtigt, at bruseren har en blød stråle, da den ellers vil være uudholdelig for den tilskadekomne at blive overbruset.
Vandslangens længde: Slangen, som er vedhæftet brusehovedet, skal kunne nå langt i lokalet. Jeg kunne selv rejse mig op, og med hjælp fra den tilstedeværende lærer komme hen i nærheden af bruseren. Men hvis jeg havde været mere tilskadekommen, eller bevidstløs, ville jeg ikke være blevet ordentligt skyllet, og derved ville mine forbrændinger være blevet værre.  
Brandtæppe: Vores brandtæppe hænger ved døren ind i lokalet. Den anden lærer vurderede, at han havde svært ved at komme til det, da der stod elever på den ene side og jeg var på den anden side. Derfor ville det have været smart med adgang til endnu et brandtæppe. Derfor er både brandtæppet og placeringen af dette vigtigt for at kunne reagere hurtigt.
Kittel: Husk at knappe kitlen til, så kroppen er beskyttet, og ild/syre ikke kan komme ind på tøj og hud.
Sikkerhedsbriller: Husk altid sikkerhedsbriller. Jeg var heldig at have sikkerhedsbriller på, da jeg ellers ville have fået omfattende øjenskader. Heldigvis var det kun mit hår som brændte.
Vandtemperatur: Skal kunne reguleres. Det var vigtigt at kunne regulere temperaturen, da for koldt vand vil være uudholdeligt ved forbrændinger. Det er vigtigt, at vandet er tempereret så den tilskadekomne ikke bliver FOR afkølet, når man bliver skyllet i længere tid,  som jeg gjorde.
Beskyttelsesplade: Når der foretages lærerforsøg er det set i bakspejlet vigtigt, at eleverne er på så lang afstand, at de er uden for fare, men alligevel kan se forsøget. En gennemsigtig beskyttelsesplade kunne være en god ide.
112-app: Da eleverne i panik løb ud af fysik/kemilokalet, råbte den anden lærer, at de skulle ringe 112. Eleverne ringede 121 i befippelse. En 112-app ville være en hjælp.   
Sikkerhedsprocedure: Gennemgå sikkerhedsprocedure og sikkerhedsplancher med kollegaer og elever, inden det bliver nødvendigt at anvende det lærte. Sikkerhedsanvisninger skal være indlært og ikke bare gennemgået hvert skoleår.

Afrunding

Til sidst skal nævnes at på trods af det frygtelige uheld, er det mit forsatte ønske at være fysik/kemi-lærer, og jeg vil fortsat arbejde eksperimenterende i faget. En af de mest fantastiske ting ved fysik/kemi-faget er jo netop, at vi arbejder eksperimenterende úd fra vores hypoteser. Vi er undersøgende og afprøver forskellige teorier. Det er fysik/kemi efterhånden et af de eneste fag, der fortsat gør, og det bør vi værne om. Men fra nu af vil jeg tænke mig om en ekstra gang, hvis jeg afviger fra de anvisninger som er i forsøgsbeskrivelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.