Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Af Ole Haubo Christensen, naturfagskonsulent VIA CFU Aarhus

FK5 2017 4 1
Bæredygtighed har mange ansigter. Bæredygtighed bruges på linje med innovativ og andre buzzwords til at understrege, at et produkt er med på beatet, moderne og på alle måder har gode karaktertræk. Bæredygtighed har også en central plads i naturfagenes fællesfaglige fokusområder.

       
Find elevbog og lærervejledning på aarhusvand.dk/detblåguld

Alle seks centraltformulerede fællesfaglige fokusområder har en bæredygtighedsdimension. Bæredygtig produktion, bæredygtig energiforsyning, udledning af stoffer, strålings indvirkning, teknologiens betydning og drikkevandsforsyning for fremtidige generationer lægger alle vægt på den menneskelige faktor i forhold til at skabe de bedst mulige vilkår for natur og mennesker.

Det blå guld er ingen undtagelse. Det blå guld er et supplerende lærermiddel til undervisningen i det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer i naturfagene 7. – 9. klasse.

Det blå guld er struktureret i undertemaerne: Det løber rundt, Fra grundvand til drikkevand, Havet sletter ikke alle spor og Fremtidens drikkevand. Temaerne indeholder korte elevtekster, masser af filmklip og arbejdsforslag og en række enkle forsøg. Visning af enkelte filmklip kræver UNIni-Login.

Verdensmålene er også vores mål

Det overordnede mål med Det blå guld er at arbejde med den overordnede problemstilling – Hvordan sikrer vi rent drikkevand til alle i fremtiden? FN vedtog i 2015 en række nye Verdensmål. Et af de centrale mål er Verdensmål 6 – Rent vand og sanitet til alle. Hvordan klarer vi det i en verden med klimaforandringer? Vi har masser af saltvand, men kan vi bruge det til drikkevand? Hvor får vi vores vand fra, og hvordan dannes vores drikkevand? Kan vi se på vandet, om det kan drikkes, og hvordan kan vi rense det? Spørgsmål til eleverne som lægger op eftertanke og undersøgelse. Nogle handler grundlæggende om at sikre et godt liv for alle på Jorden. Andre handler om, hvordan vi ønsker at vores verden skal fungere.

 

Målet er, at eleverne efter forløbet har en faglig viden og bevidsthed om vand som ressource, der sætter dem i stand til forklare betydningen af rent drikkevand for menneskers sundhed og miljø lokalt og globalt, forklare vands kredsløb herunder menneskeskabte påvirkninger. Eleverne skal kunne forklare hvordan drikkevand produceres og renses på forskellige måder, og de skal kunne diskutere udfordringer og løsningsforslag i at sikre rent drikkevand.

{embed:youtube:qVxRbsLR3I0}

Tænk hvis der en morgen ikke mere kom vand ud af vandhanen. Sådan er det hos mange mennesker rundt om på Jorden. Rindende vand er en naturlig ting for os, men en begrænset ressource. I Californien, et at verdens rigeste steder på Jorden, er man begyndt at male græsplænerne i stedet for at vande dem. Hvilken betydning har den menneskelige faktor?

Kampen om vandet

Andre steder kæmper man om det fælles vand. Historisk har vand altid været en vigtig ressource og omtales i alle de store religioner som hellig. Hvem har ret til at bruge af flodernes vand, der danner grænse mellem flere lande? Mange steder bygger man dæmninger for at producere elektricitet ved hjælp vandkraft. Andre bygges for at afvande lavtliggende områder eller for at kontrollere oversvømmelser eller opbevare vand. Dæmninger indvirker på økosystemer og landskaber, både negativt og positivt.

Insekter er også mad

I Politiken var en af overskrifterne den 17.7.2015 meget sigende: 500 gram kød kræver vand svarende til et bad hver dag i seks måneder. Hvilken påvirkning har svine eller kyllingekød? Og hvad nu hvis vi alle blive vegetarer?

Insekter   er efterhånden et seriøst alternativ. Hvis flere spiser insekter i stedet for kød fra husdyr, kan vi samtidig mindske CO2-udslippet. I Afrika, Sydamerika og Asien er man i fuld gang. Nogle virksomheder i bl.a. Holland er også begyndt at opdrætte insekter til føde. Størstedelen af produktionen går dog til foder til husdyr og kæledyr. Kun en lille del går endnu til fødevarer for mennesker.

FK5 2017 4 2

Lynetten i København er både renseanlæg og biogasanlæg. Foto: Anders Hviid BIOFOS.

Insekter kan bidrage til at mindske fødevaremangel og udslip af C02. Insekter er alle steder, formerer sig hurtigt, indeholder masser af protein, sunde fedtstoffer og vitaminer og de udgør kun en lille belastning for miljøet. Insekter udnytter foder effektivt til at producere protein. Fårekyllinger bruger kun 1/12 af den føde, som en ko behøver for at producere den samme mængde protein.

Omdrejningspunktet i hele undervisningsforløbet er, hvordan vi kan sikre rent drikkevand til alle i fremtiden i lyset af FNs Verdensmål nr. 6 – Rent vand og sanitet til alle. Det overordnede mål, at eleverne skal udvikle handlekompetence gennem faglig viden og indsigt. Og så får vi samtidig vinget et af de fællesfaglige fokusområder af .


Det er gratis at benytte Det blå guld i undervisningen.

Du finder lærervejledning og elevhæfte som pdf-filer til print mv. og som bladrebog med klikbar tilgang til filmklip til fælles præsentation på storskærm og tablet på aarhusvand.dk/detblåguld. Se også kortlink.dk/nzy5, elevbog som bladrebog, og kortlink.dk/nzwv, lærervejledning som bladrebog.   
Vil du vide mere, teste forsøgene i praksis eller andet, er du velkommen på vores workshop på Big Bang Konferencen den 5.-6. april 2018. Se bigbangkonferencen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.