Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Undervisningsmateriale

Nyt fra telegrafen 2017 nr.4

Redigeret af Kim Christiansen.

 

Oktan 92 udfases hos Shell

Shell følger nu efter Cirkle K, som for et halvt år siden begyndte at udfase 92 oktan, skriver FDM.
Salget af 92 oktan er nede på kun at udgøre otte procent af salget mod 30 procent for blot fem år siden. 92 oktanbenzin er i virkeligheden dyrere.  Desuden peger Shell på, at det er en dårlig forretning for kunderne at spare de tre-fire øre pr. liter. – Forskellen på energiindholdet i 92 og 95 oktan gør, at 92 oktan er 10 øre dyrere literen. Forklaringen er, at der er 1,3 procent mere energi i 95 oktan. Det svarer til 14 øre/l ved en literpris på 11 kr. Så i virkeligheden sparer du 10 øre/l ved at skifte fra 92 til 95 oktan, siger Shells retaildirektør Søren Møller Maretti. Shell vil bruge de frigjorte pumper til at indføre V-Power diesel i stedet. Udfasningen af 92 oktan ventes gennemført i løbet af september.


What to do with Fidget Spinners?

Nft 4 2017 3
Brugere af det britiske TalkPhysics forum har delte meninger om, hvad fidget spinners kan bruges til:
a cheap stroboscope if held up in front of a ripple tank.
putting different coloured balloons on the ends makes a colour mixer.
spin one and feel the forces as you rotate your hand, then place another on top, spin it in the opposite direction. The resistant couple has disappeared as you move your hand.
the only sensible thing to do with these infernal devices is to put them in the bin! 


Nft 4 2017 2


Lithium i drikkevandet modvirker måske demens.

Ny dansk forskning viser, at der måske kan være en sammenhæng mellem, hvor meget lithium der er i vores drikkevand og risikoen for at få demens. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret oplysninger om 800.000 danskere mellem 50 og 90 år fra forskellige steder i landet. 73.731 af dem havde demens, mens de resterende 733.653 ikke var ramt af sygdommen. Forskerne målte lithium-indholdet i drikkevandet 151 steder i Danmark. Det viste sig, at folk fra områder, hvor drikkevandet indeholdt de højeste koncentrationer af lithium – over 15 mikrogram per liter – havde 17 procent reduceret risiko for demens.
Resultaterne er netop publiceret i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry skriver videnskab.dk


Rekordbro ved Edinburgh er åbnet.

En rekordlang skråtagsbro er åbnet d. 31. august over Firth of Forth ved Queensferry ved nord for Edinburgh.
Den er er nu den højeste bro i Storbritannien.
Indslag på engelsk fra Aljazeera:

 

Plastikrester fundet i drikkevand i en række lande.

Amerikanske Orb Media, har sammen med University of Minnesota, kigget på drikkevandet i en række byer, der ligger i 14 forskellige lande fordelt på fem kontinenter. Der er taget i alt 159 vandprøver. Undersøgelsen af drikkevandet er den første af sin art, og er derfor ikke er efterprøvet af andre forskere.
Ifølge undersøgelsen ser det værst ud i USA og Libanon. Her er der fundet mikroplast i 94 procent af prøverne.
De bedste resultater kommer fra de europæiske vandhaner. Men her er det stadig 72 procent af vandet i prøverne, som indeholder mikroskopiske plastikfibre, der måler under 5 millimeter. Undersøgelsen nævner ikke hvor stor mængden af mikroplast er.
Det oplagte spørgsmål er, om der er mikroplast i dansk drikkevand?
– Jeg tror ikke, at der findes nogen målinger af det. Vi ved ikke noget om mængden af mikroplast i drikkevandet, siger Henrik Tækker Madsen, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i vandrensning.
I mange af de lande, som Orb Media og University of Minnesota har kigget på, er det behandlet overfladevand, som kommer ud af hanerne. I Danmark er næsten hele vores forbrug derimod grundvand.
– Derfor forventer man heller ikke at finde mikroplast i vandet i Danmark, og det er nok derfor, at man endnu ikke har lavet målinger på det, siger Henrik Tækker Madsen til dr.dk.


Hvorfor flyver flagermus ind i glatte overflader?

Forskere har filmet, hvordan flagermus flyver ind i lodrette glatte overflader.
Sciencemag.org giver i videoen en forklaring på hvorfor det sker.

{embed:youtube:3TPj1-luA84}


Undersøg penduler med PhET.


Det klassiske pendulforsøg, hvor elever skal undersøge, hvad svingningstiden for et pendul afhænger af, kan nu undersøges i en ny simulering til HTML5 fra PhET.
Udover snorlængde, massen af loddet og amplituden kan simuleringen indstilles til at være uden friktion og foretages med den tyngdekraft, der er på andre himmellegemer.
Simuleringen kan også vise pendulets vekselvirkning mellem potentiel og kinetisk energi.
PhET’s pendullaboratorium er på dansk og gratis.

 


3D-print af viralt hit.

På Internettet har en logisk opgave om forbundne kar været et viralt hit. Med Le Chateliers princip in mente skal man finde det kar, der først oversvømmes af vand.
En forhandler af 3Dprintere og tilbehør har printet en fysisk model, som man kan se video af.

{embed:youtube:U0o1KLBcGLE}

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.