Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik

Fagsprogsudvikling i naturfagene

Af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent

Læsning af fagtekster kan være svært. Især uden de fornødne redskaber og tilgange. Faglæreren spiller her en stor rolle, da han eller hun kender sit fag til fulde. Uanset om man underviser i natur/teknologi eller fysik/kemi, skal eleverne have hjælp til at læse fagenes tekster.
Artiklen vil give begrundelser for, hvorfor der eksplicit skal arbejdes med fagsprog i naturfagene, og hvorledes dette kan tilrettelægges. Fagsprogsudviklingen og læsning af fagtekster bliver i artiklen understøttet af en række redskaber, som er direkte anvendelige i undervisningen.  At anvende et nuanceret fagsprog, så snart eleverne møder fagene, kan hjælpe dem til at blive stærke læsere i de enkelte fag.

 I læseplanerne for naturfagene er der god hjælpe at hente, hvis man ønsker inspiration til, hvordan målene indenfor kommunikationskompetencen kan udmøntes i praksis.

Ansvar for fagsprogsudvikling

Som naturfagslærer kan man forvente, at dansklæreren og skolens læsevejleder varetager den sproglige indlæring hos eleverne. I dansktimerne lærer eleverne at afkode ord og lærer strategier til at opnå et udbytte af en tekst. Både natur/teknologi- og fysik/kemilæreren har dog også et medansvar for udvikling af læsefærdigheder. Faglæreren kender til fagets begreber og til de hverdagsord, som eventuelt kan få en anden betydning i faget. Ligeledes kender faglæreren til de genrer, som teksterne i faget byder på. For at blive stærke læsere, også af fagtekster, er det nødvendigt at have et solidt ordforråd indenfor det naturfaglige område.


Fælles Mål og udvikling af fagsprog

Kommunikationskompetencen er i alle naturfag blevet en af de fire naturfaglige kompetencer og har dermed øget opmærksomheden på fagsprogsudviklingen, faglig læsning og skrivning af fagtekster. I natur/teknologi hedder færdigheds- og vidensområderne for både 2., 4. og 6. klasse ”Formidling”, ”Ordkendskab” og ”Faglig læsning og skrivning”.

De tilhørende kompetencemål klippet ind fra Fælles Mål.
I fysik/kemi lyder kompetencemålet ”Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi”.
For fysik/kemis vedkommende er færdigheds- og vidensområderne: ”Formidling”, ”Argumentation”, ”Ordkendskab” og ”Faglig læsning og skrivning”.

I læseplanerne for naturfagene er der god hjælp at hente, hvis man ønsker inspiration til, hvordan målene indenfor kommunikationskompetencen kan udmøntes i praksis.

FK02 2018 1 5


At udvikle et naturfagligt sprog

VFK02 2018 1 2ed at arbejde praktisk i natur/teknologi og fx tale om materialer, iagttagelser i naturen, naturfaglige fænomener og i det hele taget bruge naturfaglige udtryk og fagbegreber, når der tales i timerne, vil man kunne styrke elevernes naturfaglige ordforråd. Hjælp eleverne med at udvikle og strække sproget. Undersøger man eksempelvis materialers varmeledningsevne i natur/teknologi, kan man spørge til, hvorfor forskellige materialer, fx aluminium og plastic, ikke føles lige varme. At aluminium føles koldere end plastic, skyldes at aluminium har en højere varmeledningsevne end plastic. Selvom natur/teknologielever først senere forstår begrebet varmeledningsevne, kan det være fornuftigt at koble begrebet på i den rette kontekst og eksempelvis sige: ”Når aluminium føles koldere end plastic er det fordi, aluminium trækker varmen væk fra huden – det leder varmen væk. Det kalder man, at aluminium har en højere varmeledningsevne end plastikc.”

Elevernes sprog kan ”strækkes”, når de svarer på spørgsmål, og herigennem kan fagsproget udvikles. Nedenfor ses et eksempel på dialog mellem elev og lærer omkring vands tilstandsformer:

FK02 2018 1 6
L: Hvilke former findes vand på?
E: Vand, is og skyer.
L: Ja, og ved du, hvad det også kaldes, og som har noget med vandets form eller tilstand at gøre?
E: Tjah, is er ligesom hårdt, vand er flydende … og skyer er vanddamp.
L: Ja, det er helt rigtigt. Vi kalder det også fast, flydende og gas. Isen er fast, vand er flydende, og skyen består af damp eller gas. Det er dét, som vi kalder tilstandsformer. Alle stoffer har tre tilstandsformer: Fast, flydende og gas.

Klar, parat, læs

For at gøre eleverne klar til at læse fagtekster i naturfagene, er der en række forhold, man skal have sig for øje. Hvis tiden til arbejdet med en fagtekst sættes til 100 %, skal man regne med at bruge 50 % af tiden før læsning af teksten, 40 % under læsningen og blot 10 % efter læsningen. Denne tommelfingerregel vil give eleverne størst muligt udbytte af fagteksten.

Før læsning – en række redskaber

Have en baggrundsviden om emnet, så konteksten er kendt

Når man i natur/teknologi eller fysik/kemi tager hul på et nyt emne, vil der ofte være fagbegreber og sammenhænge, som er ukendte for eleverne. En snak på klassen om emnet, fx suppleret med et mindmap på tavlen, et relevant filmklip eller et besøg i et eksternt læringsmiljø kan være en god måde at starte et emne op på. Sørg for at få sproget i spil og få knyttet fagbegreber på undervejs. Herved udvikles elevernes faglige forståelse af emnet, og tilgangen til den efterfølgende læsning af fagtekster om emnet, vil være lettere.

Kende fagbegreber og førfaglige begreber

For at få det fulde udbytte af en tekst, skal man helst kende 95 % af ordene. Som faglærer vil man sikkert have hovedfokus på fagbegreber som fx carbon, drivhusgas, stoffernes periodesystem og amperemeter, hvorimod hverdagsordene vil have mindre opmærksomhed. Hverdagsordene i teksten vil som oftest ikke give problemer, men man skal som lærer være opmærksom på, at nogle hverdagsord kan få en ny betydning i fagteksten. Et ord som ”stof” har mange betydninger, hvor ”organisk stof” og ”stofomsætning” i forståelsen ligger langt fra det stof, man bruger til at sy tøj af, eller narkotiske stoffer. Også ordet ”reaktion” kender de fleste som noget, der foregår mellem mennesker. At det også kan ske mellem stoffer, og at der findes kemiske reaktioner, vil være nyt for mange elever.

Kende til den pågældende genre

Skønlitterære tekster er kendetegnende ved at have et flydende sprog og en fremadskridende handling. Der fortælles i et aktivt sprog, nutid eller datid, med et begrænset brug af passiver (udsagnsord, som ender på -s). Fagtekster er bygget anderledes op og har generelt en mindre flydende rytme. Passiver er en fast del af sproget som fx ”lysenergi omdannes til kemisk energi”, ”vandmolekylerne fortættes” og ”organisk stof nedbrydes”. Naturfagene er derudover karakteristiske ved at gøre brug af mange genrer. Forklarende tekster er almindelige i elevtekster og har til hensigt at forklare, hvordan noget (fx et fænomen) foregår eller skal forstås. Forsøgsbeskrivelser falder i kategorien ”instruerende tekster” og forklarer i en række sekventielle trin, hvordan noget skal udføres. Her er det vigtigt at læse alle detaljer, og at handlingerne udføres i en korrekt rækkefølge for at nå frem til slutmålet. Også diskuterende tekster med forskellige synspunkter samt en række andre teksttyper findes i naturfagene – se oversigten. En bevidsthed hos eleven om, hvad der kendetegner de forskellige genrer, vil øge det faglige udbytte af teksten under læsning.FK02 2018 1 1

Under læsning – en række redskaber

Overvej en læsesti!

Sammensatte læremidler bestående af tekststykker, fotos, modeller og andet kan være svære at navigere i. Den stærke læser finder en vej gennem informationerne og er opmærksom på, at også diagrammer, grafer og andre illustrationer kan indeholde relevante informationer. Stærke læsere har også strategier til at hente hjælp i teksten, hvis der er noget, man ikke forstår. Det kan være forklaringer højere oppe i teksten, ordforklaringer eller andet. Ikke alle elever, i hverken natur/teknologi eller fysik/kemi er stærke læsere! Som lærer kan man med fordel anvise en mulig læsesti, så eleverne hjælpes til at finde vej igennem informationen i bogopslaget eller i fagportalen. De første gange skal læsestien stilladseres tydeligt, og man læser og tænker højt imens. Vær tydelig og vis det konkret, mens du angiver:
 
Kig først på illustrationen øverst på venstre side . Hvad får det jer til at forvente om tekstens indhold?

Læs nu første afsnit og brug undervejs diagrammet over energiforbrug  til venstre.

I skal nu følge carbon rundt i kredsløbet i modellen nederst på siden.
Læs dernæst forklaringen om carbonkredsløbet, og vend tilbage til modellen for at fastholde det læste.

Osv.

Er eleverne først blevet bekendte med denne tankegang, vil det med tiden blive naturligt for dem at tænke i en hensigtsmæssig rækkefølge.

Trekolonnenotater

Undervejs i læsningen kan du lade eleverne udvælge eksempelvis tre fagbegreber, som laves som trekolonnenotater. Ud fra teksten vil eleven kunne gå på jagt efter gode forklaringer på begrebet og eventuelt justere og gøre forklaringen til sin egen. Hvis ikke teksten indeholder en passende illustration, eller hvis ikke eleven selv kan tegne fagbegrebet, kan der hentes hjælp på internettet.
Øvelsen med trekolonnenotater kan også anvendes efter læsning som opsamling – eller man kan starte processen før læsning og gøre den færdig efter læsningen af fagteksten.
 FK02 2018 1 7

FK02 2018 1 3
Efter læsning – en række redskaber

Mindmap med procesord

Mange er bekendte med mindmaps, bestående af fagbegreber, som er forbundet med streger. Som lærer kan man få en større indsigt i elevernes forståelse ved at lade eleverne supplere med procesord og andre ord, som viser, hvordan de enkelte fagbegreber er forbundne. Denne øvelse kan med fordel startes før læsning, og hvor der anvendes én farve. Efter læsning skiftes til en anden farve og der fyldes begreber og procesord på, hvilket ofte vil give eleverne indblik i udvikling af egen viden om det faglige emne.

Ordkendskabskort

Hvert emne har sine centrale fagbegreber, hvoraf nogle skal have særlig opmærksomhed. Disse fagbegreber kan man med fordel lade eleverne lave et ordkendskabskort af. Her kommer de omkring begrebet på forskellig vis og bliver opmærksomme på begrebets egenskaber og eksempler på dette. Udfyldelse af ordkendskabskortet giver samtidig anledning til gode diskussioner eleverne imellem .

FK02 2018 1 4
 
Fagsprogsudvikling og faglig læsning kræver træning og tager tid. Tiden er dog godt givet ud, og bliver man i fag- eller klasseteamet enige om en strategi for fagsprogsudviklingen og en række værktøjer, vil den fælles indsats styrke eleverne.

Værktøjer til fagsprogsudvikling og faglig læsning kan downloades her:

https://www.naturfagskonsulenten.dk/materialer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.