Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Fællesfaglige fokusområder

Det fælles i naturfagene

Af Keld Nørgaard og Bodil NielsenFK02 2018 9 1

I skolens naturfag skal eleverne blive gode til at fordybe sig i naturfaglige forhold, til at arbejde undersøgende, bl.a. med brug af modeller, og perspektivere det, de finder frem til, til forskellige større sammenhænge. De skal lære at formidle naturfagligt stof til andre og at drøfte naturfaglige spørgsmål. Det skal give dem et godt grundlag for selv at tage stilling og handle i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen. 

Der er noget, der er fælles for skolens naturfag.

Der er særlig viden og færdigheder knyttet til hvert af fagområderne fysik/kemi, biologi og geografi, men viden fra hvert af områderne skal ofte bruges sammen for at belyse fælles naturfaglige spørgsmål fra forskellige sider.
Desuden skal eleverne i alle skolens naturfag lære at undersøge naturfagligt, at bruge og udvikle modeller, at perspektivere og at kommunikere om og med naturfagene.
Det handler vores bog om: Det fælles i naturfagene – og hvordan man kan undervise i det i natur/teknologi og i de tre fag i overbygningen og skabe en progression.

 

Et eksempel på et fællesfagligt fokusområde

I overbygningen skal eleverne arbejde med mindst seks fællesfaglige fokusområder. Et af dem kan være ”Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår”. Lærerne kan fx vælge, at klassen skal arbejde med denne problemstilling: Hvad er baggrunden for Fukushima-ulykken i Japan, og hvilke konsekvenser fik ulykken for lokalbefolkningen? Hvilken betydning bør a-kraft få i fremtiden? Her kan eleverne blandt andet bruge viden fra faget fysik/kemi om atomkraft og stråling. Fra geografi kan de blandt andet bruge viden om pladetektonik, uranforekomster og atomkraftværkers placering, og biologi kan blandt andet bidrage med viden om DNA, mutationer og cancer. Problemstillingen kan ikke undersøges fra udelukkende det ene fags vinkel, men vidensområder fra hvert af fagene vil komplementere hinanden.

Dette og andre eksempler fællesfaglige fokusområder forklarer vi mere om i bogen. De første tre eksempler er beskrevet uddybende, og tre andre er skitseret.

Undersøgelse, modellering, perspektivering

Eleverne skal fordybe sig i naturfaglige spørgsmål, og sideløbende med det skal de lære noget generelt om at arbejde undersøgende inden for det naturfaglige område. De skal lære at bruge forskellige metoder systematisk og også at overveje, hvilke metoder der er egnet til hvad. Det kan være én undersøgelsesmetode, som er særligt aktuel i et undervisningsforløb, og en anden, som passer godt i det næste forløb. De skal blive gode til at aflæse andres modeller, og de skal også kunne justere og selv udvikle modeller til brug i egen argumentation og formidling.
Når eleverne undersøger, skal de bevæge sig mellem dele og helheder. De observerer og   eksperimenterer med detaljer og sammenholder med andres større undersøgelser. Det, de når frem til, perspektiverer de til større sammenhænge.

I bogen uddyber vi, hvordan læreren kan undervise i undersøgelse, modellering og perspektivering med sigte på, at det, eleverne lærer i ét forløb, kan de også anvende og udbygge i de næste. Det gælder ikke alene i de ældste klasser, men også i natur/teknologi.

Kommunikation

Kommunikationskompetencen er ny som en del af naturfagene. Derfor har vi et fyldigt kapitel om det. Eleverne skal blive fortrolige med nogle af de måder at tale og skrive på, som typisk bruges, når man kommunikerer om naturfaglige forhold. De skal tale og skrive sagligt og præcist om data. De skal selv kunne argumentere fagligt om naturfaglige sammenhænge og efterhånden også vurdere andres argumentation. Ligesom i flere andre fag skal eleverne finde, vælge, vurdere og bruge forskellige kilder.
 
Vi giver forslag til, hvordan læreren gennem hele skoleforløbet kan undervise i faglig læsning og faglig formidling som en integreret del af både enkeltfaglige og fællesfaglige forløb.
 
Problemstillinger, spørgsmål og hypoteser

En del fællesfaglige forløb tager udgangspunkt i problemstillinger, som eleverne skal belyse med viden fra forskellige faglige områder. Derfor skal eleverne blive gode til at afgrænse, hvad de skal undersøge, opstille hypoteser og formulere de spørgsmål, som de skal søge svar på. Det er godt at kunne opdele spørgsmål i kategorier, hvor man finder svar på forskellige måder, og at kunne prioritere spørgsmål, så tiden udnyttes så godt som muligt.

Vi giver forslag til, hvordan der kan undervises i det gennem hele skoleforløbet, og hvordan eleverne kan være medbestemmende i processen.

Prøven

I et særligt kapitel har vi forslag til, hvordan læreren kan vejlede eleverne op mod prøven, og hvordan læreren kan tilrettelægge selve prøven og vælge det, han vil spørge om, sådan at det ligger i forlængelse af det, der har været i fokus i undervisningen: Eleverne skal vise, at de nu både er gode til at fordybe sig i konkrete naturfaglige spørgsmål og til at anvende og udbygge kompetencer, som de kan bruge i mange sammenhænge ikke alene inden for, men også uden for skolen.


FK02 2018 9 2


FK02 2018 9 3


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.