Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik

Den nye nationale naturvidenskabsstrategi

Af Kim Christiansen, redaktør

I marts måned blev regeringens nye nationale naturvidenskabsstrategi offentliggjort. I forordet kan man læse, at naturvidenskab og teknologi er en vigtig nøgle for nationens fortsatte vækst og velfærd. Vi kan ikke konkurrere på lige vilkår med nogle af de store lande, som producerer mange naturvidenskabelige kandidater, ingeniører og teknikere. Men hvis man skal tro på regeringens ord i forordet til strategien, så kan en generelt veluddannet befolkning agere fleksibelt og selvstændigt som fagligt dygtige, kreative, kritisk tænkende og dannede individer, der i højere grad kan være med til at styrke landets økonomi.

 

Særligt for naturfagsundervisningen i skolen bliver der peget på en række indsatsområder:

  • Styrke motivationen blandt børn og unge til at engagere sig i naturfag. Det skal gøres ved at skabe undervisningsmaterialer som bygger på de store naturvidenskabelige fortællinger.
  • Styrke naturfagslærere naturfaglige kompetencer gennem forskellige tiltag.
  • Styrke teknologiforståelse som et område i skolens undervisning. Her kommer naturfagene til at spille en væsentlig rolle.
  • Lave forsøg med nye evalueringsformer i naturfagene, som integrerer både måling af naturfaglig viden, problem- og projektorienterede arbejdsformer samt fagenes nye digitale muligheder.
  • Udnytte digitale muligheder for at skabe virtuelle laboratorier, hvor elever kan arbejde med naturfag på nye og anderledes måder end i et fysisk laboratorium.
  • På uddannelsessystemets organisatoriske niveau til man styrke naturfaglige netværk, uddanne flere naturfagsvejleder og styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder.

Forsøg med nyt naturfag over en 5-årig periode.FK03 2018 2 1

I forhold til den daglige naturfagsundervisning er den potentielt største forandring, at man vil igangsætte forsøg med et nyt integreret naturfag fra 1. -9. klasse. Forsøget skal løbe over en 5-årig periode.

I naturvidenskabsstrategien beskrives en undervisningssituation i det integrerede nye naturfag:

Maria er en pige i 7. klasse. Klassen er midt i et naturfagsforløb, hvor overskriften er klimatilpasning. Klassen er lige kommet tilbage fra et besøg på en virksomhed, som arbejder med regnvandsløsninger. Her er de blevet vist rundt på modelværkstedet, mens de har taget billeder til deres arbejde hjemme på skolen.

Marias gruppe har formuleret en problemstilling om regnvandsafledning uden om kloakken og herunder forberedt spørgsmål, som de stiller til rundviseren under besøget.

Snart skal Maria og hendes gruppe designe deres egne løsninger til at opsamle regnvand, og de har valgt skolens lave bygninger med flade tage som case. Ved fremlæggelsen for skolebestyrelsen og det teknisk/administrative personale skal de huske at illustrere både vands kredsløb i naturen og i byens infrastruktur og vise, hvordan gruppen har arbejdet med et simuleringsprogram omkring nedbør i lokalområdet. Maria ved nu, at klimatilpasning både har med geografi, fysik, engineering og biologi at gøre, og hun trækker på den viden, hun opnåede i et forløb i 6. klasse, hvor hun lærte om vejrfænomener.

Om lidt skal Maria og hendes gruppe ned i faglokalet til håndværk/design, hvor de skal bygge tagmodeller. De vil udføre undersøgelser af vandafledning og -absorption på modellerne, så de kan lave beregninger af, hvor meget regnvand skolens tage kan spare kommunens kloaknet for.

Maria er undervejs i forløbet blevet opmærksom på, at hvis hun skal være smed, ligesom virksomhedens modelbyggere, kan hun gå eud-vejen, og hvis hun hellere vil være ingeniør, kan hun gå på htx eller eux.

På siderne 31-34 i rapporten med anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi kan flere tanker om et nyt integreret naturfag læses: astra.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.