Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Didaktik Fællesfaglige fokusområder Natur/Teknologi

Teknologi og innovation på skoleskemaet i Rødovre

FK04 2018 2 5


Symaskine. 3D-printere. Robotter. Virtual Reality. Lydstudie. Og en mosvæg. Det lyder som en sælsom blanding, men der er en fællesnævner, eller rettere to: teknologi og innovation. Det er navnet på et nyt fag, som Rødovre Kommune har søsat.

Af Susanne Hjortlund, Astra.

 

Nutidens samfund er under hastig forandring, ikke mindst på grund af den teknologiske udvikling, som kræver helt nye kundskaber, forståelse og etik. Den forandring vil Rødovre Kommune klæde sine elever på til – et nyt fag – teknologi og innovation – skal give eleverne teknologisk dannelse og udvikle deres kreativitet og viden.

“I begyndelsen, da vi udviklede faget, havde vi dannelsen til sidst efter computionel tænkning, programmering og systemer, men vi har indset, at dannelsen skal komme først. Innovation og kreativitet er også kommet længere frem. Først herefter kommer computationel tænkning, programmering osv.,” siger kommunens chefkonsulent, Lene Rosendal Mortensen. Hun understreger, at kommunen mener det alvorligt med indsatsen:

“Vi har har over en årrække investeret massivt i teknologi på skolerne, så man har gradvist vænnet sig til det. Vi er godt klar over, at vores skoler ikke er revolutioneret i morgen – det her er en sti, vi tramper, mens vi går på den, og der er ro på, også fra politisk hold.”

Faglokalerne til det nye fag hedder TekX og er centralt placeret i kommunen. Her kommer alle kommunens skoler til at give deres undervisning en ekstra dimension – lokalerne er endnu ikke klar til rykind, men de bliver et overflødighedshorn af teknologisk isenkram, lige fra programmerbare symaskiner, 3D-printere og laserskærere til virtual reality, robotter og et lydstudie.

Derudover har kommunen imødekommet et ønske fra lærerne om, at alle kommunens skoler meldes ind i Science Talenters netværk i Sorø, så der kommer større fokus på, hvordan man finder og opdyrker talenter. Science Talenter er en del af Astra, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed.

“Dannelse er et vigtigt element, når elever skal lære de nye teknologier og nye måder at tænke og forstå på. Hos Astra har vi samme fokus, og vi hilser Rødovre Kommunes nye tiltag velkommen. Det lover godt for fremtiden, at en kommune vælger at gennemføre en så målrettet satsning. Og det lover også godt for fremtiden, at de samtidig vil satse på de talentfulde børn og unge – fremtidens udfordringer skal løses af dem, så det er vigtigt, at de bliver så dygtige, som de kan, især inden for science og teknologi,” siger talentchef Nynne Afzelius fra Science Talenter.

Faget skabes i fællesskab

Det nye fag er tværfagligt, man skal arbejde sammen på tværs af fag, så man får flere timer i TekX, gerne hele dage. Der skal arbejdes med helheden, men man skal også have fagfagligheden i de enkelte fag med. Hele personalegruppen er med til at udvikle læringsforløb, i første omgang knyttet op på vejlederne. Kommunen har en læringsplatform, hvor man kan lægge læringsforløb og aktiviteter ind, og den bliver sat i spil i forhold til det nye fag.

“Vi har momentum til at skabt en kultur, hvor vi trækker på hinandens kompetencer og færdigheder, også på tværs af fag, og genbruger gode forløb, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken – det kan spare noget forberedelse, og så kan man bruge den tid på noget andet,” siger den daglige leder af TekX-lokalerne, Jesper Drachmann, som også er en af kommunens to naturfagskoordinatorer.

Han har en baggrund både i it-branchen og som lærer. Udover ham kan lærere og elever trække på fire lærerstuderende, de tre af dem fra Future Classroom-linjen, som skal hjælpe brugerne af TekX med at få mest muligt ud af de nye faciliteter.

“Tværfaglighed alfa og omega, og vi har lavet oplæg til undervisningsforløb, der spænder over alt fra dansk og idræt til naturfag og madkundskab. De tilknyttede lærerstuderende har alt lige fra dansk, samfundsfag og engelsk til idræt, matematik og fysik/kemi, siger Jesper Drachmann.

Symbiose mellem naturfag og teknologi

Jesper Drachmann arbejder tæt sammen med kommunens anden naturfagskoordinator, Anne Mette Glarbo Sieber.

“Jeg har teknologi og innovation, og Anne Mette har naturfagshatten – det skulle gerne give noget synergi,” siger Jesper Drachmann og understreger, at TekX blot er rammerne. Selve læringen skal drives af både lærere og elever på kommunens skoler.

Da Anne Mette Glarbo Sieber første gang kom inden for i TekX-lokalerne, opfangede hendes naturfaglige næse med det samme, at der var en mosvæg. Mosvæggen var egentlig tænkt som dekoration i de meget tekniktunge lokaler, men hun har sammen med Jesper Drachmann arbejdet på at kombinere det grønne islæt med teknologien i undervisningen:

“Sammen med it-konsulenten her på Tinderhøj er vi ved at lave et projekt om en plantebaseret grøn væg til forbedring af indeklimaet. Her skal eleverne tracke og logge CO2-niveauet i klasserne over en given periode og se, om de kan måle forskel mellem et kontrollokale uden planter og et lokale med en plantevæg. Der kan vi tænke mosvæggen ind.”

Ud af huset-oplevelser

Det er ikke kun TekX-lokalerne, der skal danne rammen om det nye fag. Kommunen arbejder også med åben skole og har flere tiltag i gang – bl.a. partnerskabsaftaler med IBM, Ferring, KMD og Microsoft.

“Lærerne skal ud og kigge med i udviklingsafdelingerne – hvordan arbejder de? IBM-medarbejdere skal fx levere 40 timers frivilligt arbejde om året, og der passer vi ind. Vi kan kun gøre det her, hvis vi åbner os udadtil og bevæger os ud af skolen. Også lokale virksomheder bakker op og er interesseret i projektet,” fortæller kommunens chefkonsulent Lene Rosendal Mortensen.

Rødovre Kommune har der de seneste to skoleår haft en progressiv Åben Skole-indsats. En del af de obligatoriske steder, skolerne skal besøge, dækker de naturfaglige områder, og her kan Teknologi og Innovation sagtens indtænkes som en ekstra dimension.

“Hvis man fx har et klimaforløb på Energi og Vand på Roskildevej i femte klasse, kan man tage hjem og modellere sin egen innovative løsning for regnvandshåndtering på skolen. Vi er samarbejdskommune med Vestforbrændingens skoletjeneste, og i dette samarbejde har vi allerede diskuteret mulighederne for at bruge Teknologi og Innovation,” forklarer naturfagskoordinator Anne Mette Glarbo Sieber og tilføjer:
“Vi har også mulighed for at indlede anderledes samarbejder med virksomheder og organisationer, hvor vi skal designe forløb sammen, som tager eleverne tættere på en ‘virkelighed uden for skolen’. Med TekX kommer det 21. århundredes kompetencer i spil, og det giver uendelige muligheder.”


Faciliteterne på TekXFK04 2018 2 4

  • 12 3D-printere
  • Folieskærere
  • Lasercuttere
  • Spiludvikling
  • Gamelab
  • 3D
  • Filmproduktion
  • Krearum med vand, værktøj, maling etc.
  • Rapid prototyping-teknologier – her kan man med både genbrugsmaterialer, little bits, make blog osv. lave prototyper hurtigt til at fortælle ud fra
  • Lydrum til digital musikproduktion, podcasts, måske skoleradio
  • Et hav af forskellige robotteknologier
  • Tekstilområde, her blandes tekstil og teknologi, digital brodering, logotryk etc.
  • Stort VR-område med simulationssoftware til både fly, droner og samarbejde i VR-miljøer
  • Greenscreen
  • Fotolab
  • Storformatprint til professionelt print

Interview med Anne Mette Glarbo Sieber:FK04 2018 2 1

Hvordan kan naturfagslærerne bruge det nye fag?

Med fare for, at svaret ikke bliver uddybet nok – for TekX giver virkelig mange muligheder, og de fleste er ikke udviklet eller tænkt endnu. Noget af det konkrete, der er på tegnebrættet, er brug af Tinderhøj Skoles skolemølle (10 m høj, 1kW i ødrifts-system), dens ydeevne sammen med en vejrstation er ved at komme online og vil være tilgængelig for alle skolerne i Rødovre (hjemmeside under udvikling!: tinderhoj.fremstillinger.dk. Her kan man formidle om energiforsyning og se korallens mellem vind og strømgenerering (forhåbentligt) – i et meget praksisnært og konkret eksempel. Man kan tale mekanik, moment og andet fysik fagligt og relatere det til større emner som vedvarende energi, klimaforandringer og bæredygtigt forbrug. Eller for de mindste klasser så bliver undervisning i teknologi og vind/vejr pludselig meget synlig. Andre eksempler er krydsfeltet mellem insekter og teknologi på tegnebrættet, vi har udviklet et skraldesorteringsforløb med robotter, computer spil og analoge brætspil, og på Tinderhøj indkøbt LEGO WeDO med et teknisk og bæredygtighedsorienteret tema.

Med Tek+ Inn følger også microbits og 10 forskellige dataloggere (fx temp, konduktivitet) dette understøtter helt klart naturfaglig læring. Som eksempel giver det ikke bare mulighed for at arbejde med fx temperaturer i både fysik og N/T, men også i Teknologi og Innovation, hvorved den naturfaglige læring repeteres, faglige begreber skal bruges igen i nye sammenhænge og de fire kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) bliver sat i spil også i timer udenfor de skemalagte naturfagslektioner.

Til selve naturfagene ser jeg klart det her, som en mulighed for at udvikle den nysgerrige og elev-bårne læring med undersøgelse og praksisnær didaktik som metode. De 21 århundredes kompetencer kommer i spil, og et sted som TEkX giver uendelige muligheder for at øve sig i hypotesedannelse, modellering og naturfaglig kommunikation inden for hele pensum.

Hæves det op på udviklingen i naturfagene i disse år, hvor der kommer mere og mere fokus på teknologi og engineering, så er Teknologi og Innovations faget en perfekt platform til at arbejde med alle bogstaverne i STEM (eller STEAM) –og kan være nøglen til at få drejet naturfagsundervisningen over i et domineret undersøgende didaktisk spor, fordi man allerede fra de små klasser skal stille spørgsmål, undersøge og eksperimentere.


FK04 2018 2 3


Hvordan har naturfagslærerne taget imod faget?

En del af IT-vejlederne, der har været med til at udvikle faget, er naturfagslærere. Og dem som ikke har været i udviklingsrummet det sidste år, for dem er det her helt nyt og for os alle år 0. Vi skal alle sammen til at udvikle og danne det her fag, både lokalt på den enkelte skole og på tværs af skolerne. Vi er de første i landet, der laver et så omfattende fag, og derfor er det os selv, der må bygge det op. Og den indstilling er, hvad jeg oplever. At naturfagslærerne er positive og nysgerrige på mulighederne, og ser det som en styrkelse af deres fagområde. Men også at det er et nyt fag, der kræver tid og en ny organisatorisk logistik, hvor ingen af os ved, hvad vi lander på efter dette første ”opstarts”-år.

Der er også fokus på, at faget er flerfagligt funderet. Dvs ønsket fra, også naturfagslærerne, om at styrke flerfagligheden i hverdagen, kan udvikles med Teknologi og Innovation som et fælles tredje.

Hvordan ser I mulighederne for tværfaglige samarbejder og for at skabe ud af huset-oplevelser?

Tværfaglighed kom jeg vist ind på i foregående. Et konkret eksempel og en kæphest for mig personligt, er at tale i materialitet. Når vi skal arbejde med digitale løsninger, online, tegne i 3D etc. så på et tidspunkt, mættes man af en verden i 2D. Jeg ser TekX som et muligt rum for at kunne få koblet materiale forståelse på den teknologiske forståelse. Hvordan arbejder træ, forskellige metaller, plast, pap etc. Det er lige til højrebenet for fx håndværk og design. Og et spadestik dybere ind i den naturfaglige forståelse, hvad betyder det så at guld og sølv som materialer opfører sig forskelligt. Og hvorfor? Hvornår er plastik sindssygt smart, og hvornår skal vi finde alternativer –og hvilke økologiske og sociale fodspor betyder det så for en bæredygtig fremtid? –fx at behøvet for komposterbart og bioplast øges. De sidste spørgsmål taler ind i historie, geografi og samfundsfag.

I Rødovre har der de sidste to skoleår været en progressiv Åben Skole-indsats. Og en del af de obligatoriske steder vi skal besøge, dækker de naturfaglige områder og her kan Teknologi og Innovation sagtens indtænkes, som en ekstra dimension. Fx hvis man har et klimaforløb på Energi og Vand (Roskildevej) i femte klasse, kan man tage hjem og modellere sin egen innovative løsning for regnvandshåndtering på skolen. Vi er samarbejdskommune med Vestforbrændingens skoletjeneste og i dette samarbejde har vi allerede diskuteret mulighederne for at bruge Teknologi og Innovation.

På Tinderhøj Skole samarbejder vi i år med DGI Udeskole, om at udvikle udeskole-didaktik her på skolen. At bruge ude-rummet til at eksperimentere med teknologi, mekanik (fx i forbindelse med vand og vandets kræfter, eller afprøve andre fysiske kræfter), at måle, veje og logge data om krop og sundhed er en mulighed også. Vi har musikinstrumenter på legepladsen, hvor eleverne kan undersøge resonans, bølger og toner –også ved hjælp af tracking udstyr. Igen er det fantasien der sætter grænser. I faget Laboratorium har vi planlagt en tur til Vestvolden, hvor eleverne skal tage jordprøver og vurdere pH-værdien fra forskellige steder. Vi er ved at se hvordan vi kan logge det og plotte det ind, evt. på et GIS kort.

Med Teknologi og Innovation skal vi selv efterbearbejde efter besøg hos fx skoletjenester, der ikke selv af teknologi i undervisningen. Eller det giver mulighed for skolerne i Rødovre at indlede anderledes samarbejder med virksomheder og organisationer, hvor vi skal designe forløb sammen og som tager eleverne tættere på en ”virkelighed udenfor skolen” –hvilket kan være enormt motiverende, når man skal lave et projekt.

Lene fortalte i øvrigt, at du med det samme havde sniffet i luften, da du kom ind i de nye lokaler – at du kunne lugte mosvæggen! Hvordan kan den bruges i det nye fag, eller er den bare udsmykning?

Sammen med IT-konsulenten her på Tinderhøj, er vi ved at lave et projekt om en plantebaseret ”grøn væg” til forbedring af indeklimaet. Her skal eleverne tracke og logge CO2-niveauet i klasserne over en given periode og se om de kan måle forskel mellem et kontrol-lokale uden planter og et lokale med en plantevæg.

Mon ikke man kan afprøve noget logning om afgivelse og optag af CO2 ved mosvæggen også? Man kan måske opsætte en mørk plade og måle forskel mellem det lyspåvirkede og mørkeområde?–det er en brainstorm jeg har haft med Jesper, ligesom vi talte om konduktivitet i jord og planter. Den behøver ikke bare være til pynt, men kan også indtænkes i undervisningen. Fremtiden viser på hvor mange forskellige måder.

Derudover synes jeg, det klæder rummene med grønne og levende elementer. Det mener jeg, vi har brug for som mennesker og giver en anden værdi end ren læring.

Kommunens chefkonsulent, Lene Rosendal Mortensen, fik under voresbesøg det indfald, at der da skal være et akvarium i TekX-lokalerne, hvad siger du til det?

Det lyder interessant og som endnu en mulighed for at lave logning, diskutere alt fra livsbetingelser til bæredygtigt, klimavenligt landbrug i et fremtids scenarie. Ligesom med mosvæggen er det som underviser nogle gange nyttigt med taktile referencer om det er forståelse for fotosyntese og respiration til fødekæder eller næringsstof kredsløb. Det eleverne kommer til at beskæftige sig med i Teknologi og Innovation er jo i høj grad løsningsmuligheder på reelle problemer både nu og i fremtiden. Når de innoverer er det derfor godt med referencer og forståelse for den basisviden, de får igennem bl.a. naturfagsundervisningen.


FK04 2018 2 2


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.