Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Arrangementer

Efterårsferie på museum

Af John Frentz, pensioneret lærer

Som engageret naturfagslærer med lyst til at formidle naturvidenskab på anden vis end i folkeskolen har jeg gennem flere år medvirket som frivillig formidler, nårGennem de sidste 15 år har Steno Museet i Århus har åbnet dørene i efterårs- og vinterferierne for børn i alderen fra 6 til 10-12 år – ofte ledsaget af forældre eller bedsteforældre.

Kontakten blev etableret gennem mit medlemskab af Steno Museets Venner – en venneforening for et af de fire sSciencemuseer under Aarhus Universitet. Som bestyrelsesmedlem i foreningen blev jeg desuden på et tidspunkt knyttet til arrangementsgruppen for ferieaktiviteter som forbindelsesled til de øvrige frivillige fra venneforeningen, således at disse også kunne komme med bud på aktiviteter til arrangementet. Vi er alle nuværende eller tidligere lærere inden for de naturvidenskabelige fag og har derfor gode forudsætninger for at kunne gå ind i formidlingen med aktiviteter i forbindelse med emner som navigation, computeren, lyd, astronomi mv.

FK5 2017 5 4
Mål og opstart

Steno  MåletMuseets mål med har været at tilbyde ferieaktiviteter til denne målgruppe indenfor det naturvidenskabelige område er, at – både så gæsterne både opleverde noget, bliverev overraskede og undrerde sig – og gerne går derfra med en mulig forståelse affor nogle naturvidenskabelige sammenhænge som ekstra bonus. Om dette lykkedes i efterårsferien 2017 kan måske bedømmes ud fra de kursiverede eksempler på observationer i artiklen.

 

Disse ferieaktiviteterArrangementerne har gennem årene haft forskellige temaer – Mars, Teknologi, Mystik/mordgåde, Opdagelser, Regnbue – og har desuden inkluderet en sporleg, hvis formål var at bringe gæsterne rundt i hele museet på deres jagt efter svar på opgaver.

Allerede iI foråret blev overskriften for efterårsferien 2017 i første omgangforeløbigt fastlagt til ’Opfindelser – dem der gik godt, og dem der gik galt’, hvilket senere ændredes til ’Fantastiske opfindelser og seje eksperimenter’ for at ende med den dragende titel: ’Vær opfinder for en dag’.
En proces med idéudvikling fandt sted de efterfølgende måneder, hvor forskellige aktiviteter blev foreslået, uddelegeret og udviklet, alle med mere eller mindre fantasifulde og ”videnskabelige” titler.

DippedutLaboratoriet

Et tinkering-område, hvor nøgleordene var ’eksperimentere, bygge, kreativitet, inspiration’. I første omgang udsprang aktiviteten af ønsket om at drage erfaringer, som evt. kunne udnyttes i en kommende udstilling på museet om ’Det nysgerrige menneske’ og til Engineering Day, afviklet i Væksthusene i november måned. Et bud på denne aktivitet var elektronik-byggesættet littleBits. Vanskeligheder med at finde et dansk ord for tinkering (”’fiflerier’”/”’bikserier”’?) resulterede i betegnelsen DippedutLaboratorium.

I dette laboratorium blev børnene opfordret til at eksperimentere med elektroniske komponenter i form af de nævnte littleBits, som i løbet af kort tid kunne sættes sammen til noget, som kunne ”gøre noget” – lyse, give lyd, dreje rundt mv.

•    Pige på ca. 10 år havde fået samlet strømstik, lampe og knap, men kunne ikke forstå at trykknappen ikke virkede – faderen foreslog at bytte om på delene – nu virkede det! Lærte hun noget?
•    Far og søn satte to hjul med motor på plade, som blev holdt fast: skubbede et ark papir ”som i en printer” – drengen ændrede omløbsretning på et af hjulene  papiret blev drejet i stedet!
•    Børn prøvede sig for det meste frem – ofte to og to – mange voksne gik i stå – manglede noget, spurgte efter hjælp.

Laboratoriet omfattede desuden et område, hvor mindre (og større) børn kunne bygge tårne, broer eller andre fantasifulde værker med byggesættet Klakx, samt et tegneværksted, som lagde op til at børnene skulle færdiggøre en af Storm P’s fantasifulde tegningerkunne udtænke og tegne egne, fantasifulde opfindelser.

Vi oplevede, at disse tre aktiviteter supplerede hinanden godt – l’littleBits’, hvor der var intenst samarbejde mellem voksen og barn.

’Klakx’ for de mindste (med eller uden voksen), men også for lidt større børn, som udfordrede sig selv og hinanden med at bygge et tårn helt til loftet, samt tegneværkstedet for de kreative og måske mindre tekniske.

FK5 2017 5 1
OpfinderKorpset

I stedet for en sporleg som de tidligere år blev der udviklet aktiviteter i form af fremvisninger, demonstrationer, eksperimenter knyttet til opfindelser og præsenteret rundt i museet. En flok studerende, frivillige og museumsansatte udgjorde et OpfinderKorps, hvis medlemmer skiftedes til at bemande de forskellige aktiviteter. Disse behandlede emner som massefylde (luftskibet), magnetisme (kompasset), surhedsgrad (pH-skalaen), og opfindelserne Mikroskopet, Teleskoper, Satellitter, Røntgen og Tandbørsten, samt hvad den enkelte formidler nu brændte for selv. Udfordringen var at få tilpasset aktiviteterne til gæsternes niveau – fra børnehavebørn til vidende voksne, dog med fokus på aldersgruppen fra 6 til 10-12 år.

Massefyldeforsøgene, som dels blev vist af formidleren, dels inddrog børnene mest muligt, omfattede flyde/synke-forsøg med to slags træ (eg massefylde 0,7 g/cm3, azobe massefylde 1,1 g/cm3) og to slags sten (granit massefylde 2,6 g/cm3, pimpsten massefylde 0,7 g/cm3), ’drink’ ’stablet’ af rød Sunquick, gul appelsinjuice (fortykket med lidt gul Sunquick) og grøn sodavand, en golfkugle ’svævende’ mellem mættet saltvand og ferskvand (et æg kan også bruges), samt en ballon med CO2 (fyldt vha. gær, vand og sukker), en ballon med almindelig luft, og en ballon med helium – med et påtegnet luftskib (måske lidt søgt).

Alt efter alder og forståelsesniveau blev det til mange spændende samtaler og hypoteser med efterfølgende afprøvning.
•    Forsøg foreslået og efterprøvet af 11-12-årig dreng: ferskvand i cylinderglas – golfbold (synker) – fylde op med saltvand – hypotese: saltvandet lægger sig nederst med bolden ovenpå – resultat: lykkedes ikke – mulige forklaringer: ferskvand og saltvand blander sig/cylinderglasset er for snævert – burde have prøvet i større glas, men det rakte tålmodigheden ikke til.

Kompas- og magnetforsøgene tog ofte udgangspunkt i en magnet flydende på en flamingoplade i en opvaskebalje, perspektiveret til en magnetnål og et Silva-kompas. Feltlinjebilledet af en enkelt magnet var en stor overraskelse for mange – og kunne lede til en snak om Jordens magnetfelt, beskyttelse mod elektrisk ladede partikler fra Solen og dermed forklaring på nordlys/sydlys. Som et eksempel på ”voksenniveau” blev polvending også berørt.
•    ”Naughty magnet” var lille, engelsk piges kommentar til kompasmagneten, som kun ville stille sig på en bestemt måde.
•    Forskellige niveauer: 4-årig pige var henrykt for blot at lege med to2 magneter (tiltrækning/frastødning) – et par lidt ældre drenge brugte en del tid på at lave forskellige mønstre i feltlinjebillederne alt efter hvordan magneterne blev placeret.
•    Forskellige måder at præsentere magnetfelt på: plasticplade med småmagneter inden i / magnet gemt under pap og ’fremkaldt’ ved at drysse jernfilspåner over / drysse jernfilspåner på papplade og lade denne ”falde” ned på magnet
•    Pige på ca. 6 år kunne slutte fra feltlinjebillede med to magneter, hvor feltlinjerne gik fra en pol til en anden, til at det måtte være to forskellige poler.

For de legesyge var der mulighed for ’magnet-ræs’ på forskellige baner med clips og en magnet under pappladen.
En studerende udfordrede alle på museet i starten af ugen med en beretning om ”magnetiske cherry-tomater”. Ved ugens slutning var der et par stykker, som hævdede, at de havde fået det til at lykkes – prøv selv!

 {embed:youtube:yMbENMTrIGY}

 

Surhedsgraden blev målt vha. universalindikatorpapir, som alle aldersklasser kunne håndtere og aflæse – for de yngste var farvedannelsen tilstrækkelig, andre sammenlignede pH for forskellige frugter og drikkevarer, og målte surhedsgrad af æg og af sæbe.

Lidt overraskende viste pH for æggehvide sig at være ret så høj – helt op til 9-10. Dette gav anledning til at forske lidt i årsagen, som iflg. en æggeproducents hjemmeside er ganske fornuftig: Æggehvide virker bl.a. som bakterieskjold for blommen – den kommende kylling! Det var noget, selv børn kunne forstå.

At medtage basisk sæbe i målingerne gav anledning til snak om håndhygiejne – samt det faktum, at sæbe er fedtopløsende (mange havde erfaring med vask af fedtede hænder i almindeligt, koldt vand).

FK5 2017 5 3
OpfinderHjørnet

Som (voksen) dansker kan man næsten ikke komme uden om Storm P, når emnet er ”Opfindelser”. Det var derfor naturligt med et samarbejde med Storm P-museet i København, som havde udlånt tegninger og software til en aktivitet, hvor gæsterne på (lånte) iPads kunne udforske nogle af Storm P’s fantasifulde tegninger i animeret form.

I dette hjørne af udstillingen var der ligeledes mulighed for at tegne ”Hvad en cykel også kan bruges til” – og derigennem deltage i en konkurrence med præmier fra museums-butikken.
En opfindelse som telegrafen var repræsenteret i form af 2 ”lystelegrafer”, som var meget populære blandt de lidt større børn.
•    Pige på ca. 12 år kopierede omhyggeligt morsealfabetet – ville prøve hjemme, fx med lommelygter.

SelfieLab

En populær, tilbagevendende ”aktivitet” har været at tage et billede af børn (og voksne) relaterende til temaet – i år ved et meget fantasifuldt ’laboratoriebord’.  Her kunne man trække i opfindertøjet i form af kittel og skøre briller og tage et  familiefoto med en baggrund bestående af mere eller mindre korrekte – men kunstneriske! – formler.

I overensstemmelse med emnet ”Opfindelser” var det også muligt – mod betaling – at få taget et polaroid-billede, som man selvfølgelig kunne tage med sig – en opfindelse, som ikke helt slog igennem, men som stadig er tilgængelig.

Dvorak-tastatur

Som et yderligere eksempel på en opfindelse, der heller ikke rigtig slog an, var der i nærheden af den permanente udstilling om computere mulighed for at afprøve to forskellige tastaturer – et normalt querty-tastatur og et Dvorak-tastatur – et alternativ som iflg. opfinderen skulle være mere effektivt og give anledning til færre slåfejl.
•    Mor til pige, som havde haft meningitis: Nu forstår jeg, hvor træt i hovedet du bliver, når du skal koncentrere dig om at skrive på computer – det gør jeg også på dette tastatur!

FK5 2017 5 2
ForskerLab

Museets skolestue var inddraget til et ’laboratorium’, hvor det var muligt at møde forskere og studerende fra Aarhus Universitet, som præsenterede emner som edderkoppers vilde liv, super-computere, astro-aktiviteter mv. – en god mulighed for universitetet til at vise deres arbejde, og for både børn og voksne gæster at få et indblik i dagens forskning.

Udbytte som frivillig

Det har været en spændende oplevelse at være med i ”maskinrummet” for ferieaktiviteten – at kunne byde ind med erfaring som underviser og med forslag om aktiviteter, som der måske ikke har været mulighed for i skolen.
En stor tilfredsstillelse er også det dog at være med somfungere som formidler i løbet af selve ugen – en eller flere dage efter ønske – og få lov at dele ud af sin viden om et (selvvalgt) emne til børn, som kommer af interesse, men også leverer kontant afregning, hvis ikke formidlingen fanger dem – de går jo bare videre, der er nok at se på.

En sådan uge giver dog ogsådesuden anledning til at blive fagligt udfordret – både af børnenes umiddelbarhed og mange af de voksne gæsters viden og nysgerrighed – samt af miljøet på museet denne uge – forskere fra Aarhus Universitet, studerende, som har et job som formidlere, og kolleger som brænder for hver deres lille hjørne af naturvidenskaben.

Absolut en anbefalelsesværdig vej til at fortsætte med sine faglige interesser i pensionisttilværelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.