Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Undervisningsmateriale

Den fælles naturfagsprøve er kommet godt i gang!

FK3 2017 1 2
Af Ulla Hjøllund Linderoth, beskikket censor, lærebogsforfatter og naturfagskonsulent.

”Vi har valgt at lave vores egen kompost, men den lugter godt nok temmelig meget!” Engagementet er højt ved den fælles naturfagsprøve. Eleverne har i de fleste tilfælde arbejdet længe med deres egne problemstillinger og tilhørende arbejdsspørgsmål. En gruppe elever har bygget en vindmølle af et gammelt cykelhjul og har eksperimenteret med papstykkers vinkel på egerne for at få den størst mulige energioverførsel. Fra en anden gruppe fortæller en dreng begejstret om, hvordan han har haft vandprøver fra en sø med hjem og har tilført varierende koncentrationer af gødning for at observere på eventuelle forskelle i algevækst. Måske er det naturligt, at de begejstrede elever er dem, der hos mig fremstår tydeligst. Selvfølgelig er der forskel på elevernes arbejde og deres præstationer ved prøven. Dog spores et engagement, der stikker dybere end at give sig hen i den periode, prøven varer. Mange elever har siden 1. april arbejdet med selv at finde på undersøgelser og modeller, som kunne belyse deres egne problemstillinger. Naturligvis har mange undersøgelser og modeller taget afsæt i lærebogsmaterialernes idéer, hvilket også er meningsfuldt. Generelt er der dog en opfindsomhed, og mange udviser en evne til at række ud over det kendte materiale.

 

FK3 2017 1 1
Erfaringer fra beskikket censur.

Som beskikket censor var jeg sidste år ude hos to klasser, før den fælles naturfagsprøve blev obligatorisk. Ligesom det var tilfældet i dette prøveår, hvor jeg var censor på to forskellige skoler, havde eleverne generelt gjort et godt stykke arbejde med deres fællesfaglige problemstillinger. Den usikkerhed, jeg oplevede, både i år og sidste år, lå derimod hos klassernes naturfagslærere. De formelle krav fylder en del, og der kan være usikkerhed omkring, hvordan prøvevejledningen skal forstås. Det er fuldt forståeligt, for det er ganske nyt både at skulle samarbejde om undervisningen og være fælles om prøven efter 9. klasse. Naturligvis er det også nyt for eleverne, men det vil det være, uanset om det er den tidligere fysik/kemi-prøve eller den nuværende fællesprøve. Det, der kan gøre forskellen i tryghed blandt eleverne, er lærernes vejledning omkring prøveformen.

Bekymring om de svage elever.

Den fælles naturfagsprøve møder generelt god opbakning, og de eksaminatorer og censorer, som jeg har talt med siden prøveafholdelsen, har meget positivt at sige. De naturfaglige kompetencer spiller godt sammen med en fællesfaglig problemstilling, og arbejdsspørgsmålene giver en retning på FK3 2017 1 5
elevernes belysning af den aktuelle problemstilling. Jeg kan dog høre en vis bekymring for de fagligt svage elever. Prøven favner bredt, både hvad angår kompetencer og faglighed indenfor både geografi, biologi og fysik/kemi. Det kan være svært for den svagere elev at have både bredde og dybde indenfor fag og kompetencer. Tilmed er det en prøveform, som lægger op til en høj grad af selvstændighed og abstrakt tænkning. Det har nogle elever svært ved at leve op til. Det kan måske især for de fagligt svage elever være en fordel, at prøven er en gruppeprøve. Eleverne kan i hele forløbet støtte hinanden, hjulpet af naturfagslærerne, og arbejdet ved selve prøven fordeles blandt gruppens medlemmer. Den enkelte skal derfor nødvendigvis ikke have indgående kendskab til det hele.

Hos de stærke og engagerede elever oplever man et ejerskab, som giver mig svaret på, hvorfor denne prøve er blevet indført!

Konkrete uddybende spørgsmål fungerer godt.

I de fire klasser, jeg har oplevet gennem de to prøvesæsoner, havde de enkelte grupper planlagt, hvad de ville igennem ved prøven. Selvfølgelig med variationer i kvalitet grupperne imellem. I løbet af den tid, prøven varede, ”besøgte” vi typisk den enkelte gruppe tre gange. Det var eleverne på forhånd klar over og havde tilrettelagt arbejdet herefter. I de mellemlæggende perioder kunne de gøre nye undersøgelser FK3 2017 1 3
klar eller forberede besvarelsen på det uddybende spørgsmål, der var blevet udleveret. Naturligvis spørger man også løbende ind til gruppernes arbejde for at afdække deres kompetencer, som det falder naturligt. De uddybende spørgsmål giver en større sikkerhed for at komme i bredden og dybden med gruppens problemstilling. Jeg oplevede det som en stor styrke, når det uddybende spørgsmål blev suppleret med noget konkret, fx to modeller til sammenligning eller et oplæg til en undersøgelse, der skulle udføres. Desværre er det noget, der langt fra sås i alle tilfælde men helt klart et område, der kan videreudvikles på, og hvor der kan deles erfaringer på tværs af fagteams. Også graden af vejledning frem mod prøven er noget, der kan kvalificeres. Nogle lærere oplever grupper, der trækker meget på vejledning blandt klassens naturfagslærere, mens andre grupper slet ikke gør – selvom de med fordel kunne have gjort det.

Til en eventuel usikkerhed om, hvorvidt man kan nå at vurdere eleverne på den tid, prøven stiller til rådighed, er det min klare overbevisning, at tiden er passende i forhold til at afdække både bredde og dybde i elevernes naturfaglige kompetencer.

Erfaringer med vurderingsskemaer.

I løbet af foråret er der udviklet forskellige vurderingsskemaer til brug ved prøven. Jeg fik afprøvet to forskellige og fandt ud af, at ingen af dem var optimale. Som censor, og eksaminator, har man brug for at kunne notere hele gruppen på ét papir for ikke at stå med op til seks papirer samtidig, ét per elev. Elevernes kompetencer skal vurderes på flere niveauer, ligesom samspillet med færdigheds- og vidensmål fra de enkelte fag bemærkes. En justering af de allerede eksisterende vurderingsskemaer ses i skemaet.

Syv gode råd.

En god fællesprøve fremkommer ikke ud af ingenting. Det kræver solidt arbejde i naturfagsteamet omkring klassens undervisning i geografi, biologi og fysik/kemi. Mange har været pressede på netop samarbejdet og har ikke følt, at der er sat tid nok af til den fælles planlægning. Derudover kan det for mange være udfordrende at skulle vejlede elever i andre naturfag end dem, man selv underviser i. En del af udfordringerne kan løses ved planlægning, men forventningsafstemning til samarbejdet og diskussioner omkring skolens naturfaglige kultur vil være nødvendige for at komme godt i mål.
Gode råd:
FK3 2017 1 4
•    Lav en fælles årsplan for de fællesfaglige fokusområder og lav et tæt samarbejde omkring afviklingen
•    Få indsigt i, hvad der fokuseres på i de enkelte fag, også i perioderne imellem det fællesfaglige
•    Sørg for at få afsat tid til fælles planlægning
•    Ønsk et skema med fagdage og/eller parallelundervisning i flere klasser for at opnå fleksibilitet
•    Prioriter læremidler, som understøtter det fællesfaglige
•    Lav en fælles oversigt over de undersøgelser, modeller m.v. der er arbejdet med indenfor de enkelte fokusområder som fælles hukommelse og inspiration, både for elever og lærere
•    Lav en sammenhængende plan for 7.-9.klasse med fordeling af de fællesfaglige fokusområder. Nogle vælger at lægge ét forløb i 7., to i 8. og tre i 9. klasse.


Se i øvrigt prøvevejledningen her……………..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.