Danmarks Fysik- og Kemilærerforening

FK2 2017 7 2En undersøgelse af, om planter vokser mod lys.

Af Anders Artmann

Vokser planter faktisk mod lyset eller er det en tilfældighed? Forsøget her kan benyttes til at undersøge, om planter (i dette tilfælde en stangbønne) vokser mod lyset.
Til forsøget er der benyttet 4 kartoner af 1 liter (fx 4 mælkekartoner), spagnum, tape, hobbykniv og en pose stangbønnefrø.
Hvis kartonerne har plastiklåg, bør man lukke disse af med fx sort plastik, så der ikke slipper lys ind. Der blev ikke lukket af i dette forsøg, og det kan ses på resultatet.

 

Fremgangsmåde

FK2 2017 7 3
1)    I to af kartonerne skærer man den ene side af. Lad der være en lille kant på ½ cm hele vejen rundt, så kartonerne stadig er stabile. Den ene karton perforeres i bunden og fyldes med spagnum – eller hvad man vil plante frøene i.
2)    Frøene plantes i kartonen og vandes.
3)    I den anden karton skærer man et lille hul i modsat side, så planten kan vokse gennem hullet.
4)    I de to sidste kartoner skærer man huller, så planten kan vokse gennem alle kartonerne (se billederne 1 til 3).
5)    Når bønnerne har spiret (efter cirka en uge), placeres resten af kartonerne oven på spirerne. Det hele tapes sammen, og man sørger for, at der kun trænger lys ind fra hullet i toppen.
6)    Efter endnu en uges tid kan man se toppen af en eller flere spirer vokse ud gennem det øverste hul. Kartonerne skæres op (som på billede 4), så eleverne kan se, hvordan planten har vokset gennem kartonerne og mod lyset.


 

FK2 2017 7 5FK2 2017 7 6FK2 2017 7 7



 
 

 

 

 


 

Teori

FK2 2017 7 4
Planters vækstretning styres af to faktorer: tyngdekraften og lys.
I planter er der væskefyldte rum (statocyster) i rod og stængel, der indeholder stivelseskorn (statolitter), som kan bevæge sig frit i cellevæsken. Kornene vil altid bevæge sig ned i bunden af cellen – ligesom en kugle i en vandballon altid triller ned i bunden, når man vender ballonen rundt. På den måde kan cellen modtage et signal om, hvad der er op og ned. I plantens rod-celler vil signalet gøre, at planten vokser nedad, mens det i plantens stængel gør, at cellerne vokser opad. Denne mekanisme kaldes henholdsvis positiv og negativ gravitropisme.

Plantehormonet auxin produceres i høj grad i skudspidser, knopper og nye blade, men også mange andre steder i planter.
I skudspidser transporteres auxinet til skyggesiden og bevirker, at cellerne der forlænges. Nærmere forklaret bevirker auxin en øget transport af protoner (H+) ud i cellevæggen, hvor cellulosefibrene løsnes, så cellerne kan vokse, særligt i længderetningen. Dette får planten til at rette sig mod lyset. Auxin transporteres rundt i planten med en hastighed på 1 cm i timen.
I rodcellerne har en høj koncentration af auxin en hæmmende effekt på væksten, mens en lav koncentration har en stimulerende effekt.
Har man undret sig over frøløse vindruer, så produceres de ved at tilføje auxiner på ikke-befrugtede blomster. Dette starter en vækst af frugtknuden og danner frøløse frugter.


Tropi betyder forandring eller noget, der vender sig.

Ud over de næringsmæssige forhold, styres planters vækst af fototropi (lys) og gravitropi (tyngdekraften).

Links og kilder:
snl.no
en.wikipedia.org
Dansk Kemi, 86, nr. 4, 2005.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.