Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Undervisningsmateriale

INDTRYK FRA ASE-KONFERENCEN I LIVERPOOL


FK01 2018 1 1
Af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent

Det føles lidt som at være et barn, der har fået frit lejde i en slikbutik, men kun har to minutter til rådighed, når man deltager i ASE-konferencen i England. ASE-konferencen, som i år blev afholdt i Liverpool, er det engelske svar på den danske Big Bangkonference og er helt klart et besøg værd.

Vi var en flok danskere på knap 30 naturfagsfolk, som var afsted sammen på turen, arrangeret af CFU-VIA. Hertil var der andre danske smågrupper, så med cirka 50 i alt, var Danmark godt repræsenteret. Konferencen er relevant for alle, som interesserer sig for naturfag, lige fra undervisere relateret til grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau,  projektmagere,  forlag  og  forhandlere. Til både det faglige, det didaktiske og det praktiske er der inspiration at hente for alle, som beskæftiger sig med naturfag, på både førskoleniveau over grundskolen og videre til gymnasialt niveau.
Skolesystemet i England minder i sin grundopbygning om det danske, men i hele primary og secondary school, svarende til grundskolen, betegnes naturfagene samlet Science. Disse er dog opdelt i disciplinerne biologi, kemi og fysik.


{embed:youtube:y6e9QLibXe0}


{embed:youtube:3v-1jrKtWuU}


Gratis læremidler og masser af hands-on

Tankevækkende er det, når man oplever en ASE-konference, at der er mange fondsbaserede institutioner, som producerer læremidler, som enten stilles gratis til rådighed, eller som koster et lille beløb per elev. Der findes mange skønne og simple forsøg og andre undersøgelser. Nogle har eksempelvis taget fat i produktion af slim, som i store dele af Verden har forvandlet
mange pigeværelser til små laboratorier. Der er her udviklet en opskrift på slim, som indeholder meget lidt af det udskældte borax, og som derfor skulle være sikkert at arbejde med.
I store laboratorier var der sat et væld af undersøgelser op, som kunne tjene til inspiration indenfor de enkelte naturfag. Her kunne man komme forbi i det omfang, man havde tid og lyst til og enten selv udføre undersøgelserne eller få dem demonstreret. I et af forsøgene, blev en syltet agurk sat ind i et elektrisk kredsløb. Her kunne man se, hvordan der udsendes gult lys, når
elektronerne i natrium bliver exiterede. Et andet sted blev der lavet en søjle af væske i regnbuens farver, og hvor de enkelte lag blev adskilt ved hjælp af forskel i densitet.
En større organisation, knyttet til et universitet, har som opgave at udvikle konkrete undersøgelser om planter. Eksempelvis blev osmose demonstreret i rød peber, og brændenælders kemi illustreret ved simpelt pH-indikatorpapir.


{embed:youtube:8tpMqsGd8i8}


{embed:youtube:KkAYxOx1hU0}


Fagdidaktik og uddannelsesmæssige diskussioner

Progression i uddannelsessystemet er også et af de områder, der blev bragt op på konferencen. Overgange mellem de forskellige niveauer kræver italesættelse af, hvad vi ønsker, eleverne skal kunne, når de afslutter det enkelte trin for herfra at kunne gå baglæns. Frem for at have fokus på indhold, bør vi måske hellere have øje for kompetencer og på at bringe eleverne fra novice til ekspertniveau. Til spørgsmålet om, i hvilken grad undervisningen skal afspejle prøverne, var meldingen fra oplægsholderen klar:
”Teach for the test, not to the test”. Eleverne skal hjælpes i forhold til prøverne: Eleverne skal lære at dechifrere, hvad essensen i et givet spørgsmål eller undersøgelse går ud på. Det kan være, at et prøvespørgsmål handler om højtalere, men at det egentlige spørgsmål drejer sig om lyd og frekvenser. Man skal som lærer ikke praktisere tankeløs træning blot for prøvens skyld men hjælpe eleverne til at se ind i en bestemt kontekst.
Interessant var det også at høre en praktiserende lærer i udskolingen bedrive forskning med hovedspørgsmålet: Do STEM teachers praise intelligence more than art teachers? Hvordan mon det danske skolesystem ville se ud, hvis alle lærere kunne dedikere noget af deres tid til indsamling og behandling af data i egen praksis? Noget, der for de fleste læreres vedkommende kun gælder så længe, de er studerende. At løbende reflektere over sin egen undervisning og diskutere denne med fagkolleger kunne give nogle interessante uddannelsesmæssige og fagdidaktiske diskussioner i de danske skoler og kunne bidrage til, at naturfagsundervisningen i højere grad blev videreudviklet af praktikere end det er tilfældet nu.


{embed:youtube:rMMoPmmGlJo}


Fantaster eller geniale?

To herrer i kitler, der engang var hvide, sluttede for vores vedkommende  konferencen af. Med et væld af kemikalier, ild, brag og et bredt farvekontinuum spyttede kemikerne det ene fantastiske eksperiment ud af  kittelærmet  efter  det  andet. Selvom man kan synes, at kemishow bare er en omgang pjat, kan man ikke undgå at blive fascineret af kemikeres naturlige,
og næsten lemfældige, håndtering af kemikalier. De to showmagere hældte kemikalier sammen som andre hælder mælk på deres havregryn og pludselig fremstod en blanding, som ved omrøring skiftede mellem alle regnbuens farver.

For os tilhørere, som også sad med det didaktiske perspektiv, kunne vi glædes over deres løbende kobling til hverdagslivet og over begrundelser for også at lægge en wauw-faktor ind i undervisningen. I Danmark er kemi i grundskolen ofte overskygget af fysik – både i natur/teknologi og i fysik/kemi. Måske
en legalisering af det skøre og de nørdede oplevelser, uden at undervisningen bliver det rene cirkus, kunne øge motivationen for naturfagene yderligere?


{embed:youtube:roGuhwr59KQ}


Er Danmark bagud i dansen?

Som repræsentant for et lille land, kan man have en tendens til at være ydmyg, når man spejler sig i andre landes erfaringer og kompetencer på  uddannelsesområdet.  Vi  kan  dog  med rette ranke os, for vi er godt med i Danmark. Indenfor de fagdidaktiske områder kan vi generelt stå mål med andre lande og være en ligeværdig partner. STEM, Engineering, IBSE, Flipped
Learning, fagteamudvikling, og teknologi og augmented reality var blandt andet i fokus på konferencen og er alle områder, hvor det er lærerigt at få et blik udefra. Med den mangeårige tradition for at diskutere dannelse i den danske skole og at forholde os kritiske til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, har de uddannelsesmæssige diskussioner fået naturlig næring. Selvom vi ikke er helt i mål, er vi langt i at arbejde for et sammenhængende uddannelsessystem på et solidt didaktisk fundament.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.