Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Fællesfaglige fokusområder Fysik/Kemi Natur/Teknologi

Fra virksomhed til undervisning – Nordic Harvest

2014 var Anders O. Riemann en succesfuld forretningsanalytiker hos både Maersk og Saxobank. Som analytiker brugte han sine dage med at optimere performances for virksomheder. Som så mange andre nørder inden for sit fag, filosoferede Anders over, hvordan han kunne fremme sin egen performance. Både på det personlige plan og i forhold til samfundet. Tankerne ledte for det meste over på de frustrationer Anders følte ved landbruget, som i hans optik har en stor betydning for klimaproblematikkerne og biodiversiteten. Han undrede sig over hvorfor der ikke var flere alternativer til det konventionelle landbrug og at der var så stor modvilje mod at ændre på den daglige praksis.

Ideen
Tænk hvis man kunne ændre praksis så der kunne bliver frigjort mere jord til skov. Det vil være banebrydende at et så ”klassisk” erhverv, som landbruget fik en makeover og blev en del af klimakampen.
På vej hjem fra arbejde en aften i 2014, sad Anders i metroen og kiggede på lyset. Hvilket gav ham en ide: ”Hvad hvis man bruger LED-lys som lyskilde til at gro afgrøder i vand? Og hvad hvis man gjorde det i etager?”
Næste dag brugte han 20 timer på at finde ud af hvor mange mikromoles – enheden for den mængde lyspartikler som på et sekund rammer en kvadratmeter – kan skabe fotosyntese vha. LED-lys. Derefter fandt han ud af hvad det ville koste at producere et salathoved med LED’ens kilowatt timer sammenlignet med det konventionelle landbrug. Konklusionen var, at man sagtens kunne dyrke grøntsager i LED-oplyste etager og i øvrigt stadig konkurrere på prisen.

Dette ledte til at han over det næste år lavede en ugentlig læseplan, som indeholdt alt research om fotosyntese, pH-værdier, næringsstoffer, elektriske strømninger i jordpartikler, spektrallinjer mm. De få aftener han brugte til afslapning fik han dårlig samvittighed over ikke at researche. Læsningen ledte frem til et udkast som han sendte til Dr. Dickson Despommier, professor på Colombia universitet inden for Fremtidens fødevare produktion og en af Præsident Obamas rådgivere. Dr. Dickson inviterede Anders over for at fremlægge ideen, hvilket affødte en ”You are in the game” respons. Dickson ville gennem sit netværk, hjælpe til at få dette projekt op at stå.

I januar 2016 sagde Anders sit job op, og de næste fire år levede udelukkende af sin opsparing, lån mm. Tiden brugte han på at løse følgende fire problemstillinger:
– Teknologien; den skulle laves og sammensættes
– Finde en relevant bygning
– Sælge produkterne
– Finde Investorer

I februar 2020 havde han vha. et 150 siders oplæg, samlet investorer til en værdi af 62 mio. kr. Og fra december 2020 til marts 2021 har han testet produktionen. Han ansatte den første kollega i oktober 2020, og i marts 2021 er de i alt 36 medarbejdere. De fleste har ansøgt uopfordret.

Lige nu producerer Nordic Harvest salater og urter, men har planer om på sigt, at producere både jordfrugter til private forbrugere og urter til medicinalindustrien. Planen er også at udvide til de andre nordiske lande. Anders Riemann ved at der er et marked for hans produkter, fordi danskerne allerede køber efter kvalitet fremfor kvantitet.

Faktorer
Anders research ledte ham vidt omkring i forhold til landbrug, og hvordan man får noget til at gro. Han fandt hurtigt frem til at den vigtigste faktor for at hans produkter er konkurrencedygtige, er lyskilden.
For at simulere en naturlig spiringsproces i jord, fandt Anders frem til følgende:
– Lysstyrken og bølgelængderne er de rigtige. Den har han patenteret.
– Mikroklimaet er stabilt
– At luftfugtigheden er på mellem 75-85%
– Temperaturen ligger på mellem 22 og 26 grader celsius
– Mængden af gødning, som afhænger af hvor store planterne er
– Vandets elektriske ledningsevne. Det skal sammenlignes med jorden, så næringsstofferne (positive ladninger/ioner) kan finde frem til plantes rødder som indeholder negative ladninger)
– pH-værdien skal være mellem 6-6,5, hvilket har været besværligt i især Københavns området.
-At vandet ikke er stillestående

Planterne sås i en gele ikke ulig en vandmand, således at rødderne kan ”grave” sig fast. Ved spiring opløses vandmanden i deres næringsholdige væske, hvorfra resten af processen forgår frem mod høsten. Væsken rodnettet trækker næring fra, cirkuleres rundt, mellem rødderne og en tank, hvor der hele tiden måles om den rigtige mængde næring er i væsken. Efter høsten indgår restprodukterne (rødderne) i deres produktionskæde om omdannet til nyt næringsstof vha. fermentering. Da alt er automatisk styret, kan Nordic Harvest gå fra frø til høst på 14 dage – hele året rundt. De kan altså producere 1000 tons afgrøder, på 100 gange mindre plads end konventionelt landbrug.

Problematikker
Denne form for landbrug fungerer kun til visse typer afgrøder. Indtil videre er der ikke en løsning på at dyrke f.eks. hvede til en konkurrencemæssig pris, da kiloprisen på hvede er alt for lav.
Et andet problem er, at der skal produceres produkter, som har en høj udnyttelses procent af fotosyntesen. Dvs. at man skal kunne sælge det meste af planten og genanvende resten.
Selv om metoden også vil kunne anvendes til produktion af mad til dyrehold, er dette ikke noget Nordic Harvest vil gå ind i. Anders Riemann håber derimod, at befolkningen på sigt spiser grøntsager af god kvalitet frem for kød.

Fremtiden
I efteråret 2021 åbner Nordic Harvest op for både private og skolebesøg. Det er også planen at starte projektet Nordic Reforestation, hvor de ved hjælp fra forbrugere, opkøber områder til dyrkning af ny skov.

Se mere på www.Nordicharvest.com

 

af Emil Sølyst Hjerl, Modtager af HC Ørstedmedaljen 2021, Årets grundskolelærer 2018, Gribskolen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.