SOLEKLART - nyt n/t-forløb om solbeskyttelse.

Ozonlaget sammenlignes med en
paraply i en af de to tegnefilm.
Af Kim Christiansen, redaktør

Gør eleverne på mellemtrinnet klar til sommerens stråler med nyt online-undervisningsmateriale fra cancer.dk . Forløbet er på to dobbeltlektioner, og er oplagt at bruge op til sommerferien, når eleverne har afleveret deres bøger på skolebiblioteket.

Når forløbet er endt, vil eleverne kende til de tre solråd:
Skygge, solhat og solcreme samt have en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe på sig selv og hinanden i solen.

Naturvidenskabernes ABC – en slags kanon

Af Troels Gollander

I april 2019 fremlagde en ekspertgruppe med astrofysikeren Anja C. Andersen i spidsen Naturvidenskabens ABC. Det er en slags kanon med 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Arbejdet var bestilt af undervisningsminister Merete Riisager (LA), og det er udgivet som et 130 siders hæfte med eksempler, illustrationer og cases. Undervisningsministeriet vil senere få udviklet yderligere inspirationsmaterialer, der tydeliggør, hvordan ABC'en kan indgå i undervisningen på de forskellige trinforløb. Dette inspirationsmateriale vil blive offentliggjort på emu.dk i løbet af 2019/20. Ministeriet og ekspertgruppen håber desuden, at forlag og andre, der udvikler læremidler, vil lade sig inspirere af Naturvidenskabens ABC.

Om det nye kilogram

Af Erik Both, tidligere lektor ved Fysik, DTU og lærebogsforfatter.
Den danske kg-normal i vakuumbeholdere.Foto: Leif Tuxen

20. maj 2019 bliver en ny definition af kilogrammet officielt indført. Artiklen beskriver denne definition, der umuligt kan forklares for eleverne.

Alt var nemmere og bedre i gamle dage. Et sekund blev defineret som en bestemt brøkdel af varigheden af et år. Et kilogram og en meter var definerede ud fra nogle normaler af en platin-iridium-legering. Det kunne eleverne forstå. Men i 1967 begyndte problemerne. Det havde vist sig, at varigheden af et år ikke var en konstant størrelse. Sekundet blev i stedet defineret som afstanden mellem et antal bølgetoppe i en bestemt mikrobølgestråling fra cæsium. I 1983 begyndte de næste problemer for eleverne, idet meteren nu blev defineret ud fra lysets fart. Og 20. maj 2019 bliver det helt forfærdeligt (ud fra et formidlingssynspunkt), idet kilogrammet fra da af defineres på grundlag af Plancks konstant. Alle disse definitioner gør det umuligt for grundskoleelever at følge med.
I denne artikel beskrives meter- og kilogramdefinitionerne. Måske kan noget af indholdet gavne læserne, når de fundamentale SI-enheder skal beskrives for eleverne. Artiklen behandler ikke de andre SI-enheder, sekund, ampere og kelvin, der benyttes i grundskolen. Enhederne for strømstyrke og temperatur ændres også i maj, så de bliver udtrykt ved elektronladningen og Boltzmanns konstant.

Ny skriftlig prøve til de gymnasiale uddannelser under luppen

Af Kim Christiansen, redaktør

Der er udkommet en eksempelprøve for de elever, der skal til en skriftlig optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser.
Det er interessant at se, hvilke ting man vurderer, at alle elever skal kunne, samt hvordan opgaverne i en ny centralt stillet prøve er opbygget.
Temaerne for eksempelprøven er syre/baser, induktion og vekselspænding samt tilstandsformer for vand.
Vi har set på prøven med en lup.

Byg og programmér en robot på tre dage

Af Mads S. Madsen, RoboPartyforeningen

Kan man bygge og lære at programmere en robot på tre dage, når man ingen forkundskaber har? Det spørgsmål stillede man sig på Minhouniversitetet i Guimarães i Portugal for nogle år siden, og så udviklede man Bot’nroll og lavede RoboParty. Det har gennem årene udviklet sig til, at man i marts måned hvert år samler ca. 500 unge mellem ca. 13-18 år på universitetet i Guimarães til RoboParty. Man har bevist, at det kan lade sig gøre, og arrangementet har udviklet sig til at være ét af de største i verden af sin art.
 

Stjerne-lærer belønnet med medalje

Af Kim Christiansen, redaktør

Skribent ved fysik•kemi og lærer på Bellahøj skole Carsten Skovgaard Andersen er i april 2019 blevet belønnet med Dronningens Fortjenstmedalje.

Vore læsere er igennem rigtigt mange år blevet beriget af Carsten Skovgaards Andersens artikler om universet.
Carsten åbner også gerne for Stjernekammeret på Bellahøj skole for elever og voksne - senest ved medlemsarrangement i DFKF i marts 2019.
I 2007 var Carsten med til at starte til at give glæden ved at se ud på nattehimlen med projektet Børn af Galileo. Tanken var, at eleverne kan få en god oplevelse af at observere med en kikkert, som de selv har samlet.
Her over 10 år senere ligger Carsten stadig en aktuel guide på projektets hjemmeside til, hvad man kan observere på nattehimlen: http://www.boernafgalileo.dk/himlen_netop_nu.pdf

Tanker fra Sjællandsgades skole i 1960erne

Af Peer Olsen, modtager af legat fra Lindersdorfs Rejsefond. 

I anledning af DFKF København/Sjællands 100 års fødselsdag d. 25.09 2019 er jeg kommet til at tænke 50 år tilbage i tiden til min skolegang på Sjællandsgades skole på Nørrebro i København.
Her i bagklogskabens klare lys er det gået op for mig, hvor meget undervisningen for 50 år siden og især lærerne har betydet for mig gennem årene. Jeg kan nu se, at især lærerne i naturfag har haft en enorm indflydelse på mig og mine interesser.
At en skole på Nørrebro i København kunne have så gode, dygtige og engagerede lærere, der forstod at fange eleverne, er lidt overraskende. Jeg skal her kort fortælle lidt om hvem og hvad de bidrog med, men da det er 50 år siden er min hukommelse af naturlige grunde begrænset, men et par enkelte historier kan jeg da huske. Til slut vil jeg binde det sammen med foreningen og dens virke i dag.


Ove Lindersdorf i fysiklokalet i gang med kalorimeterøvelser. Fra fysik•kemi 5/89

Biologilærer Svend Kaulberg.

Den første lærer som jeg vil omtale, var vores biologilærer, der på den tid var berømt med eget radioprogram. Det drejer sig om Svend Kaulberg. Navnet siger måske ikke så meget i dag, men for 50 år siden var han kendt for sit engagement især omkring de danske fugle. Han havde hver morgen en 5 minutters radioudsendelse om Dagens fugl, hvor han fortalte om en enkelt fugl med udseende, hvor man kunne finde den og til slut med en optagelse af, hvordan den lød, når den sang eller skreg.

Atommasseenhed, dalton eller unit?

John Dalton 1766-1844. Kilde: Wiki Commons
 Af Erik Both, tidligere lektor ved Fysik, DTU og lærebogsforfatter.

Kemikeren John Dalton er kendt for sin atomteori og sin opdagelse af de heltallige forhold i kemiske forbindelser. Desuden har han lagt navn til en enhed, dalton, der i Danmark beklageligvis af mange kaldes unit.

I artiklen redegøres for historien om den atomare masseenhed og dens benævnelser i danske lærebøger. Formålet med artiklen kan udtrykkes kort: Ophør med at bruge ordet unit for den atomare masseenhed. Benyt i stedet et af enhedens officielle navne, dalton.

 

Tæt på lyd på Forskningens døgn i april og maj

Af Kim Christiansen, redaktør

I Forskningens Døgns skoleprogram 2019 (fra 24. april-24. maj) skal elever fra 4. - 6. klasse arbejde og tænke som en forsker, der undersøger og leder efter svar på spørgsmål. I år handler Skoleprogrammet om Lyd og foregår på biblioteker landet over. Der er også en landsdækkende konkurrence, hvor elever skal optage lyde udendørs.

Gennem praktiske aktiviteter arbejder eleverne med lyd på forskellige måder. De undersøger hvordan lyd bevæger sig, hvad lyd gør ved os og hvordan vi kan omsætte lyde til noget vi kan se. Aktiviteterne giver eleverne mulighed for at gøre sig sanselige og faglige erfaringer gennem forskellige hands-on aktiviteter, der introducerer begreber som kommunikation, vibrationer, støj og lydhastighed.
Læs mere og få yderligere oplysning om tilmelding og materiale på Biblo.dk's hjemmeside https://biblo.dk/lyd.

Se lyset - på Jorden og i rummet

Af Mads Kring, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Planetarium.

Lys er ikke bare lys. Det hvide synlige lys fra både stjerner og kunstige lyskilder rummer information og farver som det blotte øje ikke kan se. Derfor kan det også være svært at forstå, men med spektroskopi, kan man sprede lyset og se de bølgelængder som lyskilderne udsender.
I spektret mellem 400 og 700nm finder vi det synlige lys, som er de bølgelængder af lys vores øjne kan opfange. Og selvom det kun er en lille del af alle de typer lys vi kender i det elektromagnetiske spektrum, så rummer det synlige lys alligevel uanede mængder information, hvis man kan dechifrere den.
I artiklen er der en byggevejledning til et spektroskop, som man kan gå på opdagelse i lys med.
Der skal udover byggevejledningen bruges en CD-skive, tape/lim og en mobiltelefon.