Studietur til Naturfagssenteret i Oslo 2016

    Søndag den 31. januar

    Klokken 14 gik 58 naturfagslærere fra hele landet sejlede med DFDS-færgen Pearl Seaways for at holde konference og sejle  til Naturfagsentret i Oslo.
    Første oplæg var af vores læringskonsulent Mads Joakim Sørensen der bl.a. fortalte om den nye fælles naturfagsprøve.
    Herefter et oplæg af Peter Norrild ”Hvorfor skal naturfagene samarbejde”? Samt et oplæg af Ulla Sverrild og Erland Andersen om at formulere en problemstilling og videre til en problemformulering.
    Sidst på aftenen blev der arbejdet i grupper med at formulere Fælles faglige fokusområder med tilhørende arbejdsspørgsmål.
     


    Mandag den 1. februar
    På naturfagsentret i Oslo havde vi flere forskellige oplæg.
    Anders Isnes: Naturfag i norsk grunnskole – nå og i framtiden. Organisering. Teknologi som del av naturfaget og som valgfag. Eksamen og vurdering. Karakterstøttende prøver. Læreres kompetanser.
    Aud R. Skår: Ressurser til naturfagundervisningen
    Majken Korsager: «Den naturlige skolesekken» i norsk skole.
    Svein Sjøberg: PISA syndromet. Hvordan påvirker PISA og OECD skolen og naturfagundervisningen.
    På vej hjem præsenterede Astra (tidligere NTS) og Naturvidenskabernes Hus sig og sine planer for fremtiden.
    Desuden fik nogle forlag tid til præsentation af kommende udgivelser.

    Download nogle af oplæggene her:
    Mads Joakim Sørensen: Fælles naturfag
    Peter Norrild: Hvorfor skal naturfagene samarbejde
    Ulla Sverrild og Erland Andersen: Problemstilling hvordan?
    Merethe Frøyland: Naturfagsenteret
    Anders Isnes: Naturfag i norsk grunnskole – nå og i framtiden
    Svein Sjøberg: PISA-fiksering af norsk skole. En suksesshistorie fra OECD

     

    Opsummering af gruppearbejdet DFDS 31. januar 2016.
    Arbejdsspørgsmål i gruppearbejde
    Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan 8. og 9. Klasse

    Problemstilling:

    Vi har meget tang, der ligger og rådner op og lugter ved stranden- vil det være smart at anvende tang som energiressource? Hvorfor bliver det ikke brugt? Hvordan kan energien udnyttes?

    Arbejdsspørgsmål.

    • Hvad består tang af, det det CO2 neutralt?
    • Kan tang erstatte fossile brændsler?
    • Hvor vokser tang henne?
    • Har det betydning for havet, at vi fjerner tangen?
    • Hvilke interessemodsætninger eksisterer mellem miljøbeskyttelse og anvendelsen af tangen?
    • Hvordan kan tang omdannes til energi?
    • Hvilke problemer er der med saltet, som tangen indeholder?
    • Er der andre steder i verden, hvor man udnytter tang til andet end energi?

    Fag: Biologi, FY/KE og geografi
     
     
    Strålings indvirkning på levende organismers sundhed og levevilkår
    Problemstilling:

    • Er sollyset en ven eller fjende?
    • Arbejdsspørgsmål
    • Hvad består solstråler af? Hvilken stråling består sollyset af?
    • Hvorfor får sorte ikke hudkræft som hvide mennesker?
    • Hvorfor er solens stråler både farlige og nødvendige?
    • Hvorfor må jeg ikke gå i solarium, når jeg gerne vil være lækker?

    Strålingens indvirkning på levende organismers levevilkår
    Hvordan kan solen være en livgivende og en dødbringende kilde?

    1. Hvordan virker fotosyntesen? (biologi)
    2. Hvordan virker respiration? (biologi)
    3. Tørke/oversvømmelse (Geografi)
    4. UV-stråling/Hudkræft (fysik/kemi / biologi)
    5. Vandets kredsløb (alle fag)
    6. Selvantændelse (fysik/kemi)
    7. Strålingsbalance - drivhuseffekt (geografi)
    8. Ioniserende stråling
    9. Termisk

    Fællesfagligfokusområde:
    Brainstorm:

    • Kalk
    • Rummet
    • Seksualitet
    • Havet
    • Modstand mod vindmøller på land
    • Hvilke bæredygtige energikilder er holdbare på lang sigt?
    • Alkohol
    • Klima og klimatilpasning

     
    Alkohol og dens mange anvendelsesmuligheder:

    • Nydelsesmiddel
    • Energikilde
    • De mange forskellige alkoholer
    • Fremstilling
      * mad eller bioethanol
    • Alkohol og kultur (kulturgeografi)
    • Alkohol i naturen
      * gæringmikroorganismer og alkoholer

    Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget - vindmøller

    • Hvorfor er der så stor modstand mod vindmøller på land, når vindenergi er godt for miljøet?
    • Når det er i byerne der er størst energibehov, hvorfor placerer man da ikke vindmøllerne der?
    • Når vindforholdene for produktion af vindenergi er optimale på havet….
      * hvilke udfordringer er der ved off-shore vindmøller
       
      Fordele og ulemper ved vindenergi
      * Hvad gør man når vinden ikke blæser?
      * Hvordan kan man lagre energi fra overskudsproduktion?
       
      Samsø, Grøn Ø
      * Hvordan kan energibehovet dækkes døgnet rundt, året rundt


    Problemstilling
    Hvordan udnytter man naturgrundlaget til både energiforsyning og fødevareforsyning

    • optimal udnyttelse af landbrugsarealerne
    • havet som spisekammer – animalsk og vegetabilsk

    Global total energiforsyning
    ”Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer”
    Problemstilling: Hvilke trusler er der mod drikkevandsforsyningen i Danmark.
    Arbejdsspørgsmål:

    • Hvad er vand?
    • Hvordan dannes grundvandet?
    • Hvordan bliver grundvandet til drikkevand?
    • Hvad kan forårsage forurening af grundvandet?
    • Hvilke grænseværdier findes for drikkevand?
    • Vandforbrug lokalt, på skolen, i hjemmet


    Fællesfokusområde ” Jordbund og skov”
    Problemstilling: Hvilke forhold skal være til stede for bestemte skovtyper.

    Arbejdsspørgsmål:

    • Hvordan ser jordbunden ud i en bøge-, løv-, nåleskov?
    • Hvilken betydning har dette for at visse trætyper kan gro?
    • Hvilke lysforhold findes?
    • Udefrakommende forureningers påvirkning?

    Fokusområde: Bacon
    Problemstilling:
    “Hvordan kan man med hensynstagen til miljøet tilgodese en bæredygtig produktion af danske bacon-svin?”
    Nøgleord: Fysik/Kemi: Næringsstoffer, affaldsstoffer, gasser, forurening, energiomsætning/energikvalitet, bæredygtighed
    Biologi: Næringsstoffer, genetik, konventionelt/økologisk landbrug, bæredygtighed, kost og kostens sammensætning, dyrevelfærd, etik, anatomi, CO2, medicinering/resistens
    Geografi: Erhverv, eksport, landbrugets udvikling, bæredygtighed Arbejdsspørgsmål:

    • Hvor mange slagtesvin producerer man årligt i Danmark?
    • Hvor i landet produceres der flest svin? Har det altid været sådan?
    • Hvad består husdyrgødning af?
    • Hvad sker der med gyllen fra grisene? Hvad kan man bruge den til?
    • Hvordan bliver næringsstofferne nedbrudt i naturen? Hvad sker der med det, der ikke  kan nedbrydes?
    • Er husdyrgødningen en trussel mod grundvandet?
    • Hvor slagtes svinene? Hvor langt transporteres de?
    • Er transporterne et problem for dyrenes velfærd?Hvor eksporteres det danske bacon til
    • Hvilke restprodukter er der i en baconproduktion og hvad sker der med dem?
    • Hvilke næringsmæssig værdi har bacon?

    Ideer til nye fællesfaglige fokusområder

    Fødevareforsyning globalt og lokalt

    • Hvordan sikrer vi, at der er føde nok til en voksende verdensbefolkning?

    Bæredygtig brug af skoven
    Moderne udnyttelse af skovarealer

    • Hvilke forhold skal man tage stilling til, hvis man skal anlægge et mountainbikespor?


    Kalk
    Problemstilling:

    Hvordan kan udnyttelsen af kalk i vores undergrund være bæredygtig?

    Arbejdsspørgsmål:

    • Hvor benytter man kalk i byggeindustrien?
    • Hvorfor er der kalk i undergrunden? (geografi og fysik)
    • Hvilke former for kalk har vi? (fysik)
    • Hvor finder vi kalk i hverdagen? (fysik )
    • Hvor indgår kalk i vores krop? (biologi)
    • Hvad er konsekvenserne ved kalkbrydning for vores miljø? (biologi og geografi)
    • Hvordan læsker man kalk, og hvad har det med pH at gøre? (fysik)
    • Hvilke forsteninger kan man finde i kalklagene? (geografi og biologi)
    • Kan man se ud fra forsteningerne fra hvilken tidsalder de stammer?  
      (geografi og biologi).

     

    © 2019 Fysik- og Kemilærerforening København - Sjællands afdeling. Alle rettigheder forbeholdes.