INDTRYK FRA ASE-KONFERENCEN I LIVERPOOL


FK01 2018 1 1
Af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent

Det føles lidt som at være et barn, der har fået frit lejde i en slikbutik, men kun har to minutter til rådighed, når man deltager i ASE-konferencen i England. ASE-konferencen, som i år blev afholdt i Liverpool, er det engelske svar på den danske Big Bangkonference og er helt klart et besøg værd.

Vi var en flok danskere på knap 30 naturfagsfolk, som var afsted sammen på turen, arrangeret af CFU-VIA. Hertil var der andre danske smågrupper, så med cirka 50 i alt, var Danmark godt repræsenteret. Konferencen er relevant for alle, som interesserer sig for naturfag, lige fra undervisere relateret til grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau,  projektmagere,  forlag  og  forhandlere. Til både det faglige, det didaktiske og det praktiske er der inspiration at hente for alle, som beskæftiger sig med naturfag, på både førskoleniveau over grundskolen og videre til gymnasialt niveau.
Skolesystemet i England minder i sin grundopbygning om det danske, men i hele primary og secondary school, svarende til grundskolen, betegnes naturfagene samlet Science. Disse er dog opdelt i disciplinerne biologi, kemi og fysik.


IDÉ FRA ASE 2018 I LIVERPOOL

Af Karsten T. Sørensen, Ørum skole, Norddjurs

Kan eleverne lave undersøgelser af global opvarmning?

FK01 2018 2 1
Jeg er oppe at køre over et projekt, som jeg skabte i mit eget hoved, da jeg talte med en skotte, som er lærer i England. Hun fortalte om et forskningsprojekt i store kar, men jeg må indrømme, at nogle af hendes forklaringer snart blev siet fra, fordi jeg begyndte at se for mig, hvordan nogle af mine elever går og graver murerbaljer ned i plænen uden for naturfagslokalerne påØrum skole.
Det fællesfaglige fokusområde, Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer, kan oplagt dreje sig om udledning af CO2 og de klimamæssige konsekvenser heraf. PåØrum skole har vi et fremragende samarbejde med AquaDjurs, som er det kommunale selskab, der håndterer kommunens spildevand, men jeg har savnet et lidt større projekt, hvor eleverne kan undersøge konsekvenser af den globale opvarmning. Her kommer murerbaljerne ind i billedet: Eleverne skal fylde søvand i murerbaljer


Nattehimlen i 2018

Af Carsten Skovgård Andersen, www.boernafgalileo.dk, fotos er fra NASA.gov

FK01 2018 3 3

Månen
Det giver gode oplevelser at observere Månen med et lille teleskop eller en håndkikkert. Gode tidspunkter er aftener 2 til 12 dage før fuldmåne – det er det samme som 2 til 12 dage efter nymåne. Da kan man se en tiltagende Måne.  Ved skillelinjen mellem lys og mørke på Månen rammer sollyset skråt ned på Måneoverfladen. Kraterrandene ved den linje bliver belyst, mens der er mørkt nede i kraterne. Derfor ses kraterne med stor kontrast. Ofte ses en lys prik midt i et krater, fordi en forhøjning midt i et meteorkrater også bliver belyst af de skrå solstråler.


Naturfagslokalets indretning kan motivere eleverne

Af Mette Lund Petersen, rumpilot og projektleder for NyNaturfag hos Højer Møbler A/S

NyNaturfag er et forskningsbaseret indretningskoncept der understøtter en udforskende og eksperimenterende tilgang til naturfag. Resultaterne viser, at en varieret indretning af naturfagslokalerne motiverer eleverne. De involverer sig mere i faget og viser en øget interesse for at beskæftige sig med naturfaglige opgaver og eksperimenter.


”Jeg har da på en måde lært, at fysik kan være sjovt, for jeg har aldrig forstået, når folk sagde det var sjovt”. – Elev udtalelse


 Et anderledes naturfagslokale
NyNaturfag er et indretningskoncept for naturfagslokaler, der har et anderledes ”kropssprog” end det, man er vant til fra de klassiske faglokaler. Her er Arena, Modelbyggerniche, Fokuszoner, Brainstorm områder, Sjaskekar, Dissektionsbord, Faldlab, Reseachbar og meget andet, der sikrer, at eleverne lærer på en ny, motiverende måde.
Konceptet er udviklet af Katafonden og blev lanceret i 2013. Inden da har Katafonden gennemført og evalueret på 10 forsøgs-undervisninger i et nyindrettet Naturfagshus på Nordals (Naturfagshuset FUF), ligesom Aalborg Universitet har gennemført et forskningsprojektet på en skole, som har indrettet deres lokaler efter NyNaturfags principperne. Find rapporterne på  nynaturfag.dk


Vor tids Newton og Einstein

FK01 2018 5 6Af Helge Kastrup, cand. scient, seminarielektor emeritus

Newton  (1646-1727) er nok den betydeligste matematiker og fysiker gennem tiderne. Han vil som fysiker til alle tider være  kendt  for  Newtons  tre  love  om  kræfter, for gravitationsloven, for opfindelsen af spejlteleskopet, for væsentlige analyser af lys der brydes, spejles og interfererer og mange, mange andre opdagelser. Ikke mindre væsentlig er hans indsats i matematikken, hvor Newton og Leibniz ved siden af et væld af andre opdagelser alene opdagede differential og integralregningen. (Bemærkelsesværdigt er det, at Leibniz uafhængigt senere opdagede differential- og integralregningen.) Det forunderlige er, at manden kun brugte en mindre del af sin tid på disse store områder. Nogenlunde lige så meget tid brugte han på alkymi - datidens kemi - hvor han forgæves prøvede at nå samme dybe indsigt, som han havde opnået i fysikken. Mere tid brugte han på bibelstudier, som han opfattede som alternativ til naturvidenskabelige undersøgelser. Han mente, at biblen var skrevet i en hemmelig kode, og han beherskede både græsk og latin og lærte sig aramæisk, da han mente, at der var en række oversættelsesfejl og andre tekstfejl, som han prøvede at afsløre. Ved siden af disse ting  var  han  nationalbankdirektør fra 1696 og præsident for Royal Society fra 1703 til sin død, begge steder ikke kun af navn men i højeste grad af gavn. Newton repræsenterede Cambridge-universitetet som  parlamentsmedlem  fra  1689-90 og fra 1701-02. Newton var Lucasian-professor på Cambridge universitetet fra 1669 til 1702. Det betyder, at han var ansat i en lærestol  grundlagt  af parlamentsmedlemmet Henry Lucas i 1663.


INSPIRATION til n/t-undervisningen

Af Anders Artmann

FK01 2018 6 2BIERNE FÅR DERES EGEN DAG
FN vedtog kort inden jul, at den 20. maj fremover vil markere Verdens Bi-dag. Dagen er valgt fordi, det er fødselsdagen for Anton Janša, der i 1700-tallet var pioner inden for moderne biavl. Samtidig vedtog FN, at 2019 starter årtiet for små familielandbrug, der producerer mere end 80 procent af verdens fødevarer. Det vurderes, at der på verdensplan findes omkring 570 millioner familielandbrug, og af disse drives omkring 90 procent af en person eller en familie. Desuden bliver 2024 internationalt  år for kameler og lamaer, der flere steder i verden er en livsnødvendig kilde til protein, mælk, fibre til tøjproduktion, gødningsproducenter, pak- og transportdyr. Erklæringerne er en del af FNs fokus på verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Kilde:globalnyt.dk


Lidt sjovere og lettere

FK01 2018 7 1NATUR/TEKNOLOGI

Af Troels Gollander

Forlaget Pirana har tidligere udgivet tre supplerende hæfter til naturfagene geografi, biologi og fysik/kemi, hvor sidstnævnte var omtalt i fysik•kemi nummer 5 i 2017.

I 2018 udgiver Pirana på tilsvarende vis tre hæfter til natur/teknologi. Der er ikke sat klassetrin på de tre hæfter, men der er progression på den måde, at A-hæftet er lettest, B-hæftet lidt sværere og C-hæftet sværest. Det er gjort helt bevidst, da det giver den enkelte lærer mulighed for at bruge hæfterne i forbindelse med en differentieret undervisning.


Stop-motion film bliver brugt til læring

FK01 2018 8 1
Af Kenneth Hald, Himmerlands Ungdomsskole

Ikonisk Harry Potter-musik spiller i baggrunden, imens et lille spøgelse titter frem med en forklarende taleboble over hovedet. Stop-motion film kører over elevernes skærme. Det bruges til at hjælpe eleverne med at huske svære eller vigtige eksperimenter og metoder hen sidst pååret.

Det er første år at, stop-motion film bruges af mine elever, og indtil videre har det haft en positiv effekt på elevernes indlæring. Flere af eleverne har brugt virkelig lang tid på det, fordi de er blevet fanget af det. En af eleverne fortæller:


Tur til Rumænien

UDBLIK - beretninger fra personer, der har fået støtte fra Lindersdorf Rejsefond

Af Poul Erik Grønhøj

FK01 2018 9 1Sidder i flyet på vej til Rumænien. Jeg har fået et legat fra Ove Lindersdorfs Rejsefond. Jeg skal på studietur i Rumænien. Det skal dels handle om, hvordan den naturvidenskabelige undervisning foregår i de rumænske skoler, og dels finde ud af hvordan jeg/vi kan hjælpe med konkret udstyr.
Efter denne studieuge, skal jeg i efterårsferien afsted med fire af mine tidligere elever. Dette besøg har til formål at inspirere, undervise og aflevere indsamlet og købt udstyr. Vi skal vise en smule af hvordan der undervises i det danske skolesystem som inspiration ind i det rumænske. Denne tur har private sponsoreret.


Engineering træner elevers samarbejde og innovative kompetencer på tværs af uddannelser

UDBLIK - beretninger fra personer, der har fået støtte fra Lindersdorf Rejsefond

Af Martin Krabbe Sillasen, VIA Universcity CollegeFK01 2018 10 5

Kan engineering som arbejdsmetode anvendes på flere forskellige uddannelser? Hvad lærer elever, når de arbejder med engineering -design processer på fx STX, HF og erhvervsuddannelser?

På en studietur til Boston i USA deltager jeg i en engineering workshop på Tufts University med 25 danske unge mennesker, som interesserer sig for naturvidenskab og teknologi.  De unge mennesker har fået rejselegater af Familien Hede Nielsens Fond og Insero-f Fonden i Horsens, som de udbyder hvert år til elever fra gymnasier og erhvervsskoler i Vejle og Horsens. Det er tredje år fondene sender et hold til Boston. Formålet med turen er at inspirere de unge mennesker med forskellige måder at arbejde med naturvidenskab og teknologi. De besøger bl.a. danske studerende på Massachusetts Institute of Technology, Harvard University og et,udviklingscenter der hedder Artisan Asylum. Den dag hvor jeg er med, besøger de Center for Engineering Education and Outreach (CEEO).


Ny bog om Ørsted, Poulsen og Jensen

af Troels GollanderFK01 2018 11 1

Buen og gnisten er en ordentlig moppedreng af en bog om pionererne fra radioens barndom, og er du bare en lille smule interesseret i enten fysik, opfindelser eller historie, er bogen absolut noget for dig. Den er skrevet af Lise Bock, som selv er barnebarn af en dansk radiofabrikant, og bogen har da også en klar dansk vinkel. Tre af bogens hovedpersoner er H.C.Ørsted, Valdemar Poulsen og Peter L. Jensen. Førstnævnte kræver næppe den store præsentation på grund af hans opdagelse af elektromagnetismen, og han har da også sin naturlige plads i moderne fysik/kemi-bøger. Men hvad så med Poulsen og Jensen?