Kemishowmand hovedtaler ved Naturfag ud af Boksen i Horsens

Naturfagene ud af Boksen afholdes d. 3. sep. kl. 8-16 på Learnmark, Stadionsvej 2 i Horsens og indledes med et brag af idémanden bag kemishow, Peter Hald og afsluttes med et underholdende foredrag af Morten D.D. Hansen.


 


Plakater fra Fysikforlaget

Af Carsten Skovgaard Andersen, Bellahøj skole

Fysikforlaget har netop udgivet flotte plakater illustreret af Anette Fonder Nielsen.
Plakaterne har spændende tegninger og gode faglige oplysninger, der giver et fint overblik.
De kan købes i A3 og A4-format.
Jeg er overbevist om, at plakaterne vil kunne fange elevernes interesse, give dem et godt overblik og støtte dem i at forstå naturen.


DFKF med i udviklingen af virtuelle laboratorier.

Af Michael Schmidt, hovedstyrelsesmedlem i DFKF

I forbindelse med ministeriets lancering af en ny naturfagsstrategi, har man kunnet læse om de forskellige tiltag og anbefalinger. Et af disse har været introducering af virtuelle laboratorier, der har været en del af virkeligheden i flere lande.

Den gratis simulering Carbohydrates fra LABSTER

5 hands-on aktiviteter om astronomi

Samlet af Kim Christiansen, redaktør.

Det kan skorte på hands-onaktiviteter, når temaet er rummet og astronomi.
Her er fem praktiske aktiviteter til natur/teknologi og fysik/kemi, der kan lære elever:
stjernebilleder
bevægelserne om et sort hul
at lave en model af et sort hul
afstandene i solsystemet i lommeudgave
raketprincippet

Stjernebilledeskoper - stjernebilleder i toiletruller.


Anmeldelse af bogen Vort strålingsmiljø

Af Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole

Her er en bog, der forklarer radioaktivitet og ioniserende stråling i et enkelt og let forståeligt sprog. Bogen er skrevet til undervisning i grundskolen og gymnasiet.


Geodata gør undersøgelser epokegørende

Af Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole

Den 10. maj deltog jeg i det første kursus i geodata i udskolingen i Danmark. Vi lærte at bruge nye imponerende redskaber til at undersøge Jorden. Undervisere kan bruge det til at give eleverne nye redskaber til undersøgelse i de fællesfaglige fokusområder.

Det er meget enkelt at bruge EO-browseren. Jeg tænker, at det vil være spændende for alle naturfagslærere at anvende den. Eleverne vil få et redskab, der er egnet til undersøgelser i deres fællesfaglige projekter.


Matematikkens nærvær i naturfagene

Af Hans-Christian B. Keller, Augustenborg skole, House of Science Sønderborg

Hvordan eleverne kan opleve en sammenhæng mellem naturfagene?

På Big Bang-konferencen afholdt jeg en workshop med navnet “Matematik og virkelighedens Univers - STEAM”, og dette indlæg understøtter workshoppen så andre også kan få glæde af dens indhold. Fokus i workshoppen var hvordan kan virkelighedens matematik gøres nærværende i naturfagene, så eleverne oplever der er sammenhæng mellem fagene, som de møder i den daglige skolegang - noget jeg som naturfagslærer i overbygningen har observeret, ikke er tilstedeværende.



Videnskanylen går rent ind

Atomfysik er ikke det nemmeste stof i udskolingen. Men nu er der hjælp at hente. I ni korte film hegler onkel John unge Hannibal igennem pensummet for fusion og fission, inden han skal til eksamen dagen efter. Og det er en indsprøjtning, der ser ud til at virke.



SOLEKLART - nyt n/t-forløb om solbeskyttelse.

Ozonlaget sammenlignes med en
paraply i en af de to tegnefilm.
Af Kim Christiansen, redaktør

Gør eleverne på mellemtrinnet klar til sommerens stråler med nyt online-undervisningsmateriale fra cancer.dk . Forløbet er på to dobbeltlektioner, og er oplagt at bruge op til sommerferien, når eleverne har afleveret deres bøger på skolebiblioteket.

Når forløbet er endt, vil eleverne kende til de tre solråd:
Skygge, solhat og solcreme samt have en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe på sig selv og hinanden i solen.


Naturvidenskabernes ABC – en slags kanon

Af Troels Gollander

I april 2019 fremlagde en ekspertgruppe med astrofysikeren Anja C. Andersen i spidsen Naturvidenskabens ABC. Det er en slags kanon med 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser. Arbejdet var bestilt af undervisningsminister Merete Riisager (LA), og det er udgivet som et 130 siders hæfte med eksempler, illustrationer og cases. Undervisningsministeriet vil senere få udviklet yderligere inspirationsmaterialer, der tydeliggør, hvordan ABC'en kan indgå i undervisningen på de forskellige trinforløb. Dette inspirationsmateriale vil blive offentliggjort på emu.dk i løbet af 2019/20. Ministeriet og ekspertgruppen håber desuden, at forlag og andre, der udvikler læremidler, vil lade sig inspirere af Naturvidenskabens ABC.


Om det nye kilogram

Af Erik Both, tidligere lektor ved Fysik, DTU og lærebogsforfatter.
Den danske kg-normal i vakuumbeholdere.Foto: Leif Tuxen

20. maj 2019 bliver en ny definition af kilogrammet officielt indført. Artiklen beskriver denne definition, der umuligt kan forklares for eleverne.

Alt var nemmere og bedre i gamle dage. Et sekund blev defineret som en bestemt brøkdel af varigheden af et år. Et kilogram og en meter var definerede ud fra nogle normaler af en platin-iridium-legering. Det kunne eleverne forstå. Men i 1967 begyndte problemerne. Det havde vist sig, at varigheden af et år ikke var en konstant størrelse. Sekundet blev i stedet defineret som afstanden mellem et antal bølgetoppe i en bestemt mikrobølgestråling fra cæsium. I 1983 begyndte de næste problemer for eleverne, idet meteren nu blev defineret ud fra lysets fart. Og 20. maj 2019 bliver det helt forfærdeligt (ud fra et formidlingssynspunkt), idet kilogrammet fra da af defineres på grundlag af Plancks konstant. Alle disse definitioner gør det umuligt for grundskoleelever at følge med.
I denne artikel beskrives meter- og kilogramdefinitionerne. Måske kan noget af indholdet gavne læserne, når de fundamentale SI-enheder skal beskrives for eleverne. Artiklen behandler ikke de andre SI-enheder, sekund, ampere og kelvin, der benyttes i grundskolen. Enhederne for strømstyrke og temperatur ændres også i maj, så de bliver udtrykt ved elektronladningen og Boltzmanns konstant.