Progressionstræet – et redskab til naturfagsteamet på skolen

Af Ulla Hjøllund Linderoth, naturfagskonsulent i Silkeborg Kommune og Naturfagskonsulenten ApS

Mange lærere i naturfagene oplever, at sammenhængene fagene imellem kunne være bedre, end det er tilfældet. Behovet for sammenhæng på tværs af fagene i 7.-9.klasse er blevet mere udtalt efter indførsel af fællesprøven i naturfag. Også overgangen fra natur/teknologi i geografi, biologi og fysik/kemi har mange steder brug for et serviceeftersyn for at skabe rammer for den bedst mulige læring hos eleverne.


De seneste år er det blevet normen at organisere skolens lærere i teams, som omfatter lærere i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Med fokus på elevens trivsel og læring giver dette langt hen ad vejen rigtig god mening. Som faglærer kan der dog nemt være faglige og læringsmæssige elementer, man mister ved denne konstruktion, og i sidste ende er det et tab for eleven. Hvis ikke der tales sammen på langs af trinnene, fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling, er man som lærer usikker på undervisningens tilrettelæggelse. Mange skoler og fagteams har overleveringer, hvor natur/teknologilærerne sender årsplaner til udskolingslærerne for på denne måde at orientere om især emnemæssigt indhold. Dette afhjælper helt sikkert nogle af de frustrationer blandt lærere og elever, som ellers ville kunne opstå, hvis man som uvidende lærer fysik/kemi arbejder med magnetisme på samme måde, som eleverne arbejdede med det på 6.klassetrin.


Nyt fra telegrafen 2017 nr.4

Redigeret af Kim Christiansen.

 

Oktan 92 udfases hos Shell

Shell følger nu efter Cirkle K, som for et halvt år siden begyndte at udfase 92 oktan, skriver FDM.
Salget af 92 oktan er nede på kun at udgøre otte procent af salget mod 30 procent for blot fem år siden. 92 oktanbenzin er i virkeligheden dyrere.  Desuden peger Shell på, at det er en dårlig forretning for kunderne at spare de tre-fire øre pr. liter. - Forskellen på energiindholdet i 92 og 95 oktan gør, at 92 oktan er 10 øre dyrere literen. Forklaringen er, at der er 1,3 procent mere energi i 95 oktan. Det svarer til 14 øre/l ved en literpris på 11 kr. Så i virkeligheden sparer du 10 øre/l ved at skifte fra 92 til 95 oktan, siger Shells retaildirektør Søren Møller Maretti. Shell vil bruge de frigjorte pumper til at indføre V-Power diesel i stedet. Udfasningen af 92 oktan ventes gennemført i løbet af september.



What to do with Fidget Spinners?

Nft 4 2017 3
Brugere af det britiske TalkPhysics forum har delte meninger om, hvad fidget spinners kan bruges til:
a cheap stroboscope if held up in front of a ripple tank.
putting different coloured balloons on the ends makes a colour mixer.
spin one and feel the forces as you rotate your hand, then place another on top, spin it in the opposite direction. The resistant couple has disappeared as you move your hand.
the only sensible thing to do with these infernal devices is to put them in the bin! 


Nft 4 2017 2

Hvem myrdede Sir Ernest? Løs mysteriet med spektralanalyser

Af Ernest Hollweck og Johannes Almer, Science in Schools - Oversat af Anders Artmann

Introducer dine elever til akustiske og optiske spektre med et praktisk mordmysterie.

Denne samling af kriminaltekniske aktiviteter fremhæver styrken ved spektralanalyse og koblingen mellem akustiske og optiske spektre. I første aktivitet løser eleverne et mordmysterie, ved at analysere et akustisk spektrums “fingeraftryk” og identificere morderen ud fra hans vinglas.
Den anden aktivitet kræver, at eleverne undersøger det optiske spektrum ved at lave flammetest af metaller og metalforbindelser.
I den tredje aktivitet varierer eleverne spændingen over lysdioder (LEDs) for at forstå sammenhængen mellem fotoner og farvespektret. Til sidst samles alle tre aktiviteter i en afsluttende poster-præsentation.

Aktiviteterne er tilpasset elever i alderen 14 - 16 år og der benyttes almindelig tilgængeligt laboratorieudstyr eller husholdningsmidler. De tre aktiviteter og den afsluttende session kræver ikke mere end tre timer.


Naturmødet – også med dilemmaspil

Af Brian Ravnborg og Lars Allan Haakonsen

DIT, MIT ELLER VORES VANDLØB? Et dilemmaspil til brug i naturfagsundervisningen med fokus på interessemodsætninger og handlemuligheder.

Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om og i naturen. Gennem tre dage omdannes den nordjyske by Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Naturmødet blev afholdtafholdes  for anden gang den 18.-20. maj 2017 i Hirtshals. Fra Naturmødets side var der et stort ønske om, at få flere skoleelever til at diskutere og forholde sig til naturen. Dels ved at deltage i selve Naturmødet, hvor aktørerne var klar med en lang række læringsaktiviteter, men også give muligheden for alle landets unge, at samtale om og diskutere naturen – for er den din, min eller vores? Til dette brug blev dilemmaspillet ”DIT, MIT ELLER VORES VANDLØB?” udviklet til brug i 7.-9. – klasser. Spillet kan benyttes, når det passer bedst ind i årsplanen - også selvom man ikke deltager på Naturmødet.


Axel Nielsen – en pioner inden for udarbejdelse af bøger til fysik

Af Vibeke ReinhardtFK4 2017 4 6

I nogen tid har jeg på Steno Museet i Aarhus arbejdet med at registrere indkomne apparater fra skoler, gymnasier og andre institutioner. I den forbindelse er jeg truffet på gamle fysikbøger fra folkeskolen og har undret mig over, hvordan eleverne kunne læse og forstå den indviklede måde teksten var skrevet på. Særlig inden for elektricitetslæren var det galt, og forsøg var ikke altid en del af undervisningen.

Derfor blev jeg meget glad over at finde to fysikhæfter skrevet af Axel Nielsen – med sirlig skråskrift - og trykt på Gyldendals forlag i slutningen af 1940´erne/starten af 1950´erne.


Naturfagene i gode hænder

Af Lykke Mejdal Jensen, fysik/kemilærer, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

FK4 2017 6 1Hvordan får man gjort knap 200 naturfagslærere klar til Fællesfaglige Fokusområder og den fælles naturfagsprøve i skoleåret 2017/2018?

Man tager bl.a. nogle meget kompetente og engagerede forskere fra Københavns og Aarhus Universitet, nærmere betegnet H.C.Ørsted og Niels Bohr Instituttet og får dem til at skrue et meget målrettet program sammen, auditoriet på H.C.Ørsted Instituttet, noget kaffe og et par opstartsdage i august og så er naturfagslærerne både fagligt opgraderede og godt rustede til at hjælpe eleverne igennem fokusområder, problemstillinger og arbejdsspørgsmål.
Mandag den 7. og 8. august havde Astra i samarbejde med overstående institutter indbudt ca. 200 naturfagslærere til oplæg og workshops. A.P. Møller Fonden stod for den økonomiske del og allerede fra morgenen af, var forventningerne høje.


Hvem telefonerede først?

FK4 2017 7 1
Hvem opfandt telefonen? Det er ikke så entydigt, som det fremstår i mange bøger. Den første telefon blev bygget af Philipp Reis, en bagersøn fra Hessen. Den 26. oktober 1861 introducerede han den for sine kolleger. Han var i et værelse, mens en af hans venner stod i haven i den anden ende af "telefonen" og talte. For at ingen skulle tro, at de to havde lært samtalen udenad, skulle vennen sige nogle sætninger uden mening. En af dem var: "Hesten spiser ikke agurkesalat."
Reis tjente ikke mange penge på sin opfindelse. En amerikaner købte  den af ham: Alexander Graham Bell, og han puslede lidt videre med den.
I 1876 søgte Alexander Graham Bell om patent på sin nye "telefon" som den "forbedrede telegraf". Den var faktisk meget bedre end den første telefon af Reis, for Bell havde fået den til at virke i begge retninger. Da Bell nu havde patentet på telefonen, bliver han betragtet som dens opfinder.
Men der var faktisk endnu en opfinder af telefonen: Elisha Gray. Han er den tragiske figur af denne opfinderkonkurrence, for han ankom til patentkontoret to timer efter Вell med sin opfindelse. Men for sent!


Det må gerne være sjovt!


FK4 2017 8 2
Redaktionen har stillet fem spørgsmål til Troels Gollander, der har udarbejdet et nyt supplerende hæfte til fysik/kemi-undervisningen for forlaget Pirana.

Hvad er formålet med hæftet?
Det er dels at eleverne lærer nyt og dels fastholder den eksisterende viden. Hæftet er fyldt med quizzer, krydsogtværser og andre quiz-dig-klogere-opgaver. Der er også klassiske faglig læsning-opgaver. Eleverne skal lære noget, men det må gerne være sjovt!
Hvordan skal hæftet bruges?
Jeg håber, at hæftet både kan bruges, når den faste lærer er til stede og i vikartimer. Langt de fleste opgaver er selvrettende, så eleverne kan arbejde selvstændigt med hæftet. Det er tilladt at bruge hjælpemidler som bøger og internet, og der er en gratis facitliste på forlagets hjemmeside, hvis man er helt på rumpen.
Hvem er målgruppen?
Under udarbejdelsen af hæftet har jeg haft mine mange elever i 8.-9. klasser i tankerne. I disse år er der jo stor travlhed med den fælles naturfagsprøve, hvilket giver både elever og lærere nye udfordringer. Så jeg har tænkt, at hæftet også kan bruges i en travl hverdag, hvor fysik/kemi-læreren ikke kan hjælpe alle eleverne på samme tid. I den sammenhæng kan der være brug for et ”selvkørende” materiale.


Ny FYSIK/KEMIDIDAKTIK bog

Af Martin Krabbe Sillasen, VIA University College

Bogen ”Fysik/kemididaktik - læring og undervisning” formidler fagdidaktik til lærerstuderende og lærere med interesse for didaktik i undervisningsfaget fysik/kemi. Fagdidaktik handler om de refleksioner, man som lærer og fagprofessionel gør sig om fag, undervisning og elevernes læring. Lidt forenklet sagt berører bogen fysik/kemi-undervisningens hvad, hvorfor og hvordan.

Hvad belyser fx fagets natur, udvikling, indhold, metode og forholdet mellem videnskabsfag og skolefag.

Hvorfor handler især om de begrundelser, man kan bruge til at legitimere faget og dets rolle i skolen, men det handler også om de strømninger og synspunkter, der har præget udviklingen af skolen og faget samt den aktuelle debat.


NATUR/TEKNOLOGI INSPIRATION til n/t-undervisningen

 FK4 2017 5 2FÆLLES NORDISK HÅNDBOG OM KOM-PETENCELØFT AF NATURFAGSLÆRERE

Natursekken.no har i et samarbejde mellem norske, svenske og danske læreruddannelser udviklet et bud på et nordisk modul for efter-uddannelse af lærere samt et bud på en nordisk didaktik for undervisning i bæredygtig udvikling.
Projektet udgiver en håndbog til oktober, hvor der blandt andet vil være didaktiske elemen-ter og konkrete værktøjer. Projektet er støttet af Nordisk Ministerråd og håndbogen vil være gratis.

 



Peter Hald er tilbage med 169 kemiske eksperimenter

FK4 2017 10 1
Peter Hald er tilbage med en opfølger til bogen ShowKemi fra 2005. Heri var der 95 spektakulære eksperimenter og demonstrationsforsøg. Den nye bog, som er planlagt til at udkomme i november, indeholder næsten dobbelt så mange eksperimenter.

fysik*kemi bringer eksklusivt et af de 169 eksperimenter på de næste sider. Der bringes flere smugkig på eksperimenter i blad 5.

Peter Hald indleder sig kommende bog med:
KEMIFORSØGENES PÆDAGOGISKE ASPEKTER
Den amerikanske kemiprofessor Ralph A. Burns lavede læringseksperimenter med kemistuderende og beskrev sine resultater i „Information Impact and Factors Affecting Recall“ fra 1985. Han fandt ud af, at eleverne huskede mest fra de første fem minutter af undervisningen. Derefter huskede de rimeligt godt, men 18-20 minutter inde i undervisningen skete der et markant dyk i, hvor meget de kunne huske bagefter. Et demonstrationsforsøg er derfor godt til at bryde en 45 minutters lektion op i to. Fem minutter brugt midt i lektionen øger indlæringen i de sidste 20 minutter.