Den fælles naturfagsprøve er kommet godt i gang!

FK3 2017 1 2
Af Ulla Hjøllund Linderoth, beskikket censor, lærebogsforfatter og naturfagskonsulent.

”Vi har valgt at lave vores egen kompost, men den lugter godt nok temmelig meget!” Engagementet er højt ved den fælles naturfagsprøve. Eleverne har i de fleste tilfælde arbejdet længe med deres egne problemstillinger og tilhørende arbejdsspørgsmål. En gruppe elever har bygget en vindmølle af et gammelt cykelhjul og har eksperimenteret med papstykkers vinkel på egerne for at få den størst mulige energioverførsel. Fra en anden gruppe fortæller en dreng begejstret om, hvordan han har haft vandprøver fra en sø med hjem og har tilført varierende koncentrationer af gødning for at observere på eventuelle forskelle i algevækst. Måske er det naturligt, at de begejstrede elever er dem, der hos mig fremstår tydeligst. Selvfølgelig er der forskel på elevernes arbejde og deres præstationer ved prøven. Dog spores et engagement, der stikker dybere end at give sig hen i den periode, prøven varer. Mange elever har siden 1. april arbejdet med selv at finde på undersøgelser og modeller, som kunne belyse deres egne problemstillinger. Naturligvis har mange undersøgelser og modeller taget afsæt i lærebogsmaterialernes idéer, hvilket også er meningsfuldt. Generelt er der dog en opfindsomhed, og mange udviser en evne til at række ud over det kendte materiale.


Nyt fra telegrafen 2017 nr.3

Redigeret af Kim Christiansen.
Bæredygtig plast vinder iværksætterpris.

Den østjyske virksomhed Pond har udviklet en bionedbrydelig plast, der kan bruges til møbler, biler og fly.
Virksomheden er blevet præmieret med Iværksætterprisen 2017 som Business Region Aarhus uddelte.
Se mere i det andet videoklip påher.....

 


Teenager død af koffein i Texas

En cafe latte, en sodavand med koffein og en energidrik, havde en teenager drukket forud for sin død, viser en obduktion. Det er umiddelbart ikke farlige mængder, men han havde drukket det to timer før sin død. Det fortalte retsmedicineren Gary Watts ved et pressemøde ifølge BT. Han uddybede, at drengen døde af hjertearytmi, hvor hans hjerte slog ustabilt.
Der findes mange forskellige energidrikke i USA, og de har meget forskelligt indhold af koffein. 350 mg koffein kan du for eksempel få ved at drikke en amerikansk energidrik på 500 milliliter. Det er 90 mg mere end, hvad der er tilladt i Danmark. I Danmark er der regler for, hvor meget koffein en drik må indeholde. Fødevarestyrelsen skriver, at en drikkevare må indeholde 32 mg koffein per 100 milliliter. Det gælder dog ikke kaffe eller for eksempel iskaffe eller iste, som må indeholde mere koffein.


 


Brug rummet til den fælles prøve i naturfag

Af Mikkel Theiss Kristensen, astrofysiker, cand. scient., formidler Tycho Brahe Planetarium


Som bekendt for mange er der kommet en ny prøve i folkeskolen – den fælles prøve i naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi). Der findes i dag mange vejledninger til undervisere om forberedelsen og afholdelsen af prøven, men det kan være svært at finde inspiration til konkrete forløb. I denne artikel vil der blive givet nogle eksempler på, hvordan astronomi og rumfart kan bruges til tværfaglige forløb.

Rummet som ramme

I disse år er der en stigende interesse for astronomi og rumfart, hjulpet godt på vej af den danske astronaut Andreas Mogensens tur til den Internationale Rumstation i efteråret 2015. Selv inden for mainstream medier, ser vi en stigende interesse. Hollywood har de seneste år produceret film som Interstellar og Gravity, der er nået ud til et meget bredt publikum. Astronomi og rumfart vækker en naturlig fascination i de fleste mennesker, børn som voksne, blandt andet fordi den stiller og søger svar på livets store spørgsmål.  Derfor er rummet en rigtig god ramme til brug for tværfaglige forløb.
Astronomi og rumfart er af natur tværfagligt. Skal man sende en mission til Mars, skal man kende til banebevægelser, kemien i brændstof og kontaminationsfare af jordorganismer fra ens fartøj. Man skal også have viden om landskabet, man skal undersøge og de processer, der kan have skabt det – og det er bare for at nævne nogle få elementer af en rummission.


Peter Hald er tilbage med 169 kemiske eksperimenter

FK3 2017 3 1
Peter Hald er tilbage med en opfølger til bogen ShowKemi fra 2005. Heri var der 95 spektakulære eksperimenter og demonstrationsforsøg. Den nye bog, som er planlagt til at udkomme i efteråret, indeholder næsten dobbelt så mange eksperimenter.

fysik*kemi bringer eksklusivt et af de 169 eksperimenter på de næste sider. Der bringes flere smugkig på eksperimenter i blad 4 og blad 5.

Peter Hald indleder sig kommende bog med:

Hvorfor lave demonstrationsforsøg og kemiske eksperimenter?

Denne bog indeholder opskrifter på gennemprøvede kemiske eksperimenter. De er både velegnede til at lave hjemme og til at bruge i undervisningssammenhænge. Langt de fleste af dem kan laves med almindelige husholdningskemikalier som er nemme at skaffe. Men der er også nogle enkelte, som kræver mere specielle kemikalier.


Nyt materiale om hverdagskemi til udskolingen

FK3 2017 4 2Kemi, fordi? er et nyt undervisningswebsite om kemiske stoffer i hverdagsprodukter og fødevarer. Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen står bag materialet, som skal øge viden og skabe refleksion hos eleverne.

I juni lancerede Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen websitet www.kemifordi.dk som et nyt tilbud til kemiundervisningen i udskolingen. Materialet behandler nogle af de problemstillinger og dilemmaer, som bestemte kemiske stoffer i nærmiljøet kan give anledning til. Omdrejningspunktet er ni helt almindelige produkter og fødevarer, som eleverne kender fra deres egen hverdag.

Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen håber, at materialet kan bidrage til, at de unge gør deres egne overvejelser om hverdagskemi på et fagligt grundlag:

- Med Kemi, fordi? har vi ønsket at sætte gang i refleksionen hos eleverne. Med materialet skal eleverne ikke blot opnå viden om, hvordan kemiske stoffer er en del af deres hverdag – men også reflektere over, hvorfor og hvornår de er nødvendige. Og vigtigst af alt skal de selv nå frem til, hvad de synes er rigtigt eller forkert, siger Shima Dobel fra Miljøstyrelsen.  


Unge Forskere lokker de skjulte talenter frem

Talenterne er ikke kun dem med de høje karakterer, der altid har hånden i vejret - det viser erfaringerne fra Skt. Josefs Skole i Roskilde. Her har deltagelse i Unge Forskere-konkurrencen lokket skjulte talenter frem, hævet niveauet og øget interessen for naturfagene.
FK3 2017 5 2Af Susanne Hjortlund, astra

I januar måned sættes en postkasse op på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Heri kan eleverne lægge deres ideer til projekter, som de gerne vil deltage med i Unge Forskere, som er Danmarks største naturvidenskabelige konkurrence for skoleelever. Alle elever kan komme deres ideer i postkassen, og forslagene vurderes og ‘trykprøves’ af skolens to talentvejledere.

“Der skal være meget forkert, før vi fraråder eleverne at starte på deres projekter - ofte har det vist sig, at det er de mærkeligste ideer, der når længst i konkurrencen. Alle elever får mulighed for at præsentere deres ideer for os, også de yngre, der måske burde melde sig til ‘Min vildeste ide’ - tegnekonkurrencen for de små elever. I år førte det til, at en pige fra 5. klasse fik præmie i finalen,” fortæller Ole Grevald, der er en af skolens to talentvejledere. Han underviser også sciencetalenter på Roskilde Ungdomsskole, og det var for denne skole, 12-årige Thora Kjærsgaard fik lov at stille op, selv om man egentlig skal gå i 6. klasse.

Men som Ole Grevald siger:

“Når man ser talent, så tager man det da. Man kan ikke sige: Du er for ung til at være klog, du må vente til næste år. Det er da spild!”


Ny læringsportal skal uddanne fremtidens digitale skabere

Undervisningsministeren har meldt ud, at it IT skal være en del af undervisningen i folkeskolen. Mens vi venter på det kommende valgfag, har vi på Clio Online givet et bud på, hvordan vi synes et digitalfagligt fag skal se ud.

 

Af: Ann-Birthe Overholt Nicolaisen, it-didaktisk konsulent hos Clio Online

FK3 2017 6 1


Engineering – hvad kan det bidrage med til undervisningen?

Af Sara Rosendal, www.engineerthefuture.dk
FK3 2017 7 1
Nyt 30- millioner kroners projekt skal klæde fysik-, kemi- og naturfagslærere på til at inddrage engineering i undervisningen.

Nye arbejdsformer er med hastige skridt på vej ind i skolernes naturfagsundervisning. Et nyt 30-millioner kroners projekt Engineering i Skolen er netop blevet søsat med det formål at introducere nye måder at undervise på i blandt andet fysik/kemi og natur/teknologi. Ideen med projektet er at udvikle en engineering-didaktik tilpasset den danske grundskole og kompetenceudvikle fysik/kemi- og natur/teknologi-lærere, så de i fremtiden kan inddrage engineering-metoder i deres undervisning. Det fortæller Martin Krabbe Sillasen, docent i naturfagsdidaktik på VIA University College., Han er en af ankermændene i udviklingen af den nye didaktik.


STEM og Engineering. Nye trends i naturfagsundervisningen

Af Martin Krabbe Sillasen, VIA University College, Peer Daugbjerg, VIA University College og Keld Nielsen, Aarhus Universitet


Gennem de senere år er begrebet ”STEM” og ”Engineering” begyndt at poppe op i naturfagsdidaktikken. Men hvor kommer begreberne egentlig fra? Hvad er sammenhængen mellem ST_M og E? og hvad betyder E’et egentlig? Det er nogle af de spørgsmål, som denne artikel forsøger at afdække. Inspiration er hentet fra artiklen ”Engineering - svaret på naturfagenes udfordringer?”

Udtrykket STEM (naturfag, teknologi, engineering og matematik) har sine rødder i en diskussion i USA om uddannelsessystemets betydning og ansvar i forbindelse med globalisering og national konkurrenceevne. Det blev introduceret i 1990’erne som en relevant og bekvem forkortelse. Men den megen snak om STEM-fagenes betydning for at skabe vækst og velstand i samfundet er ikke ny. Den går klart tilbage til 1950’ernes Sputnik-chok, hvor amerikanerne indså, at de var sakket agterud i forhold til Sovjetunionen, der havde uddannet langt flere ingeniører og videnskabsfolk.


Natur/teknologi – mit bud på en forsøgskanon

Af Troels Gollander

FK3 2017 9 1
De mest enkle forsøg og aktiviteter er ofte de mest lærerige. Det har mange års undervisning i fysik/kemi, geografi og natur/teknik lært mig. Mere avancerede forsøg drukner ofte i alt det praktiske og i jagten på komplicerede materialer, hvor eleverne, og undertiden også os lærere, mister overblikket.
Hele formålet med forsøg og aktiviteter er jo, at eleverne bliver en lille smule klogere og giver dem appetit på endnu mere. Men hvilke enkle og lærerrige forsøg og aktiviteter er så de absolut bedste? Kan der mon udarbejdes en slags natur/teknologi-forsøgskanon? Det er måske lidt pjattet. Men nu har jeg gjort et forsøg, og her er min Top 10 over gode forsøg og elevaktiviteter til natur/teknologi. 


Gør elevernes første møde med naturfag sjovt og legende

Af Maja Plesner, Gyldendal Uddannelse

FK3 2017 11 3
Med Gyldendals nye natur/teknologiportal har du et fuldt dækkende undervisningmateriale med masser af gode ideer til en undersøgende og legende undervisning af de mindste elever.


Det kan være lidt af en udfordring at lære de små elever i indskolingen om natur og teknologi på en interessant og motiverende måde. Mange af dem kan knapt læse endnu, og de få timer, der er afsat til faget, giver også visse begrænsning er i forhold til ture ud af huset og avancerede eksperimenter.
Men med den nye natur/teknologiportal fra Gyldendal er der hjælp at hente. Portalen har en praktisk-undersøgende tilgang til stoffet og er nem og overskuelig at navigere rundt i – både for lærer og elever.  Lay-outet er indbydende med få store ’knapper’, billeder og enkle menuer. Desuden kan portalen bruges både på pc, tablet og mobil, så klassen kan have den med på tur.
Der er tale om et fuldt dækkende undervisningsmateriale fra 1. til 3. klasse, som pt. indeholder 17 undervisningsforløb. Otte forløb til 1.-2.-klasse om fx vejret, spiring, vand og kroppen og ni lidt længere forløb til 3. klasse om fx skoven, affald og elektricitet.
Forløbene er alle tilrettelagt med tydelige læringsmål, og der er lagt vægt på, at forsøg og undersøgelser kan gennemføres med enkle midler der hverken kræver lange, dyre ekskursioner eller indkøb af en masse rekvisitter.


Arduino, Android apps og Bluetooth

Af Hans Jørn Schmidt, Aarhus

FK3 2017 12 21
Bogens websted: www.myarduino.dk

Bogen ”Arduino, Android apps og Bluetooth” er den anden bog på dansk i serien ”Min Arduino” og er en fortsættelse af bogen ”Kom godt i gang med Arduino”.

Den nye bog i serien indeholder over 20 projekter, hvor der stort set i alle projekter er fokus på kombinationen af Arduino, Android apps og Bluetooth. At der er valgt en Android mobiltelefon skyldes primært, at der findes rigtig mange apps til dette styresystem. Hvis du selv på et tidspunkt får lyst til at lave en app til dit Arduino-projekt, så er det muligt ved hjælp af Android Studio.

I bogen beskrives indledningsvis, hvordan du kan udnytte den meget anvendte trådløse Bluetooth teknologi. Bluetooth er en teknologisk standard for trådløs overførsel af data mellem forskellige en-
heder. Fordelen ved Bluetooth er, at data kan overføres forholdsvis hurtigt og med et lavt strømforbrug. I denne bog skal du bl.a. se, hvordan det er muligt at styre en tohjulet robotbil trådløst ved hjælp af din Android mobiltelefon, en app, et Bluetooth modul og et Arduino UNO board. Ideenmed  navnet ”Bluetooth” blev foreslået i 1997 af Jim Kardach (Intel), der havde udviklet et system, der tillod mobiltelefoner at kommunikere med computere.  Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (engelsk: Harold Bluetooth). I en bog om vikinger havde Jim Kardach læst, at Harald Blåtand var den konge, der forenede Danmark og Norge. Da telefonindustrien og computerindustrien på samme måde blev forenet, blev den trådløse teknik opkaldt efter Harald Blåtand. Bluetooth-logoet er inspireret af runetegnene for H og B, altså Harald Blåtands initialer.