Højdepunkter indenfor rumfart og astronomi i 2017

Af: Carsten Skovgård Andersen, Stjernekammeret, Bellahøj Skole

FK01 2017 1ASIM

Andreas Mogensen optog gennem rumstationens vinduer gode fotos af kæmpelyn, der slog 80 km op fra tordenskyerne. Disse lyn kaldes også Røde Feer og Blue Jets.

Fra Jorden ser vi normalt kun de lyn, der er mellem tordenskyerne eller under tordenskyerne. Men forskere fra DTU-Space har siden år 2000 på Observatorie Midi Pyrénees studeret kæmpelyn, der fra tordenskyer slår opad i ionosfæren. Det er et vigtigt forskningsprojekt, fordi det er meget muligt at disse kæmpelyn påvirker Jordens klima.

DTU Space har af ESA - European Space Agency - fået til opgave at lede bygningen at et instrument, der fra Rumstationen kan observere disse kæmpelyn samt røntgenstråling omkring Jorden. Dette instrument kaldes ASIM - Atmosphere-Space Interactions Monitor. Det er planlagt, at ASIM skal opsendes til Den internationale Rumstation i 2017.læs mere om ASIM


Teknologi er mere end smartphones og 3D-proteser

Af: Casper Lohman Jensen, digital redaktør på Clio Onlines naturfagsredaktion.
FK01 2017 2 1

Teknologi spiller en vigtig rolle for menneskers sundhed og levevilkår, men der er store geografiske forskelle på, hvordan vi ser på teknologien. I et nyt fællesfagligt forløb går vi et par skridt tilbage i udviklingen og præsenterer eleverne for en helt anden verden.


Succesrig videoundervisning klar til grundskoleelever

FK1 2017 3 1

Lise Bach og Bjørn Clausen, som står bag den gratis side FriViden.dk med videoundervisning til gymnasieelever, har udgivet to undervisningsportaler Knoklepokle.dk med fysik/kemi og matematik samt Biologisiden.dk.
Det har givet dem stor erfaring i brugen og udviklingen af videoundervisning, som de beskriver potentialet af i denne artikel.

Videoer favner bredt

Når en ung nydansker og kassemedarbejder i IKEA forlader sin kasse for at løbe Lise i møde med et stort smil og giver hende hånden - “Tak, du er grunden til, at jeg er optaget på medicinstudiet efter sommerferien”, så er det, at man ved, at videoundervisning giver andre end de traditionelt stærke elever fra boglige hjem en chance. Eller når en mor kommer hen i slagterafdelingen i et supermarked, hvor hun kan kende os, fordi hendes datter har siddet og set alle vores videoer for at træne til eksamen - “Min datter har altid været dårlig til fysik/kemi, men hun fik 10 til eksamen efter at have set jeres videoer”. Vi ved selvfølgelig godt, at vores videoer ikke er grunden til den unge nydanskers adgang til lægestudiet eller til, at en ung pige får 10 til eksamen, men vi mener, at videomediet er det, der giver flere troen på og viljen til at knokle for at opnå et godt resultat. Deraf i øvrigt også navnet til vores undervisningsportal Knoklepokle.


Atomer, stråler og kerneenergi

FK01 2017 5 2Af Troels Gollander

Jeg har det med atomfysikken som med astronomien. Det er fantastiske emner i en undervisningsmæssig sammenhæng. I begge tilfælde er det hele meget logisk og forståeligt – og så alligevel slet ikke til at fatte. Lidt på samme måde som med Einsteins Relativitetsteori. Når man endelig tror, at man har forstået den, går det op for en, at man alligevel ikke har forstået en bjælde af det hele.

Med hensyn til atomfysik og astronomi, så er det min erfaring fra 30 års undervisning i grundskolen, at eleverne deler min begejstring. Børn og unge har i øvrigt mindst lige så let ved at fatte det ufattelige som os voksne.

Med ”Atomer, stråler og kerneenergi” har jeg forsøgt at skrive en bog, der bringer børn fra 12-14 år ind i atomernes forunderlige verden. Astronomien er også berørt, da atomernes historie begyndte med The Big Bang for omkring


Nyt fra telegrafen

Redigeret af Kim Christiansen
Fire nye grundstoffer på plads.


Nu skal der tilføjes nye kemiske symboler til vægplancherne af Grundstoffernes Periodesystem for grundstofnumrene 113, 115, 117 and 118. Hold af forskere fra USA, Rusland, og Japan har besluttet, at grundstofferne kaldes:
Grundstof 113 Nihonium (Nh), opkaldt efter Japan.
Grundstof 115 Moscovium (Mc), opkaldt efter Moskva.
Grundstof 117 Tennessine (Ts) opkaldt efter staten Tennessee.
Grundstof 118 Oganesson (Og) opkaldt efter Yuri Oganessian, en kernefysiker ved Joint Institute for Nuclear Research nord for Moskva.Nft 1 2017 3


 

To metoder til at danne skyer


FK01 2017 4 1Aktivitet fra www.giftofcuriosity.com
Oversat og tilpasset af Anders Artmann

En sky dannes når vanddamp kondenserer og danner små vanddråber, der sætter sig på små partikler (støv, pollen, røg, o. lign.) i luften. Når milliarder af disse samler sig danner de en sky.
Der er flere forskellige aktiviteter hvor elever kan lave en sky. Her følger to metoder, som begge er fra samme hjemmeside: www.giftofcuriosity.com. Begge metoder går ud på at lave vanddamp og så tilføje en eller anden partikel som vanddampen kan kondensere på. Ved den første metode benyttes hårspray og ved den anden metoder benyttes røgen fra en tændstik som kilde til partikler.
”Hårspray”-metoden dannede en tæt sky, der var meget synlig og imponerende at se på. ”Tændstik”-metoden var god til hurtigt at danne en sky, som også forsvandt når lufttrykket i glasset ændredes. Ved begge metoder kan det overvejes om man vil forsøge at danne en sky uden tilføjelse af små partikler.


El-kredsløbsstafet

FK01 2017 6 1Af Anders Artmann

Aktiviteten er benyttet til at give ”bevægelse i undervisningen” i et forløb, hvor eleverne skulle lære at lave elektriske kredsløb og kende simple diagramsymboler, så de kunne tegne et diagram over deres kredsløb.
Eleverne kan stilles forskellige opgaver alt efter hvor dygtige de er. Man kan også lave flere kort, så der for eksempel kan udbygges med forskellige serie- og parallelforbindelser.

Forslag til opgaver:

Få en pære til at lyse
Få en motor til at køre, når man trykker på en kontakt
Få to pærer til at lyse


Programmering i indskolingen

Af Sophie Hovdekorp

Artiklen er første del af to. I næste nummer bringer vi et idekatalog for inddragelse af programmering i forskellige fag.

Programmering i indskolingen kan inddrages i stort set alle fag og med en legende tilgang, der understøtter en lang række af områder børnene træner på dette trin. Mange lærere oplever at det kan være svært at komme i gang – især hvis skolen ikke vil eller kan investere i udstyr og træning. Små robotter som f.eks. Bee-Bot og Blue-Bot hjælper med at få hele kroppen med i forståelsen af begreber, men det er også muligt at inddrage programmering og computer science selv om der ikke er robotter at lege med.